Håbefuld ung landmand: - Vi skal have elefantgræs godkendt som virkemiddel

Det var til et møde om den nye kvælstofregulering hos rådgivningsselskabet Velas, at 21-årige Lars Grøn fra Reveldrupgården ved Bogense fik lyst til at udbrede sine erfaringer med dyrkning af elefantgræs.

- Jeg sad og hørte om de forskellige virkemidler, og kunne ikke slippe tanken, at jeg med mine 10 hektar elefantgræs, havde løsningen, siger han, da avisen er med ham i den sneklædte mark på Nordfyn.

Kan sammenlignes med en brakmark

Han fremhæver, at elefantgræs klima- og miljømæssigt kan sammenlignes med en brakmark, dog med en højere indtægt til landmanden.

- Det er jo ikke nyt at dyrke elefantgræs. Det har vi gjort i Danmark de sidste 40 år. Men vi har altid skulle sammenligne med en hvedemark, når vi har talt økonomi, og der kan den ikke følge med. Så skal det i hvert fald være en dårlig hvedemark.

- Men nu skal vi økonomisk til at konkurrere mod en brakmark eller noget skov, og så ser regnestykket altså helt anderledes ud.

Lars Grøn påpeger, at elefantgræs endnu ikke er godkendt som virkemiddel, men at han forventer en godkendelse i 2028.

- Der bliver i hvert fald arbejdet på det i forskellige projekter både hos Seges og Aarhus Universitet, og det er umiddelbart åbenlyst hvilke fordele, der er, siger han.

Fik ideen for fem år siden

Lars Grøn fik selv ideen til at dyrke elefantgræs for fem år siden. Han havde læst en artikel om en anden landmænd, der dyrkede afgrøden, og fandt det interessant.

- Jeg fik i hvert fald blod på tanden og gik i gang med at undersøge, hvad det egentlig krævede, og hvilke muligheder der var.

- I første omgang havde jeg planer om, at elefantgræsset skulle snittes og i vores flisfyr, så vi kunne være selvforsynende på den front. Det ville kræve seks hektar elefantgræs, hvis vi skulle have nok varme i både grisestalden og stuehuset, forklarer han.

Købte en halv hektar i Tyskland

Planter til en halv hektar blev købt hjem fra Tyskland og plantet. I begyndelsen blev de håndluget og fik ekstra fokus, men Lars Grøn har efterfølgende fundet ud af, at det slet ikke er nødvendigt.

- Elefantgræs kan tåle en del ukrudt. Der skal holdes rent det første år indtil fremspiring og så igen hen omkring juli/august, men derefter, der passer den bare sig selv.

Fra en halv til ti hektar

Elefantgræs plantes i februar/marts og høstes år to i perioden januar til marts, når det er helt tørt. Dernæst høstes hvert år.

- Vi er gået fra en halv hektar til 10 hektar på de fem år, og det har udelukkende været ved at dele rødderne på de planter, vi plantede det første år. Så indkøbet har kun været på den halve hektar. Resten af planterne har vi selv »produceret«.

Og i dag, fem år senere, står der så op til flere rækker, de fleste klar til årets høst, fire meter høje og passer sig selv.

Flere fordele

Lars Grøn har svært ved at komme i tanke om, at der er nogle ulemper eller udfordringer ved dyrkning af elefantgræs. Tværtimod fremhæver han – udover den lette håndtering – også flere klima- og miljøgevinster ved produktionen.

- Vi ved blandt andet fra forsøg, at når vi benytter elefantgræsset til strøelse, så opsamler den minimum 2,3 ton CO2 pr. hektar på marken.

- Og for at det ikke skal være løgn, så har den også den fordel, at når vi bruger den som strøelse ved grisene, så har vi færre fluer. Fluerne kan simpelthen ikke lide at være der.

- Vi har planter, der står på marken hele året. Den skyder igen og igen, hvilket vil sige, at der er ikke noget jordbearbejdning efter det første år. Der skal ikke pløjes, gødes etc., så udvaskningen er lav. Når elefantgræsset smider bladene om vinteren, ligger de og formulder, gøder jorden og øger jordkvaliteten samt den store biodiversitet, der er under jordoverfladen.

- Halmen er slutproduktet, men den har stadig efterladt materiale på jorden.

- Samtidig har vi en mark i omdrift modsat ved etablering af skov. Det vil sige, at vi kan fjerne den igen og benytte arealet til en anden afgrøde, hvis det er det, vi ønsker, så vi sænker ikke jordens handelsværdi på samme måde, som vi gør ved at plante skov.

- Og selvom du kun får halmprisen for det, er det bedre end brak. Og du får en klimagevinst.

Ekstra pres i forhold til klimakrav

Lars Grøns engagement og glæde ved afgrøden er tydelig. De sidste fem års erfaringer har tændt den lille gnist, der kom af at læse om en andens erfaringer, og skabt et større bål, der tydeligt brænder i hans øjne og glade smil.

- Der er så mange anvendelsesmuligheder. Biogas, fjernvarme, byggematerialer, biokul. Vi skal bare se dem og udnytte, at de er der.

- Og det er nu, hvor vi er under det ekstra pres i forhold til klimakrav, at jeg tror, vi for alvor får set, hvor meget vi kan bruge elefantgræs til.

- Vi er tvunget til at finde en løsning, og elefantgræs er et alternativ til at plante skov og tage jord ud af produktion, eller i stedet for at lægge permanent græs. Og har vi lyst til at dyrke den økologisk, ja så kan vi også det uden de store udfordringer.

- Den eneste ulempe er nok, at elefantgræsset ikke kan benyttes som foder. Der er så lidt protein i, at det ikke kan betale sig. Det havde ellers lige toppet listen, siger han med et smil.