Det er tid til gødskning

Hos gødningsproducenten Yara begynder man at gøre sig tanker om timingen i første gødningstildeling de steder, hvor det ikke handler om at tage toppen af gylletankene.

- Forholdene har over det meste af landet været fine lige siden etablering af afgrøderne, og vi står generelt med nogle pæne vintersædsmarker. Dog er der nogle steder temmelig vådt, især i det vestjyske, men generelt er billedet af vintersæden langt pænere og mere ensartet end sidste år. Der er faldet 330 millimeter nedbør i perioden september-februar mod 485 millimeter sidste år, og den forskel er tydelig i landskabet, lyder det fra Jens Bach Andersen, som er agronom ved Yara i Danmark.

Det betyder, at vi står med et relativt godt udgangspunkt for at igangsætte gødskning, og nu skal det besluttes, hvornår, hvordan og i hvilken rækkefølge afgrøderne skal gødes.

Ingen grund til hastværk

- Mange er måske fristede af de aktuelle forhold, og påtænker en tidlig opstartsgødskning eller gyllekørsel. I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, det vil sige i februar, hverken i vintersæd eller raps, siger Jens Bach Andersen.

Ideelt set startes raps op i starten af marts efterfulgt af vinterbyg og til sidst hvede fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen.

- Får vi en lang tør periode med morgenfrost, der bærer traktoren, kan opstart sidst i februar også forsvares. Især hvis vejrudsigten tyder på reelt forårsvejr lige om hjørnet, lyder opskriften fra Yara.

Jordtemperaturen falder

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten er startet eller, at den kan ventes at starte inden for de næste dage.

- Væksten starter først, når jorden dræner af, og jordtemperaturen er over fem grader, siger Jens Bach Andersen og opfordrer til, at man følger den aktuelle jordtemperatur på Landbrugsinfo, eller selv går ud og måler i 10 centimeters dybde med et jordtermometer.

- Ud over at følge jordtemperaturen bør man naturligvis også foretage vurderinger i marken. Grav nogle planter op og rens rødderne for jord. Så længe du ikke kan finde nye hvide rodspidser i større antal, er væksten ikke for alvor startet, siger Jens Bach Andersen.

Vurder risikoen for vandmættet jord

Før man kører i marken med gyllevognen eller gødningssprederen, opfodrer Jens Bach Andersen til, at man vurderer risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation ved vandmættet jord.

- Risikoen for udvaskning og denitrifikation er langt mindre i 2025 end i 2024, men den vil øges markant, hvis resten af februar og marts bliver våde, da der endnu ikke er noget forbrug af vand i afgrøderne. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene, før du kører ud, lyder rådet fra Jens Bach Andersen.

Han opfordrer til, at man ikke går på kompromis med føret i marken, når der spredes gødning. Det er vigtigt at undgå at få lavet køreskader.

- En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord, siger han.

Klar til start i rapsen

Som hovedregel skal kvælstoftildeling til raps i foråret udføres ad to gange med lige store mængder. Den strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen.

- At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation, siger Jens Bach Andersen.

Første tildeling gives, når væksten går i gang i starten af marts, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så de næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret.

- Her kan man for eksempel anvende en YaraMila Raps – en 17-5-10 med mangan, svovl og bor, og så følge op med en YaraBela Sulfan, som er en NS 24-7 i anden tildeling, da raps har et relativt stort behov for svovl. Ofte over 40 kg pr. hektar, siger Jens Bach Andersen.

Følg efterårsoptaget via satellit

Han fortæller, at undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget kvælstof i efteråret, kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det, rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N, kan trækkes fra forårstildelingen.

Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg kvælstof i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med 25 kg kvælstof.

- Man kan nemt se sin rapsmarks kvælstofoptag i efteråret med Yaras satellitbaserede program Atfarm, som man finder mere information om på Yaras hjemmeside, siger Jens Bach Andersen og fortæller, at Atfarm er gratis i hele 2025.

Programmet kan også bruges til at udarbejde tildelingskort til gradueret tildeling, hvis der var store forskelle i efterårsvæksten i den enkelte mark.

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer, der er behov for det.