Linser er tidskrævende men spændende

Jørgen Tranberg fra Brundby på Samsø har dyrket linser i tre år. Hvert år gør han sig nye erfaringer, og gennem årene har han fordoblet produktionen.

Jørgen Tranberg har i tre år dyrket og høstet økologiske linser. Det er en konstant læringskurve, hvordan det gøres bedst under danske forhold. Jørgen Tranberg dyrker økologiske linser efter opfordring af sin datter Ditte Tranberg, der som køkkenchef undrede sig over, hvorfor en så interessant afgrøde ikke blev dyrket i Danmark. Det begyndte med to hektar. I denne sæson er Jørgen Tranberg oppe på 4,5 hektar med økologiske linser. Linserne samdyrkes med havre for blandt andet at mindske ukrudtstrykket. Udfordringen kommer i renseprocessen, hvor havren kan være svær at rense fra linsefrøene. En erfaring vedrørende farveforskelle betyder, at Jørgen Tranberg benytter den mørkegrønne linsesort Anicia. De færdige produkter, som Ditte Tranberg sælger i »Linser for livet«. Ditte Tranbergs ide til »Linser for livet« begyndte med en kornkværn og egen produktion af linsemel. I dag dyrker hun sammen med sin far egne linser, og står selv for at styre hele processen frem til det færdige produkt

- Linser er nemme, udbryder Jørgen Tranberg fra Brundby på Samsø prompte, da spørgsmålet lander på, hvordan man dyrker dem.

- Vi sår dem i tre til fem centimeters dybde, og så vælter de op af jorden. Efter 100 dage er de klar til at blive høstet. Såre enkelt, smiler han.

Efter 50 dage kommer ukrudtet

Stoppes fortællingen der, kan det undre, at der ikke er flere landmænd, der har kastet sig ud i lignende projekter med dyrkning af en højværdiafgrøde som linser. Men vel adspurgt fortsætter Jørgen Tranberg:

- Efter 50 dage kommer ukrudtet. Især mælder, der let bliver halvanden meter høje, og når linserne så kun er 30 centimeter, ja så er det noget lort.

Alligevel fortsætter Jørgen Tranberg ufortrødent og er nu på tredje år med linsedyrkning. Hvert år etablerer han små nye forsøg, der skal udvide hans erfaring og baggrund for til sidst at lykkes rigtigt godt med linserne, der er i stigende efterspørgsel.

I samdyrkning med havre

- Første år dyrkede vi linserne i samdyrkning med havre på to hektar. Det havde vi set på en tur til Sverige, hvor de er forholdsvis gode til at lykkes med linser.

- Det gik faktisk ok, men selvom vi tørrede og tørrede og sendte til rensning, så lykkedes det dem ikke at få renses havren ordentligt fra. Efter endt proces, var der stadig otte procent havre og ukrudt i produktet, og det er for meget. Vi opnåede et udbytte på 1.000 kg rensede linser på de to hektar.

Det andet år forsøgte Jørgen Tranberg sig uden havre, og her blev den store udfordring mælderne, der fuldstændig tog over.

- Vi endte med at skårlægge og høstede elendige udbytter – to tons linser på 3,5 hektar. Det udbytte vil vi gerne ramme på én hektar.

Jørgen Tranberg, der er en erfaren landmand med 200 hektar i produktion, hvoraf de 20 hektar er økologiske, tænker sig om et øjeblik.

- Det positive er, at mældefrø er lette at rense fra. Det gav fem tons.

Svær tørringsproces

I år blev der igen dyrket i samdyrkning med havre. Belært af erfaring blev havren slået af en måned før høst, hvilket resulterede i nye skud og en vandprocent på omkring de 25 procent ved høst.

- Problemet er, at havren ikke er moden på 100 dage lige som linserne. Og at tørre ned fra 25 procent til 13, det er et frygteligt arbejde. Kunne vi finde en havre, der også er moden efter 100 dage, ville det måske være muligt at smide havrefrø bagud i mejetærskeren og dermed optimere rensningen. Det kunne være en løsning, påpeger Jørgen Tranberg.

Tidskrævende pasning

Selve pasningen af linseplanter er tidskrævende – især på grund af den økologiske dyrkning.

- Der skal strigles hver 36. time, hvis det skal være optimalt.

- Vi begynder allerede lige efter såning, hvis det er godt vejr, og så skal der tromles bagefter, for at få alle sten helt væk. Vi kan sagtens køre med striglen, selvom planterne er 10-15 centimeter høje.

Jørgen Tranbergs foreløbige erfaringer siger ham, at dyrkning af linser er mest optimalt på en JB4 jord. At der ikke tildeles gødning af nogen art, men at der harves godt med halm ned i løbet af efteråret og pløjes til jul. Dernæst etableres falsk såbed inden såning, så mest muligt ukrudt spirer og kan harves og strigles væk.

