Unge er klar til mere økologi – hvis varerne er på hylderne

Der er et stort potentiale for mere økologi blandt unge forbrugere. Det viser en ny analyse, som Norstat har gennemført for Landbrug & Fødevarer. Ifølge analysen køber 76 procent af de 18-34-årige i dag økologiske fødevarer enten altid, ofte eller nogle gange. Samtidig forventer 61 procent i samme aldersgruppe, at de vil købe mere økologi i løbet af de næste et til tre år.

Men økologien er ikke nødvendigvis blevet en fast vane hos de unge forbrugere endnu. For mange bliver de økologiske varer valgt til, når det passer ind i hverdagen, og når varerne er nemme at finde i butikkerne. Det skal detailhandlen tage alvorligt, mener Kirsten Lund Jensen, sektordirektør for økologi i Landbrug & Fødevarer.

- Tallene viser, at de unge gerne vil økologien. Men så skal økologien også være til at få fat i. Det nytter ikke, at forbrugerne leder efter danske økologiske jordbær, kartofler, koteletter eller andre varer, og så er de ikke på hylden, siger hun.

Flere hensyn spiller ind

Når forbrugerne ser bort fra prisen, peger de især på bedre tilgængelighed, større variation og flere lokalproducerede økologiske varer som forhold, der kan få dem til at købe mere økologi. 27 procent svarer, at de vil købe mere økologi, hvis tilgængeligheden bliver bedre. 23 procent peger på større variation i sortimentet, mens 22 procent efterspørger flere lokalproducerede økologiske varer.

Blandt de forbrugere, der allerede køber økologi ofte eller altid, er ønsket om bedre adgang til varerne endnu tydeligere. Her svarer 45 procent, at bedre tilgængelighed kan få dem til at købe endnu mere økologi.

- Der bliver produceret mange gode økologiske varer i Danmark. Derfor undrer det mig, når forbrugere fortæller, at de ikke kan finde dem i butikkerne. Vi har både landmænd og virksomheder, der er klar. Derfor er min opfordring til detailhandlen klar: Sæt flere økologiske varer på hylderne, og gør dem lettere at vælge, siger Kirsten Lund Jensen.

Efterspørger også mere viden

Analysen viser samtidig, at de unge efterspørger mere viden om økologi.

Blandt de 18-34-årige svarer 25 procent, at mere viden om forskellen mellem økologisk og konventionel produktion kan få dem til at købe mere økologi. Samtidig svarer næsten hver tredje ung »ved ikke« på spørgsmål om dyrevelfærd i økologisk produktion.

Ifølge Kirsten Lund Jensen peger det på, at økologien ikke kun skal være mere synlig i butikkerne. Den skal også forklares bedre.

- De unge er åbne over for økologien, men mange vil også gerne forstå, hvad de betaler for. Derfor skal vi blive bedre til at fortælle, hvad økologi bidrager med – blandt andet når det gælder dyrevelfærd, natur, biodiversitet og hensynet til miljø og drikkevand, siger sektordirektøren.

Flere grunde til økologien

Ifølge analysen er de vigtigste grunde til at købe økologi ønsket om at undgå sprøjterester i frugt og grønt, hensynet til miljø og drikkevand samt bedre dyrevelfærd. 49 procent peger på sprøjterester som en vigtig grund, mens 28 procent peger på miljø og drikkevand, og 27 procent fremhæver dyrevelfærd.

De unge adskiller sig også ved i højere grad at efterspørge økologiske løsninger, der passer til en travl hverdag. 22 procent af de 18-34-årige svarer, at et større udbud af økologisk mad på farten kan få dem til at købe mere økologi. 12 procent peger på bedre muligheder for at købe økologiske færdigretter.

- Økologi skal ikke kun være noget, man vælger, når man står med god tid i supermarkedet. Det skal også være en mulighed, når man er på vej til studie, arbejde eller skal have en nem løsning til aftensmaden. Hvis vi vil have fat i de unge, skal økologien være tilgængelig i deres hverdag, siger Kirsten Lund Jensen.

Samlet forventer 51 procent af danskerne at købe mere økologi de næste et til tre år. Blandt de forbrugere, der forventer at skrue op for økologien, er det især grøntsager, kød og kødpålæg, fjerkræ samt frugt og bær, de forventer at købe mere af i en økologisk variant. Analysen er gennemført af Norstat for Landbrug & Fødevarer i maj 2026 blandt 1.506 danskere. Undersøgelsen er nationalt repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse.