Spiras om to døde ponyer: Ulven er blevet et voksende problem, som kræver regulering

To dræbte ponyer ved Egtved på få uger har igen gjort ulven til et frygtindgydende nærvær for mange dyreholdere i Syd- og Sønderjylland, lyder det fra foreningen Agillix, der i en pressemeddelelse skriver, at de kan mærke en voksende frustration blandt både landmænd og deltidslandmænd, der føler sig efterladt alene med konsekvenserne af en ulvebestand i vækst.

- Der er berettiget tvivl om, hvor mange ulve der reelt befinder sig i Danmark lige nu. Samtidig oplever vi flere angreb på husdyr og en stigende utryghed blandt mennesker, der bor tæt på naturen. Vi kan ikke blive ved med at vente på, at problemerne vokser sig endnu større. Der er behov for regulering, siger Poul Christensen, formand for Spiras.

- For mange mennesker er ulven et symbol på vild natur. For os er den blevet en reel frygt, som er flyttet helt ind på gårdspladsen. Det her handler ikke om teori eller romantiske forestillinger om naturen. Det handler om mennesker, dyr og tryghed, siger Poul Christensen.

- Ansvarlig balance

Ifølge Spiras kan man enten fortsætte med at diskutere, mens problemerne vokser, eller begynde at tage ansvar for udviklingen.

- Vi kan fortsætte med at håbe på, at situationen løser sig selv, mens antallet af angreb og utrygheden stiger. Eller også kan vi se problemerne i øjnene og komme i gang med en regulering af bestanden, så vi får en mere ansvarlig balance mellem natur, mennesker og husdyr, mener Poul Christensen.

I 2025 blev 1.150 husdyr registreret som angrebet af ulve i Danmark. Samtidig advarer Spiras om, at situationen kan forværres yderligere hen over sommeren, hvor unge ulve bliver forvist fra deres flokke og søger nye territorier.

Frygter antal vil stige

- Der er allerede et voldsomt pres på revirerne i Jylland. Når unge ulve presses ud, vil flere søge tættere på mennesker og indhegnede dyr. Derfor frygter vi, at antallet af angreb vil stige markant i de kommende måneder, siger Poul Christensen.

- Selvom mange er fascinerede af ulven som et symbol på vild natur, er der samtidig ingen tvivl om, at rovdyret flere steder har skabt voksende utryghed blandt mennesker, der bor og arbejder tæt på naturen. Der er blandt andet set eksempler på ulve, som er kommet meget tæt på mennesker i byområder, påpeger formanden.

Poul Christensen peger samtidig på, at debatten alt for ofte reduceres til et spørgsmål om at sætte et hegn op.

- Vi hører igen og igen, at løsningen bare er ulvesikre hegn. Ulvehegn er en del af løsningen, men i store dele af det kuperede og naturprægede Jylland står effekten slet ikke mål med omkostningerne. Det er hverken så enkelt eller så billigt, som det bliver fremstillet, siger Poul Christensen.

Ifølge lokale dyreholdere kan etablering af ulvesikre hegn koste flere hundrede tusinde kroner – særligt på bakkede naturarealer, hvor opsætning kræver ekstra materialer og manuel arbejdskraft. Samtidig oplever flere, at adgangen til tilskudsordninger er begrænset eller fyldt med bureaukratiske barrierer.

- Rammer især unge dyr

Hos Spiras er holdningen, at hegn ikke er uden konsekvenser.

- Heste er flugtdyr. Høje strømførende hegn kan i paniksituationer føre til alvorlige skader. Samtidig risikerer vi at fragmentere noget af den mest værdifulde natur, hvor både vildt og husdyr i dag bevæger sig frit, siger Poul Christensen.

Det rammer især unge dyr, som har brug for bevægelse for at udvikle sig sundt.

- Det mindste, man kan forvente, er en aktiv og realistisk forvaltning af ulvebestanden. Ellers risikerer vi, at både dyrevelfærd, tryghed og tilliden til myndighedernes håndtering lider alvorlig skade, siger Poul Christensen.