Nulparceller optimerer kvælstofudnyttelsen
Der er mange gode årsager til at være opmærksom på optimal kvælstof udnyttelse i marken, og nulparceller er et rigtig godt værktøj til at nå dét mål, fremhæver Velas.
Nulparcellerne er særligt relevante i marker, der har fået tildelt meget gylle gennem tiden, eller hvor afgrøden har en særlig forfrugt. Arkivfoto: Kasper Stougård
- Hvis du vil have bedre styr på, hvor meget kvælstof din mark stiller til rådighed for afgrøden, og dermed hvor meget kvælstof der bør tilføres, er nulparceller en rigtig god idé.
Sådan skriver planteavlskonsulent Kristina Kersten Laursen fra Velas i den seneste udgave af Afgrødenyt.
Nulparceller giver nemlig vigtige oplysninger om, hvor meget kvælstof jorden stiller til rådighed for afgrøden – altså om kvælstofmineraliseringen. Rent praktisk sker det ved, at man dækker et felt i marken ned, så der ikke tilføres gødning.
- For eksempel, hvis der i mange år er kørt gylle på arealet, er mineraliseringen højst sandsynligt stor. I nulparcellen vil du kunne se, at afgrødens farve er den samme som på det gødede areal, hvilket tyder på, at jordens mineralisering frigiver kvælstof, lyder det fra Kristina Kersten Laursen.
Nulparcellen kan allerede nu markeres med fire stokke. Når der tildeles gødning, dækkes området til med en presenning. Foto: Yara
Kræver tredelt tildeling
Hun fortæller, at man i den slags tilfælde med fordel kan justere ned på den sidste gødningstildeling. Rent praktisk måler man i stadie 37, hvor meget kvælstof planten har optaget i nulparcellen. På baggrund af den måling kan man beregne den optimale mængde kvælstof til sidste tildeling, når man kender sit forventede udbytte.
- Fra Velas tilbyder vi at komme ud og måle kvælstof-optagelsen i nulparcellen og beregne et optimalt kvælstofniveau, som du kan bruge til at justere din planlagte tildeling af gødning. Den metode kræver, at din gødningsstrategi er opdelt i tre tildelinger, og at den sidste tildeling udføres ved stadie 37, lyder det fra Kristina Kersten Laursen.
Hun forklarer, at en nulparcel kan placeres et sted i marken, hvor man ønsker at få indsigt i kvælstoffrigivelsen, for eksempel for at undersøge effekten af mange års gylleudbringning eller betydningen af en bestemt forfrugt.
Har man gylle til rådighed, placeres nulparcellen midt mellem to gyllespor. Ved at dreje uden om nulparcellen i det ene træk og køre over den i det andet træk, får man flere forskellige scenarier at måle på. Kilde: Velas
Mere præcist end N-min
Nulparcellen etableres ved at markere et område på to gange to meter i marken med stokke. Før hver gødskning dækkes nulparcellen til med en presenning, så området ikke får gødning.
- Hvis du kun anvender handelsgødning, er det op til dig, hvor nulparcellen placeres. Hvis du også bruger gylle, skal nulparcellen placeres præcist midt mellem to gyllespor. Ved udbringning af gylle skal man, første gang man passerer nulparcellen, køre udenom, og den anden gang skal man køre i sporet. På den måde skaber man forskellige kombinationer af gylle og handelsgødning, lyder vejledningen.
Til at overvåge N-indholdet i jorden er der udover nulparceller kun N-min målinger at forholde sig til. Disse målinger angiver mængden af mineraliserbart kvælstof før vækststart. Dog har N-min målinger en væsentlig begrænsning. De viser ikke om afgrøden rent faktisk optager det mineraliserbare kvælstof – og i så fald hvor meget.
- N-min målinger er derfor kun et øjebliksbillede. Med nulparceller kan du i stedet undersøge, hvor meget kvælstof planten rent faktisk har optaget, hvilket giver et langt mere præcist billede af kvælstofbehovet, lyder det fra Kristina Kersten Laursen.
