Jakob Stjerne Hansen er pr. 1. juli ansat i en ny stilling som afviklingsansvarlig hos Mollerup Mølle.

Jakob Stjerne Hansen kommer til det nye job med 30 års erfaring fra grovvarevirksomheder, hvor han gennem årene har oparbejdet en stor indsigt i engroshandel. 

I sit nye job skal Jakob Stjerne Hansen stå for afvikling af korn- og råvarekontrakter og de logistiske opgaver, der er knyttet hertil. Desuden skal han stå for drift af egne og lejede lagerfaciliteter.

I forlængelse heraf vil også høre driften af Mollerup Mølles igangværende byggeri af fire pakhuse på havnen i Aalborg.

- Vi har det seneste år haft en betragtelig vækst i afgrødehandel. Derfor er Jakob Stjerne Hansens indsigt i engroshandelens regler en vigtig forudsætning for at kunne fortsætte denne vækst, oplyser bestyrelsesformand Søren Rathcke, Mollerup Mølle.