Svar fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen udgav sig ikke for at være landmænd, da de udførte kontrol på NutriFair, men de gav sig først til kende på andendagen, fremgår det af et svar fra styrelsen.

Michael Rosenmark, leder af Fødevarestyrelsens Rejsehold, siger, at Fødevarestyrelsens kontrollanter var i civilt tøj, og at de ikke identificerede sig, da de indsamlede markedsføringsmateriale.

- Jeg kan bekræfte, at vi var der dagen før (NutriFairs førstedag, red.), hvor vi dannede os et overblik over behovet for kontrol, lyder det i et skriftligt svar fra leder af Fødevarestyrelsens Rejsehold, Michael Rosenmark.

Han afviser, at kontrollanterne udgav sig for at være landmænd, som flere på NutriFair ellers mente, men han indrømmer dog, at kontrollanterne først gav sig til kende på andendagen.

Advokat Hans Sønderby påpeger ellers over for Effektivt Landbrug, at myndighederne skal give sig til kende og oplyse, at der bliver indsamlet materiale mod dem som led i målrettet kontrol mod dem.

Michael Rosenmark opfatter dog ikke førstedagen, hvor der bliver indsamlet materiale, som en del af kontrollen, fremgår det af det svar, Effektivt Landbrug har modtaget.

Vigtigt med kontrol på messer

Avisen spurgte Fødevarestyrelsen om følgende:

Hvilke bevæggrunde havde Fødevarestyrelsen til at foretage kontrollen på NutriFair?

Det indgår i vores arbejde at kontrollere den markedsføring, der foregår på messer og lignende. Fødevarestyrelsen kontrollerer virksomheders markedsføring uanset form og medie. Vi ser oftest ikke virksomhedernes markedsføringsmateriale i form af flyers og lignende andre steder end netop på messer, hvorfor dette område kræver en særlig indsats.

Afviser under-cover-metode

Kan Fødevarestyrelsen bekræfte, at Fødevarestyrelsen brugte »undercover«-metode, hvor en FVST-medarbejder udgav sig for at være landmand?

- Jeg kan bekræfte, at vi var der dagen før, hvor vi dannede os et overblik over behovet for kontrol. Vi har ikke udgivet os for at være landmænd.

I tilfælde af, at Fødevarestyrelsen kan bekræfte metoden, hvorfor man anså det for nødvendigt at vælge denne metode i stedet for at bekende kulør i sin kontrol?

- Vi ønskede at danne os et overblik over behovet for kontrol og dermed også ressourcebehovet. I forbindelse med selve kontrollen på dag to gav vi os til kende. Det svarer til at gå ind på en offentligt tilgængelig hjemmeside og se på virksomhedens markedsføring der.

Navneskilt begge dage

Da det virker uklart i styrelsens skriftlige svar, i hvor høj grad kontrollanterne gav sig til kende på de to dage, beder vi styrelsen uddybe svaret. Det gør lederen af rejseholdet, Michael Rosenmark telefonisk til avisen.

Han forklarer, at Fødevarestyrelsens kontrollanter var i civilt tøj, og at de ikke identificerede sig, da de gik rundt og indsamlede markedsføringsmateriale, men at de identificerede sig dagen efter, som ifølge styrelsens opfattelse er den egentlige kontrol.

- Men allerede på dag et, da de tjekkede ind på NutriFair, var det med navn og hvor de kom fra, ligesom alle andre. Det fremgik af det skilt med den orange snor, de havde på, da de gik rundt på messen begge dage, uddyber han.

Advokat: Utilstrækkelig forklaring

- Efter min EU-juridiske vurdering er myndighedens forklaring utilstrækkelig.

Sådan lyder det fra advokat Hans Sønderby, Sønderby Legal, som avisen har bedt om at se på Fødevarestyrelsens forklaring omkring fremgangsmåden ved kontrollen af landbrugsvirksomheder på NutriFair tidligere på ugen.

Hans Sønderby skriver:

- For det første: Når en kontrollant allerede har draget en forhåndskonklusion til dag 2 ud fra materiale, han har hentet og streget i på dag 1, er der selvfølgelig tale om kontrol af den samme virksomhed to gange. For det andet følger både af EU`s regler og af Foderstofloven, som de henviser til, at kontrollanten skal vise »behørig legitimation«, hvilket, jeg forstår, ikke er sket. Det er ikke et godt tegn, at avisen ikke får svar på, om de har legitimeret sig ved dag ét.

- For det tredje følger af EU`s mærkningsforordning, at producenten er beskyttet af EU-rettens sagsbehandlingsregler, som gælder i hele Det Indre Marked, og som involverer EU-Kommissionen. Man kan naturligvis ikke kortslutte denne omhyggelige proces ved at indføre »overbliksundersøgelser«, som uden videre føres over i konkrete bødeudstedende kontroller dag to. Denne type forklaringer på myndighedernes ageren er efter min vurdering egnet til at fremkalde et billede af, at udstillernes rettigheder er uskarpe, hvilket i selv strider mod det EU-retlige retssikkerhedsprincip. Den danske stat er tidligere blevet bebrejdet af EU-Domstolen for manglende overholdelse af det EU-retlige retssikkerhedsprincip. 

Læs også