Gode køer starter som stærke kalve
Ved at udvælge de kommende malkekøer blandt puljen af kviekalve ud fra genetik, tilvækst og eventuelt sygdomsforløb, maksimes chancerne for at få de bedst mulige malkekøer.
Hans Chr. Christiansen, udviklingschef hos Calvex forudser, at et øget fokus på kalvemanagement og fravælgelse af de ringeste kviekalve som kommende malkekøer, for en besætning på 250 årskøer, vil kunne øge fortjenesten med en kvart million kroner.
Agronom og udviklingschef hos Skive-virksomheden Calvex, Hans Chr. Christiansen, slår et slag for, at stærke kalve giver stærke køer, når virksomheden deltager på dette års Nutrifair.
- Det er gang på gang påvist, at kviekalvens opvækst har stor indflydelse på dyrets mælkeydelse senere i livet, - Det gælder også hos de dyr, der har høje NTM-værdier, siger han.
Studier har vist, at 25 procent af variationen i mælkeydelsen mellem køer i 1. laktation, er direkte relateret til deres tilvækst i mælkefodringsperioden – og forskellen slår mindst lige så hårdt igennem i de senere laktationer.
Derfor opfordrer han til at reducere antallet af køer i den dårligste tredjedel i besætningen og ad den vej øge gennemsnittet.
Sats på stærke kalve
Den fremtidige besætning af malkekøer bør ifølge Hans Chr. Christiansen baseres på en produktion af kvier af bedst mulig kvalitet i et antal, der giver mulighed for at effektuere den ønskede udskiftningsprocent i kostalden.
- Det handler således ikke udelukkende om at have et tilstrækkeligt antal kvier, der kan gå ind i mælkeproduktionen, men i høj grad også om kvaliteten af dyrene. I praksis gælder det derfor om målsætninger og opfølgning i kalvestalden. Hvad sigtes der konkret efter – og hvorledes udtrykkes det i målbare parametre?
Drøfter udvælgelse
I de besætninger hvor der måles og registres vægt for kalvene, bliver der i større og større grad drøftet udvælgelse af kommende produktionsdyr.
- Uanset om et eventuelt overskud af kviekalve er en tilfældighed eller kommer som følge af en bevidst strategi, er det værd at overveje, hvorvidt der skal selekteres i dyrene, førend de når frem til kostalden. Det er sjældent en god forretning at erstatte en slagteko med en dårlig kælvekvie, der med stor sandsynlighed har en mælkeydelse under besætningsgennemsnit og næppe når frem til 2. laktation, siger Hans Chr. Christiansen.
Han understreger, at der altid vil være variation dyrene imellem, men at man ved at udvælge de kommende malkekøer blandt puljen af kviekalve ud fra genetik, tilvækst og eventuelt sygdomsforløb, maksimerer chancerne for at få de bedst mulige malkekøer ud fra det forhåndenværende dyremateriale.
Fortjeneste på en kvart million kroner
Hvor meget der økonomisk er at hente ved forbedret kalvemanagement og eventuel fravælgelse af kviekalve som kommende malkekøer, afhænger af en række parametre på den enkelte bedrift.
- Vi ved dog ud fra praktiske undersøgelser, at gennemsnitsydelsen i en konkret bedrift kan øges med 700 kilo ved, at 15 procent af de lavtydende køer erstattes med køer, der ydelsesmæssigt ligger over gennemsnittet. Kalkuleres der med et marginalt dækningsbidrag på halvanden kroner pr. kilo EKM, svarer det til 1.050 kroner pr. årsko, siger Hans Chr. Christiansen og uddyber.
- For en besætning på 250 årskøer vil den forøgede fortjeneste beløbe sig til godt og vel en kvart million kroner.
- Det giver rig mulighed for at investere i kalvene, have et eventuelt negativt dækningsbidrag på kviekalve der fravælges som kommende malkekøer – og alligevel ende ud med et pænt merudbytte på bundlinjen, lyder det fra udviklingschefen.
