Det private slagteri Himmerlandskød fastholder noteringen for samtlige kategorier.

- En høj efterspørgsel sammenholdt med et begrænset udbud karakteriserer igen i denne uge markedet for okse- og kalvekød i både ind- udland, skriver selskabet i en markedskommentar.

- Den solide interesse gør sig gældende ikke blot på enkelte detailudskæringer, men hele sortimentet lige fra småkød til de dyrere udskæringer. Særligt for- og bagfjerdinger eksporteres til Italien og Spanien. Der er samtidig rift om især bagkødsprodukter fra kunder fra Færøerne og Island med pæne ordrer til følge.

- Som nævnt i sidste uge bliver der i øjeblikket gjort et pænt indhug i lageret af frostvarer, og den tendens ses fortsat fra især foodservice, tilføjer Himmerlandskød.