Mindre jordbearbejdning gør jorden mere farbar, og det bliver muligt at køre tidligere i marken. Det er i hvert fald landmand Torben Nørgaards erfaring. Han gør en dyd ud af at holde fokus på jordens sundhed.
Når de øvrige landmænd på egnen er udfordret af megen nedbør, vil det ofte være muligt for planteavleren Torben Nørgaard at færdes i sine marker på trods.
Han arbejder efter dyrkningsprincipperne fra Conservation Agriculture (CA), og det vil blandt andet sige, at han har stort fokus på reduceret jordbearbejdning.
Han pløjer ikke, han harver så lidt som muligt og er inden for de seneste år også begyndt med direkte såning.
En af de fordele, han har noteret sig ved metoden, er, at hans marker er blevet mere farbare og robuste over for lange perioder med enten regn eller tørke. Det skriver Velas i en pressemeddelelse.
- Jo mere du bearbejder jorden med plov eller harve, jo mere sårbar bliver den over for sammenpakning. Min erfaring er, at en jord, du ikke har rørt ved, kan tåle væsentligt mere trafik.
Færre problemer
Torben Nørgaard driver også maskinstation, og her er han ofte ude ved kunder, hvor der tydeligt er forskelle i farbarheden.
- Vi kan ofte, når vi kommer ud til kunder, konstatere, at vores egne marker er mere farbare og jævne marker, mens kundernes marker ikke altid er så nemme at køre på. Under høsten i år har jeg heller ikke haft problemer med at køre, hvor jeg kan se, at mange andre har været udfordret, siger han.
- Farbarheden på pløjefri marker har været langt bedre
Erik Sandal er planteavlsrådgiver i Velas, og han fremhæver netop mere robust jord som en af de store fordele ved Conservation Agriculture som følge af den mindre jordbearbejdning.
- På den lange bane får man en mere robust jord, der bedre kan modstå ekstremt vejr, så markerne både kan klare tørke og store nedbørsmængder. Uden jordbearbejdning bevarer man de lodrette porer i jorden fra gamle rødder og ikke mindst regnormegange, og desuden stabiliseres jordaggregaterne. Det gør jorden mere farbar, og man undgår de dybe spor. Især på vanskelige jordtyper bliver jorden mere stabil, når man ikke pløjer, fortæller han.
Ved at undlade kraftigt jordbearbejdning giver man derfor ifølge Erik Sandal bedre vilkår for nyttedyr, særligt regnorme, men også f.eks. edderkopper og løbebiller, som bliver bevaret i jorden. Det giver mulighed for et lavere forbrug af specielt insektmidler mod skadedyr.
Stiv lerjord
For Torben Nørgaard har mere robust jord også givet muligheder, som ikke alle hans naboer i samme erhverv har.
- I foråret kunne jeg konstatere, at vi kunne få gylle ud tidligere end andre. Det er mange gange en fordel, hvis der kun er et kort tidsvindue til det. Vi kører ikke selv gylle, men har en anden maskinstation til det, og hvis de kan køre ved mig en dag eller to før, end de kan ved andre, er det en klar fordel. Her på egnen har vi meget stiv lerjord. Jeg har naboer, der bruger meget krudt på at bearbejde lerjorden. Det gør jeg slet ikke. Jeg kan ikke se behovet, siger han.
- Det man gør, skal man gøre rigtigt
Ifølge Erik Sandal er ikke alle jordtyper egnede til dyrkningskonceptet CA. Derfor har han også en klar anbefaling, hvis man er interesseret i konceptet.
- Så vil jeg anbefale, at man får foretaget et JordTjek af markerne. Så bliver man nemlig klogere på jordens sundhed og frugtbarhed, og hvordan man kan optimere jorden, så den bliver mere robust over for mere ekstremt vejr og dermed mere dyrkningssikker, siger han.
- Ellers rammer det som en hammer