Verdens største svinekødslagteri WH Group advarer om udfordringer uden sidestykke i 2020, rapporterer Agra Europe ifølge Markedsnyt for Svinekød.

WH Group forklarer i en meddelelse, at man ser ind i et 2020 med træg global økonomisk vækst, risikable geopolitiske relationer, fortsat indflydelse fra afrikansk svinepest, og nu coronavirus. Alt dette vil til sammen betyder udfordringer uden fortilfælde, hedder det i meddelelsen fra WH Group.

Når det gælder datterselskabet i USA Smithfield Foods, ser WH Group to store udfordringer i form af overproduktion og handelsspændinger mellem USA og andre lande. Selskabet vil i 2020 forstærke indsatsen for at øge den amerikanske eksport af grisekød til Kina.

I 2019 øgede WH Group sine aktiviteter i Europa med overtagelsen af Pini i Polen. Selskabet ønsker nu at øge sin tilstedeværelse i Europa via øgede mængder og øget produktivitet.