IPM-dag på Bygholm: - Kun fantasien sætter grænser for mulighederne i rækkesprøjtning
En udvalgt række af de IPM-projekter, som Miljøstyrelsen i år har givet tilskud til, blev i tirsdags præsenteret. De fleste projekter drejede sig om brugen af ny teknik til præcision-, spot- og rækkesprøjtning.
Morten Lund Olesen, direktør i Dansk Landbrugs Management, som driver godt 5.700 ha planteavls på Sjælland, har samlet praktisk erfaring med kamerastyret radrensning siden 2012 og med denne rækkesprøjte siden 2017. Fotos: Jørgen P. Jensen
Efter at Miljøstyrelsen i år har givet tilskud til mange nye sprøjter er rækkesprøjtning blevet et hit, så der nu kommer megen ny praktisk erfaring om at sprøjte mellem afgrøderækker.
Det påpeger direktør Morten Lund Olesen, Dansk Landbrugs Management, der driver mere end 5.700 hektar landbrugsjord, fordelt på 12 forskellige ejendomme over det meste af Sjælland heraf en del økologiske.
Han fortæller om sine praktiske erfaringer gennem fire år med rækkesprøjtning på den IPM-dag, som Miljøstyrelsen netop har afholdt på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, hvor en række af årets IPM-projekter blev præsenteret for omkring 100 rådgivere og landmænd.
- En ny ARA Ecorobotix-mikrospotsprøjte, som den der står her på traileren, kosten en million kr., fortæller Kristian Møller fra firmaet AG Precision. Dertil kommer årlig licens på kr. 45.000 for tre afgrøder (for eksempel spinat, sukkerroer, frøgræs) og 7.500 kr. for hver ekstra afgrøde.
Mangler forsøg
Rækkesprøjten, som Morten Lund Olesen står ved i maskinhallen, er udviklet af Lemken og har ni lukkede sprøjtekasser til at køre mellem afgrøderækkerne.
Der kan sprøjtes med for eksempel glyphosat mellem rækkerne og lade afgrøderækkerne selv udkonkurrerer ukrudtet i rækkerne.
- Det er stadig helt nyt med disse avancerede rækkesprøjter og der ligger en stor opgave i at få lavet mange flere forsøg med brugen af dem. Hidtil har det været enkelt personer, som har lavet deres egne forsøg på bedriften.
Den store besparelse i pesticidmængden skulle give mulighed for godkendelse til mindre anvendelse af sprøjtemidler – både nuværende og kommende – samt nedsætte risikoen for resistensudvikling af de få tilbageværende midler.
- Da man gerne vil sprøjte med glyphosat mellem frøgræsrækkerne og ikke andet over afgrøden, skal afgrøden gerne stå så ensartet tæt i rækkerne, at den selv kan bekæmpe ukrudt i afgrødebåndet, fortæller Birte Boelt, AU, i sit indlæg om rækkedyrkning af frøgræs.
Masser af ny teknik
- Rækkesprøjtning kan umiddelbart anvendes i afgrøder som sukkerroer, spinat, frøafgrøder, spinat med mere, mens jeg lige nu har svært ved at se økonomi i rækkedyrkning af kornafgrøder, da sprøjten på kun seks meters arbejdsbredde giver meget kørsel over marken.
- Men måske vil resistent græsukrudt i fremtiden også kræve korndyrkning i rækker og glyphosatsprøjtning mellem rækkerne. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan rækkedyrkes, slutter Morten Lund Olesen.
Flere af indlæggene på Miljøstyrelsens IPM-dag på Bygholm handlede om rækkedyrkning og de begrænsninger i pesticidforbruget, som rækker kan give.
Desuden har der i år været IPM-projekter med især præcisionsjordbrug, spotsprøjtning og on the go-kameraer i for eksempel PerPlant.
- Vi har en stigende udfordring i at opretholde vores store frøgræsproduktion her i Danmark, da vi har stadig færre midler til at bekæmpe græsukrudt og samtidig stigende resistens mod disse midler, fortæller Birte Boelt, professor ved AU Flakkebjerg, og oplyser, at man kan rækkedyrke frøgræs på op til 36 cm rækkeafstand uden udbyttenedgang.
