Om blot få måneder skal danske griseproducenter fravænne smågrise uden brug af medicinsk zink. Flere udstillere på årets NutriFair er klar med alternative foderløsninger og rådgivning.
Gennem årtier har zink kunne stabilisere smågrises fordøjelse og tarmflora i perioden, hvor de fravænnes fra soen.
Ved udsigten til den fuldkomne udfasning af zink den 26. juni 2022, ligger det alle griseproducenter på sinde, hvad løsningen for fremtiden skal være.
En af de virksomheder, som tilbyder alternative tilskud til zink er Biofiber-Damino. Tarmsystemet hos smågrisen er letpåvirkeligt og kan komme i ubalance, når den tages fra soen, skifter fødegrundlag, flytter staldanlæg og sammenblandes med andre grise.
Derfor er der flere eksterne faktorer, som kan gøre en forskel, forklarer produktchef ved Biofiber-Damino Sussi Thomasen.
- Det, der er essentielt ved fravænning, er ikke kun foderet - der skal også godt management til i stalden, og der skal være fokus på rengøring. Vi lancerer et produkt, der stabiliserer fordøjelsen hos grisen omkring fravænning. Det er sammensat af forskellige fibre, fermenteret pileekstrakt og præbiotika, siger Sussi Thomasen.
Sammen med virksomhederne Biochem, Nutrax, samt DLG Farmpack står Biofiber-Damino klar til at rådgive griseproducenter på årets NutriFair 17. og 18. maj 2022 i Messe C i Fredericia.
- Vi vil præsentere vores produkt TandeMate, som er testet i både danske og franske besætninger. Og vi vil selvfølgelig have gratis vareprøver med og brochuremateriale til at dele ud. Vi forhandler primært vores produkter gennem forhandlere, og derfor er vi rigtig glade for at kunne være til stede på NutriFair for at støtte vores forhandlere og kunne yde direkte rådgivning til landmanden.
Podcast og digital platform skal bringe messe endnu tættere på besøgende og udstillere
Gennemtestet på danske grise
Ligesom Biofiber-Damino, så handler Biochem med forhandlere og ikke direkte med producenter. Brian Larsen er Key Account Manager i Skandinavien for Biochem, og han ser frem til at tale med de danske griseproducenter på NutriFair.
- Vi har et sortiment af produkter, som henvender sig bredt til brug hos smågriseproducenter – det er tilskud direkte til hjemmeblandere, men også tilskud til brug hos foderstofproducenter i færdigfoder, koncentrater og mineralblandinger, fortæller Brian Larsen.
Biochem sælger desuden sine produkter i lande på tværs af Europa, og det kommer de danske svineproducenter til gode. Erfaringerne fra landmænd i Nordeuropa minder nemlig rigtig meget om dagligdagen på de danske bedrifter, forklarer han.
- Vores produkter er repræsenteret i 76 lander. Vi har lavet videnskabelige forsøg i samarbejde med universiteter blandt andet i Tyskland, samt farmtest af produkter i samarbejde med kunder i både Danmark og Nordtyskland. Her er dyrene af dansk genetik, så resultater kan overføres én til én.
Fagmesse sætter ekstra fokus på bioenergi og biogas
Webinar sætter fokus på zink
NutriFair har i år særligt fokus på zinkfri fravænning. Derfor har de forud for messen et gratis webinar med fokus på zinkfri fravænning, som afholdes torsdag 21. april kl. 14.00.
- På NutriFair vil vi gerne udbrede den faglige sparring og rådgivning, som foregår på messen yderligere. Det gør vi blandt andet ved at organisere flere webinarer forud for messen, som landmænd gratis kan deltage i, blandt andet dette i samarbejde med Vilomix og SEGES, forklarer projektleder for NutriFair Ida Brøgger Hahn.
Vilomix og SEGES har de seneste to år afprøvet forskellige tiltag ude hos flere landmænd i forløbet med at blive zinkfri. De vil på deres webinar dele erfaringer fra landmand Anders Rold, som er en af de landmænd, som har gennemført projektet. Han er i dag succesfuldt blevet zinkfri.
- Vi er så tæt på deadline for udfasningen af zink, og derfor vil vi virkelig gerne bidrage med inspiration til de landmænd, som skal til at gå i gang nu. Vi har øvet os på det i to år sammen med en række landmænd. Selv om hver eneste stald og hver eneste bedrift er forskellige, så har vi nu et rigtig godt udgangspunkt for at kunne rådgive i, hvordan man sætter et godt team omkring zinkfri fravænning – særligt i forhold til for eksempel management, hygiejne og foderløsninger, fortæller Kristina Sørensen.
Webinarerne er gratis, varer 35 minutter, og kræver tilmelding via NutriFair Online på effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/nutrifair-2022/.
Oplæg om zinkfri fravænning
- Biochem, Biofiber-Damino, Nutrax og Dlg Farmpack deltager på Nutrifair 17. og 18. maj 2022.
- Nutrifair arrangerer webinar om zinkfri fravænning 21. april kl. 14.00.
- Webinaret afholdes af Vilomix og SEGES, som også begge deltager på NutriFair i Messe C i Fredericia.