Fra mark til mur: Byggeriet kan åbne nyt marked for biokul

Landbrugets biomasse kan i fremtiden få en indgang til byggebranchen.

I udviklingsprojektet Charblock vil Teknologisk Institut, byggematerialeproducenten CRH Products og arkitektvirksomheden Cebra undersøge, om biokul helt eller delvist kan erstatte traditionelle letklinker i byggeblokke til blandt andet fundamenter og vægge.

Projektet løber fra maj 2026 til april 2028 og har fået 3,8 millioner kroner fra INNO-CCUS-partnerskabet med støtte fra Innovationsfonden. Målet er at bringe teknologien fra laboratorieforsøg til industriel demonstrationsproduktion hos CRH Products.

For landbruget er projektet interessant, fordi biokul kan fremstilles ved pyrolyse af blandt andet halm, biogasfibre og andre biologiske restprodukter. Hvis byggeindustrien bliver en større aftager af biokul, kan det skabe en ny værdikæde, hvor landmanden leverer biomassen, mens pyrolyseanlægget omdanner den til et råmateriale for byggeindustrien.

Fra fem til 40 procent

Charlock bygger videre på resultaterne fra projektet Charbuild. Her viste forsøg, at biokul kunne erstatte letklinker i letbeton uden at gå på kompromis med blandt andet styrke og brandsikkerhed.

I Charbuild udgjorde letklinkerne cirka fem volumenprocent af betonblandingen. I de letklinkerblokke, som nu skal undersøges, udgør letklinkerne ifølge Teknologisk Instituts projektbeskrivelse omkring 40 volumenprocent.

- Potentialet er betydeligt. Letklinkerblokke er et af de mest udbredte byggematerialer i Danmark, og selv en delvis erstatning af letklinkerne med biokul kan potentielt medføre store CO2-reduktioner, siger projektleder Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.

Projektet skal screene forskellige typer biokul og finde den erstatningsgrad, der giver den bedste balance mellem klimaaftryk, styrke, isoleringsevne, holdbarhed og brandsikkerhed.

Ifølge projektbeskrivelsen har biokul et klimaaftryk på omkring minus 2,35 kg CO2-ækvivalenter pr. kg materiale. Ved at erstatte konventionelle letklinker med biokul vurderes det, at den årlige danske CO2-udledning potentielt kan reduceres med op mod 70.000 ton.

Det er foreløbige potentialeberegninger. Den reelle reduktion afhænger blandt andet af, hvor stor en andel af letklinkerne der kan erstattes, hvilken biomasse biokullet produceres af, og om blokkene kan fremstilles industrielt med de nødvendige tekniske egenskaber.

Flere markeder for det samme biokul

Effektivt Landbrug har tidligere beskrevet biokul som både et klimavirkemiddel og et muligt forretningsområde for landbruget. I den grønne trepart blev der lagt op til en tilskudsordning på omkring 10 milliarder kroner frem mod 2045, mens biokul efter planen skal lagre 0,3 millioner ton CO2 i 2030. Det har været med til at sætte skub i den danske pyrolysebranche.

Hidtil har fokus især været på at bringe biokullet tilbage til markerne. Her kan materialet lagre kulstof og potentielt fungere som fosforkilde, mindske behovet for kalkning og øge jordens vandholdende evne.

Der er dog fortsat huller i dokumentationen, og nye langtidsforsøg på Askov Forsøgsstation skal undersøge effekterne på afgrøder og miljø.

Projektet føjer en industriel anvendelse til listen. I stedet for at blive spredt på marken skal kulstoffet lagres i byggematerialer, der kan have en levetid på mange årtier.

Flere anvendelser kan øge efterspørgslen efter biokul og dermed også efter egnede biomasseråvarer. For landmanden kan det på sigt give flere aftagere og mindske afhængigheden af én enkelt anvendelse eller støtteordning.

Flere markeder for det samme biokul

Effektivt Landbrug har tidligere beskrevet biokul som både et klimavirkemiddel og et muligt forretningsområde for landbruget. I den grønne trepart blev der lagt op til en tilskudsordning på omkring 10 milliarder kroner frem mod 2045, mens biokul efter planen skal lagre 0,3 millioner ton CO2 i 2030. Det har været med til at sætte skub i den danske pyrolysebranche.

Hidtil har fokus især været på at bringe biokullet tilbage til markerne. Her kan materialet lagre kulstof og potentielt fungere som fosforkilde, mindske behovet for kalkning og øge jordens vandholdende evne.

Der er dog fortsat huller i dokumentationen, og nye langtidsforsøg på Askov Forsøgsstation skal undersøge effekterne på afgrøder og miljø.

Projektet føjer en industriel anvendelse til listen. I stedet for at blive spredt på marken skal kulstoffet lagres i byggematerialer, der kan have en levetid på mange årtier.

Flere anvendelser kan øge efterspørgslen efter biokul og dermed også efter egnede biomasseråvarer. For landmanden kan det på sigt give flere aftagere og mindske afhængigheden af én enkelt anvendelse eller støtteordning.

Forretningsmodellen er endnu ikke på plads

Projektet har endnu ikke offentliggjort oplysninger om forventet biomasseforbrug, afregningspriser, leverandørkrav eller om biokullet skal produceres af bestemte råvarer.

Det er heller ikke afklaret, hvor stor en del af værdiskabelsen fra CO2-lagringen der i en fremtidig værdikæde vil tilfalde landmanden, pyrolyseanlægget eller producenten af byggematerialet.

Netop ejerskabet til værdiskabelsen har fået stigende opmærksomhed. Effektivt Landbrug har senest beskrevet ønsket om lokale eller gårdbaserede pyrolyseanlæg, så transporten begrænses, og en større del af indtjeningen bliver i landbruget og lokalsamfundene.

For landmænd er Charblock derfor endnu ikke en konkret afsætningsaftale, men projektet viser, at markedet for landbrugets biomasse kan blive bredere end energi, biogas og jordforbedring.

- Byggebranchen er under pres for at levere dokumenterbare CO2-reduktioner, kravene i bygningsreglementet skærpes løbende, og med de nuværende materialer og teknologier bliver det stadig sværere at leve op til dem, særligt for betonmaterialer. Derfor er det interessant at undersøge, om biokul kan integreres i letklinkerblokke uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed, siger Nina Marie Sigvardsen.

Projektet skal afsluttes med industriel prøveproduktion, en livscyklusvurdering og en fysisk demonstration af de nye blokke. Først derefter kan det vurderes, om biokul i byggeblokke kan udvikle sig fra forsøg til et marked med mærkbar efterspørgsel efter landbrugets restprodukter.