Vintersæd har normalt ikke behov for at få tilført gødning om efteråret før eller efter såning.

- Men der kan være behov i nogle marker, fortæller Julie Therese Christensen, som er chefkonsulent indenfor gødning hos Seges Innovation.

- Hvis der ofte er problemer med udvintring, dårlig etablering og vækst i begyndelsen af foråret kan efterårsgødskning overvejes.

Det gælder specielt i marker med store manganproblemer, en meget lav kvælstofforsyning fra jorden eller marker med lave fosfortal.

Desuden kan der selv ved høje fosfortal være et behov for fosfor i marker med overset fosforbehov.

- Men vær altid opmærksom på fosforloftet før der tildeles fosforholdige gødninger på husdyrejendommen, understreger Julie Christensen.

Vinterbyg har størst behov

Behovet for placering af gødning til vintersæd i efteråret afhænger blandt andet af såtidspunkt og såbed, hvor en sen såning og dårligt såbed er lig med større behov.

- Høje høstudbytter vil også give et større behov for gødskning. Afgrødens kvælstofforsyning afhænger primært af den løbende mineralisering af kvælstof i pløjelaget. Tilsvarende kan behovet forventes at være lidt lavere i marker, hvor udbyttet i forfrugten var lavt.

Behovet vurderes generelt til at være større i vinterbyg end i vinterhvede og mindst i vinterrug.

- Vær opmærksom på reglerne om, at der maksimalt må anvendes 15 kg N pr. hektar og ikke senere end den 1. oktober, lyder det fra chefkonsulent.

- Vær opmærksom på reglerne om, at der maksimalt må anvendes 15 kg N pr. hektar og ikke senere end den 1. oktober, lyder det fra chefkonsulent.

Maksimalt 15 kg N/ha i efterårsgødskning

Vær opmærksom på reglerne om, at der maksimalt må anvendes 15 kg N pr. ha og ikke senere end 1. oktober.

Bruges kvælstof i handelsgødning til vintersæden skal der samtidigt laves en erklæring på at reglerne er overholdt.

I stedet for erklæringen kan bruges registrering af det faktisk udførte i et markregistreringsprogram for eksempel FarmTracking.

Sur gødning mod manganmangel

Et alternativ til mangansprøjtning kan være placering af de maksimalt 15 kg kvælstof i svovlsur ammoniak – som er lig med 70 kg gødning samtidig med såning.

Placering giver bedre effekt end bredspredning, og iblanding af gødningen i udsæden er også en effektiv mulighed.

Husk at svovlsur ammoniak skal nedbringes i jorden inden fire timer, når det udbringes uden for perioden 1. februar til 1. april.

Placering af fosfor på marker med lavt fosfortal

Før der anvendes fosforholdig gødning, skal man også være opmærksom på, hvordan det påvirker den mængde husdyrgødning, der må udspredes om foråret.

Brug af fosfor om efteråret kan gøre, at fosforloftet overskrides, hvis der udspredes for meget husdyrgødning om foråret.

Særligt kolde forhold eller et dårligt såbed kan give et behov for tilførsel af fosfor i efteråret, også selvom fosfortallene ikke er specielt lave.

Særlige arealer er arealer med overset fosforbehov, hvor der i forsøg er set store merudbytter for fosfor på trods af høje fosfortal. Arealer med overset fosforbehov er specielt forekommende i Vendsyssel.

På disse arealer kan det være nødvendigt at tildele fosfor i efteråret, da forsøgsresultater peger på, at tilførsel i foråret alene ikke giver samme effekter.

Det er også velkendt, at en god kaliumforsyning kan være med til at sikre overvintringen i år med meget barfrost.

- I praksis har det dog været svært at vise merudbytter for efterårstilførsel af kalium selv ved kaliumtal på 4 på sandjord, siger Julie Christensen.

Kvælstof til marker med lav kvælstoffrigørelse fra jorden

Placering af 15 kg kvælstof pr. hektar om efteråret kan kun anbefales, hvor jorden vil stille en meget begrænset mængde kvælstof til rådighed. Det vil sige, hvor flere af nedenstående forhold er opfyldt:

På arealer uden regelmæssig tilførsel af husdyrgødning

Korn eller frøgræs som forfrugt. Efter vinterraps og bælgsæd er der meget kvælstof i jorden

Nedmuldning af store mængder korn- eller græsfrøhalm

Under tørre forhold, hvor kvælstoffrigørelsen fra jorden har været beskeden på grund af tørke.

Planter