Tag til Økologisk Høstmarked

36 gårde inviterer til Økologisk Høstmarked den 3. og 4. september.

De økologiske gårde i hele Danmark holder den 3. og 4. september det årlige høstmarked.

- Vi glæder os til at vise alt det, vi arbejder med, når vi hver dag står op for at dyrke, avle og producere økologisk mad til vores medborgere. I økologien er vi jo ikke kun én gård, men en hel fødekæde af køkkener, restauranter og virksomheder, der kæmper for økologien og for, at vi alle kan få rene økologiske varer. Det er det, vi kalder det økologiske fællesskab, og det fællesskab er forbrugerne også en del af, og derfor byder vi alle velkommen i den første weekend i september, fortæller forperson for Økologisk Landsforening Louise Køster.

36 gårde over hele landet inviterer indenfor.

- Vi vil gerne invitere forbrugerne indenfor og vise alt det, økologien rummer, også det der er udover de rene råvarer. Vi har en klokkeklar dagsorden i Økologisk Landsforening, der handler om sikring af vores klima og drikkevand, styrkelse af biodiversiteten og en bæredygtig fremtid for os, vores børn og vores planet. Den dagsorden møder du, når du besøger os til Økologisk Høstmarked, fortæller Louise Køster.

På foreningens hjemmeside kan man finde en oversigt over de 36 gårde, der holder Økologisk Høstmarked og hvilke aktiviteter, der er på gårdene.

Økologisk Høstmarked den 3. og 4. september

- I det nord-, midt- og vestjyske

Eskebæk Grønt, Frederikshavn

Lille Østergårds Økologi, Brønderslev

Halkær Kro, Nibe

Thy Lam, Snedsted

Drivhuset, Gedsted

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj

Kalø Økologiske Landbrugsskole, Rønde

Gothenborg, Them

Læs også