Morten Ipsen mip@effektivtlandbrug.dk
mip@effektivtlandbrug.dk
Læs mere fra Morten Ipsen

Højesteret har afvist en sag rejst af Bæredygtigt Landbrug, der forsøgte at få prøvet lovligheden af danske regler om dyrkningsrestriktioner i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på vegne af en række landmænd.

Bæredygtigt Landbrug mente, at reglerne var ulovlige, da de ikke kræver bevist årsagssammenhæng mellem pesticidanvendelse og grundvandsforurening. Derfor har foreningens advokat i BNBO-sagen rådet landmændene til at kræve dokumentation for, at deres dyrkning forurener grundvandet og garanti for, at støtten er lovlig.

- Skriv mailen til kommunen og kræv det. Der er ingen af de to ting, de kan give jer, lød det fra advokaten, Hans Sønderby, da han i marts i år holdt oplæg for hundrede fremmødte til Bæredygtigt Landbrugs BNBO-arrangement.

Ikke nok at eje jorden

Loven om boringsnære beskyttelsesområder, som forventes at træde i kraft fra 1. juli, vil pålægge kommunerne at forbyde brug af sprøjtegifte omkring vandboringer. Men, har det lydt fra Hans Sønderby:

- Man kan ikke ekspropriere, hvis ikke man kan påvise, at dyrkningsfladen har givet anledning til at beskadige drikkevandet.

Højesteret fandt imidlertid, at landmændene ikke havde den fornødne retlige interesse i at få prøvet reglernes lovlighed. For at få en generel retsregel prøvet ved domstolene, kræves som udgangspunkt, at man er konkret og væsentligt berørt af reglen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at eje jord, der er omfattet af restriktionerne.

Nogle af landmændene havde allerede fået kompensation for at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift i BNBO-områder. Højesteret fandt, at de ikke havde retlig interesse i at få prøvet lovligheden af reglerne, da de ikke risikerede at blive pålagt yderligere begrænsninger.

Højesteret afviste derfor sagen, da landmændene ikke havde godtgjort, at de var konkret og væsentligt berørt af de regler, de ønskede prøvet.

Dommen fastslår altså, at der gælder begrænsninger for, hvornår generelle retsregler kan prøves ved domstolene uden at være part i en konkret sag.

BL vil nu gå via klagenævn

Bæredygtigt Landbrugs advokat i sagen om dyrkningsrestriktioner, Hans Sønderby, understreger, at dommen fra Højesteret ikke forholder sig til foreningens juridiske synspunkter, som er uforandrede.

Til gengæld betyder dommen, at landmændene nu kan udfordre gyldigheden af de generelle retsregler på BNBO og indsatsplaner ved Miljø- og Fødevareklagenævnet – og så derefter ved domstolene.

- Det, der var spørgsmålet for Højesteret var, hvorledes landmænd, som finder retsgrundlaget retsstridigt, skal udfordre det for at opnå domstolsprøvelse af reglernes overensstemmelse med EU-retten.

- Højesteret forsikrer, som nævnt, at hver landmand – udover prøvelsen af reglernes gyldighed ved Nævnet – tillige kan opnå prøvelse ved domstolene efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har taget stilling, lyder det fra Hans Sønderby, som tilføjer:

- Fra praktikerside – af hensyn til hastigheden – havde jeg hellere set, at landmændene kunne gå direkte til domstolene – i stedet for at skulle via nævnet først, men det er positivt, at det nu er lagt klart inden, at effekten af den nye lovændring med skarpe tidsfrister er på plads, hvorledes hver landmand skal forholde sig for at få prøvet, om reglerne er i overensstemmelse med EU-reglerne.

- Desuden gør det det naturligt at stille endnu højere krav til prøvelsens indhold og hastighed i klagenævnet. Der vil også være mulighed for at pulje mange sager sammen, hvilket kan vise sig at være en fordel for landmændene.

Vil påklage alle påbud

I Bæredygtigt Landbrugs medlemsbrev opfordrer næstformand Gustav Garth-Grüner alle, som modtager et påbud vedrørende BNBO og eventuelt indsatsplaner, til at henvende sig til foreningen.

- Vi vil så påklage alle påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi vil ikke finde os i, at danske landmænd skal leve med usikkerheden om ulovlig statsstøtte, ligesom minkavlerne gør, skriver han.