Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over seks til otte år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over fire til seks år, indtil jordens frøbank er udtømt.

Men man har pligt til at bekæmpe bjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor man har jord.

Også selv om ens kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere.

Det påpeger Seges Innovation, der netop har opdateret deres vejledning om bekæmpelsen.

Loven siger, den skal dø

Lovteksten om pligt til bekæmpelse af bjørneklo på ens arealer siger:

»Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv.«

Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør.

Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø.

Bjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august.

Tidspunkt for bekæmpelse

Bjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er 40-50 centimeter høje og det er muligt at få adgang til hele kolonien.

På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne.

- Men sørg for påklædning og handsker, som effektivt beskytter mod plantesaften og vær omhyggelig med den efterfølgende rengøring af udstyr og beklædning, påpeger Seges.

Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft. Arkivfoto

Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft. Arkivfoto

Måder at bekæmpe bjørneklo på

Afgræsning

Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft.

Slåning

Slåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger.

Ved slåning dør planten ikke, men hæmmes dog noget. Metoden kræver, at der slås meget - mindst seks gange årligt. Der bør anvendes lukkede maskiner ved slåning, så maskinføreren ikke kommer i forbindelse med tåger af plantesaft.

Afkapning af skærme

Afkapning af skærme fra begyndende blomstring kan også anvendes, typisk omkring Skt. Hans. Herved hindres frøsætning.

Planten vil måske dø, men der sættes ofte nye blomsterskud, så der skal kappes igen to til tre uger senere. Skærme i blomst behøver man ikke samle op efter afkapning.

Rodstikning

Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør.

Vækstpunktet sidder i jordoverfladen, så de seneste års erfaringer viser, at stikning i to til tre centimeters dybde er effektivt. Tidligere blev anbefalet stikning i otte til ti centimeters dybde.

Kemisk bekæmpelse

Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der bliver plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter.

Midler med 360 g/l glyphosat doseres med 4-6 milliliter pr. 10 kvadratmeter, midler med 480-490 gram pr. liter doseres med 3-5 milliliter pr. 10 kvadratmeter og Roudup PowerMax med 2-3 gram pr. 10 kvadratmeter.

Nuance Max 75 WG er godkendt til mindre anvendelse mod bjørneklo med et afstandskrav på to meter til vandmiljø.

Afdækning

Ved mindre bestande kan afdækning fra tidligt forår og frem til august være effektivt, hvis afdækningen er effektiv til at holde lys ude.

Kæmpebjørneklo er en stor og kraftig plante, der ses tydeligt hen på sommeren. Arkivfoto: Bøje Østerlund

Kæmpebjørneklo er en stor og kraftig plante, der ses tydeligt hen på sommeren. Arkivfoto: Bøje Østerlund

Bjørneklo på brak- og naturarealer

Naturarealer og arealer med miljøstøtte

Bemærk at på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der ikke bruges kemisk bekæmpelse - medmindre der er søgt og givet en dispensation.

Det er hos kommunen, man skal søge om dispensation til selektiv bekæmpelse på beskyttede naturarealer.

Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse.

Brakarealer

På brakarealer, må bjørneklo slås selektivt i forbudsperioden for slåning fra 1. maj til 31. juli. Der er særregler for de forskellige brakordninger.

Brak under GLM 10

Kæmpebjørneklo må bekæmpes selektivt ved slåning efter en kommunal indsatsplan.

Det anbefales, at der tages et billede af arten forud for bekæmpelse med den app, som SGAV stiller til rådighed.

Brak under bioordningen Biodiversitet & bæredygtighed

Bjørneklo må bekæmpes selektivt ved slåning eller ved kemisk bekæmpelse, hvis det er pålagt gennem kommunal indsatsplan.

Ansøger er forpligtet til at tage et billede af arten forud for bekæmpelse med den app, som SGAV stiller til rådighed. Billedet skal kunne fremvises i forbindelse med kontrol af arealet.

Brak under grundbetaling:

Bjørneklo må bekæmpes selektivt ved slåning eller ved kemisk bekæmpelse. Afslået materiale skal efterlades på arealet.

Der kan eventuelt tages et billede af arten forud for bekæmpelse med den app, som SGAV stiller til rådighed.