Luftlommer på den økologiske mark. Det er en uvelkommen, men velkendt følge af at pløje sin jord for at komme af med ukrudtet, når man som økolog er i gang med forårsarbejdet.

Men sidste år viste et studie, at det er muligt at få de klimagevinster, der er ved at undlade at tage ploven i brug, samtidig med at man får sikret et stærkt rodnet.

Og det er noget, som Anders Højte, der er økolog uden for Holbæk, kan nikke genkendende til. Han har i foråret 2022 sået hestebønner med direkte såning, og udgangspunktet for en god vækstsæson på de 22 hektar jord er ifølge ham selv i høj grad til stede.

- Som man kan se det på billederne, står hestebønnerne bedre, end jeg længe har set det på nuværende tidspunt. De er kommet virkelig godt fra start, siger han til LandbrugØst.

Han har i sit arbejde haft stor fokus på især én ting.

- Allerede i efteråret harvede jeg jorden et par gange for at bekæmpe noget af ukrudtet, men siden da har jeg ladet det ligge vinteren over som harvet, siger han og fortsætter:

- Jeg har haft fokus på at gøre jorden jævn, så derfor tromlede jeg jorden cirka 14 dage før såning, og fik jævnet det ud, og det gjorde jo også at jeg kunne lave et falsk såbed, så der kunne spire noget ukrudt der. Så kom han og såede, og derefter hævede vi efterharven, så det nærmest kom til at ligne en kartoffelmark.

Får nulstillet ukrudtet

Anders Højte beretter om, at den fremgangsmåde, som han har brugt, har fået en stor indflydelse på markens udseende.

- Der står virkelig nogle kamme, for hestebønnerne står i bunden af den her fordybning, hvor vi har sået dem fem-seks centimeter nede i fordybningen med den bagtanke, at jeg så ville komme med tromlen, lige inden de bryder igennem overfladen, og så rette de her kamme af, og så få lagt noget mere jord ovenpå hestebønnerne, fortæller han.

- Og det ukrudt, der måtte være spiret, selvfølgelig mest i selve kammen, det får jeg lige nulstillet igen. Og med det kolde forår, vi havde, gik der vel en lille måned, fra vi såede, til jeg tromlede, lyder det videre fra Anders Højte.

Forsøget med tromlen var med til at danne udgangspunkt for, at han kunne tage lidt hårdere fat i jorden, så at sige.

- Med en strigle får man taget noget ukrudt, men man får kun taget noget meget bestemt ukrudt. Det er jo alt det frøukrudt, der spirer i overfladen, og hvis det er nyspiret, risikerer man, at det gror videre, siger Anders Højte.

- Og så er der, tilføjer han, en pulje af ukrudt, man selvfølgelig får gjort kål på med striglen, og så er der måske noget ukrudt, der er lidt længere fremme, og det får man ikke taget med striglen.

Kunne gå hårdere til værks

Derfor er det nødvendigt at gøre mere, tænkte han.

- Med den her kampformede overflade havde jeg muligheden for at gå lidt hårdere til jorden, også på grund af forsøget med tromlen og crossfortet. Jeg kunne så rette kammene af, så jeg fik en jævn mark igen, og få ukrudtet helt væk, og komme tilbage til nulpunktet, men stadig have hestebønnerne lige under overfladen.

Lige inden produktionen af denne artikel kom der noget regn, der var hårdt tiltrængt. Men det var også en af de ting, Anders Højte havde i fokus med sine eksperimenter, nemlig at minimere spild af vand fra marken.

- Når man pløjer sin jord, og så skal harve, og bagefter have lavet såbed, så mister man en masse vand. Og på den her måde, ved at jeg bare lige har rettet overfladen af, og at hestebønnerne så er blevet skåret i, er det minimalt, hvad jeg har mistet af vand. Og jeg burde have hestebønner med noget nær optimale betingelser for at få deres rødder godt ned i jorden, lyder det fra Anders Højte.

Han er meget godt tilfreds med tingens tilstand, som de står på denne tid af året.

- Jeg synes, at jeg er i mål på rigtig mange måder, men man kan selvfølgelig sige, at motivationen for at køre med en plov vil være at man kan få nulstillet sit rodukrudt som tidsler osv., men jeg har jeg ikke gjort, siger Anders Højte og slutter:

- Nu er det rimelig rene marker, men der er dog nogle tidsler, og nok også lidt græs. Og det er klart, at det har jeg ikke kunnet tage med tromlen. Men jeg synes dog, at de ting, jeg har vundet, flere gange opvejer den lille bagdel, at jeg ikke har fået skovlen helt under tidslerne.