Grøntsagsproduktion presset af kvælstofkrav: Seks hektar brak for én hektar porrer

Den danske produktion af frugt og grønt har gennem en årrække været under pres fra blandt andet høje produktionsomkostninger og konkurrence fra udenlandske producenter. Den nye kvælstofregulering, som efter planen træder i kraft i 2027, kan øge dette pres yderligere.

Det viser et nyt notat fra Seges Innovation, skriver forsknings- og innovationsvirksomheden i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at grøntsager i den model, der skal anvendes i den nye regulering, generelt beregnes til at have en højere kvælstofudvaskning pr. hektar end de mest udbredte landbrugsafgrøder.

- Vores beregninger viser, at den nye regulering kan få stor betydning for grøntsagsproducenterne. Det skyldes, at grøntsager i modellen beregnes til at have en relativt høj kvælstofudvaskning, siger Søren Kolind Hvid, chefkonsulent i Seges Innovation.

Udgangspunkt i beregnet udvaskning

Den nye regulering er udledningsbaseret. Det betyder, at den beregnede kvælstofudvaskning fra bedriftens marker samlet set ikke må overstige en grænseværdi, som fastsættes for det enkelte kystvandopland.

Grænseværdien vil variere geografisk. I de områder, der får den mest omfattende regulering, fastsættes niveauet ved det såkaldte braklægningspunkt. Det svarer til den beregnede kvælstofudvaskning ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøder på alle marker. Omkring 70 procent af det danske grøntsagsareal ligger i kystvandoplande, der forventes reguleret til dette niveau i 2027.

Grøntsager skal overholde de samme grænseværdier for kvælstofudvaskning som øvrige afgrøder. Da grøntsagerne i beregningsmodellen har en relativt høj udvaskning, vil producenterne derfor skulle reducere den beregnede udvaskning på andre dele af bedriften.

Behov for kompenserende arealer

En mulighed er at tage arealer ud af produktion og lægge dem brak. Seges Innovations beregninger for en lerjordslokalitet på Fyn viser, at der afhængigt af grøntsagstype kan blive behov for mellem cirka to og seks hektar brak for hver hektar med grøntsager.

- Beregningerne viser, at behovet for kompenserende arealer kan blive betydeligt. For nogle grøntsagsafgrøder kan der blive behov for flere hektar brak for hver hektar med grøntsager, siger Søren Kolind Hvid.

I nogle grøntsagsafgrøder er det muligt at have en efterafgrøde, der kan reducere kvælstofudvaskningen, men i hovedparten af grøntsagsarealet er det ikke muligt, fordi grøntsagerne først høstes i efteråret. For gulerødder er det beregnede behov knap to hektar brak pr. hektar med gulerødder. For løg er behovet godt fem hektar, mens det for porrer er beregnet til omkring seks hektar.

Øget arealbehov og øgede omkostninger

På landsplan vil der efter samme beregningsprincip være behov for omkring 20.000 hektar brak for at opretholde den nuværende produktion på cirka 8.300 hektar med grøntsager. Det vil kunne øge både arealbehovet og omkostningerne ved dansk grøntsagsproduktion betydeligt.

- De konkrete konsekvenser for den enkelte grøntsagsavler vil blandt andet afhænge af bedriftens placering, afgrødesammensætning og mulighederne for at anvende andre virkemidler, siger Søren Kolind Hvid.

Begrænset datagrundlag for grøntsager

Beregningen af kvælstofudvaskning skal foretages med en model udviklet af Aarhus Universitet. Modellen er baseret på en lang række målinger fra forsøg og dyrkede marker.

Langt størstedelen af målingerne stammer imidlertid fra almindelige landbrugsafgrøder som korn, raps og majs. For grøntsager er datagrundlaget mere begrænset. Modellens værdier for grøntsager bygger derfor i høj grad på faglige vurderinger af blandt andet afgrødernes vækstperiode og vækstforløb frem for på direkte målinger af udvaskningen fra de enkelte grøntsagsafgrøder.

- Datagrundlaget for grøntsager er mere begrænset end for de store landbrugsafgrøder. Derfor er beregningerne for grøntsager forbundet med større usikkerhed, siger Søren Kolind Hvid.

Der er derfor behov for flere målinger af den faktiske kvælstofudvaskning fra grøntsagsproduktionen. Der er også behov for udvikling af virkemidler, der kan reducere kvælstofudvaskningen i grøntsager. Det har været forsømt, fordi der er tale om arealmæssigt små produktioner.

- Flere målinger fra danske grøntsagsmarker vil give et bedre grundlag for at vurdere, om modellens beregninger svarer til den faktiske udvaskning. Det er vigtigt for både miljøeffekten og vurderingen af konsekvenserne for produktionen, siger Søren Kolind Hvid.