Egne forsøg

I år såede Jørgen Tranberg 60 kg havre og 90 kg linser ud. Havren var med en spireprocent på bare 50, så det gav nogle nye oplevelser og erfaringer, der udvikles på til næste år.

- Næste år vil jeg se, hvordan det bliver med 20 kg havre og eventuelt kun 70 kg linser. Vi vil forsøge med forskellige antal på forskellige rækker, for at se, hvordan det bliver.

- Selvom Seges blandt andet laver en masse forsøg med linser, så er vi også nødt til selv at eksperimentere. Klima og jord svinger, så skal det lykkes her på Samsø, så er jeg nødt til at lave mine egne små forsøg, understreger Jørgen Tranberg.

Næste år planlægges at så på 4,5 hektar.

Jørgen Tranberg har to vogne med kanaler, han forestår tørringen af de høstede linsefrø. Han understreger, at man skal have nogle ekstremt gode tørremuligheder for, at dyrkning og produktion af linser kan lade sig gøre.

Markplan 2021/2022

65 hektar hvede

33 hektar raps

13 hektar rødsvingel

10 hektar vårbyg

7 hektar vårbyg

7 hektar med vinterraps

9 hektar ølandshvede økologisk

4,5 hektar linser økologisk

3,5 hektar blomsterbrak

5 hektar græs

40 hektar naturpleje

10 hektar forpagtet ud til spinat

25 angus køer.

Linser for livet

Ditte Tranberg fik ideen til »Linser for livet«, da hun som køkkenchef – efter at have erhvervet sig en kornkværn - begyndte at lave mel af røde linser.

- Jeg blev ret begejstret for produktet, og som en følge deraf kom flere snakke om, hvorfor en så genial afgrøde ikke blev dyrket i Danmark, fortæller hun.

Kort proces

Som barn af en landmand og opvokset på Samsø var der kort fra ide til handling, og godt hjulpet at sin far, Jørgen Tranberg, gik de i gang med at blive klogere på, hvordan linser dyrkes bedst.

- Vi så, at man dyrkede linser med forholdsvis stor succes i Skåne. Det fik os til at tro på, at det også kunne lade sig gøre i Danmark.

Og nu er vi i gang på tredje år, påpeger hun og glæder sig over, at faren var med på ideen om at afprøve dyrkning af linser på to hektar.

- Han havde lidt holdningen – og har det stadig – at vi prøver det af. To hektar, det går nok, smiler hun.

Linser er kommet for at blive

Og hvert år erfarer de, at det går bedre end sidste år.

- Linser er kommet for at blive. Nu skal vi bare blive skarpere, siger hun, der også selv er midt i en læreproces og har taget initiativ til et linsenetværk af ligestillede, så de hele tiden gør hinanden bedre og deler erfaringer.

- Vi er flere producenter og udviklere, samt eksperter fra både Seges og Økologisk Landsforening, der er med. Det er enormt udbytterigt og den måde, hvor vi kommer hurtigst videre. Der er forretning nok til os alle. Efterspørgslen er så stor. Vi kan lige så godt snakke sammen, siger Ditte Tranberg.

Behov for kvalitetsrensning

Blandt de nyttige erfaringer er behovet for tørringskapacitet og kvalitetsrensning.

Her har flere inden for netværket gjort sig lærerige erfaringer og konstateret, at de blandt andet hos Gl. Buurholt i det nordjyske har en faglig ekspertise.

- Rensning er en stor del af det at lykkes med linser. Skal vi op og lave store mængder i høj kvalitet, så skal vi have knækket koden til korrekt rensning og logistikken i det, siger hun.

Vigtig renseproces

Rensningen af blandt andet linser er en udfordring. Dels på grund af samsåningen med havre eller andre kornarter, dels på grund af de forholdsvis store mængder ukrudt der oftest er, når produktionen er økologisk.

Indehaver af Gl. Buurholt, Visti Møller glæder sig over udfordringen, og vedkende, at rensningen af produktet er en vigtig brik i at lykkes som linseproducent.

- Landmændene kan dyrke afgrøde. Der er folk, der gerne vil afsætte. Og her ligger vi så lige midt imellem og skal finde ud af at få et slutprodukt, forbrugerne vil aftage, siger han.

99,8 procent rent

Seneste høst af linser, renset hos Gl. Buurholt, har opnået et meget tilfredsstillende resultat.

- Vi er nået helt op på 99,8 procent, så det er et stort skridt fremad, siger Visti Møller.

- Men det er et kæmpe arbejde og forbrugerne skal ville give noget for, at det er lokalproducerede linser. Ellers kan det ikke løbe rundt. Vi bruger meget energi og mange kroner på det.

Farvesorteres til sidst

Der renses både med sold og luft, ligesom linserne farvesorteres i afsluttede proces, for at få de sidste med. Visti Møller understreger, at det derfor er vigtigt, at linserne ikke samsås med korn i samme størrelse og farve.

På Samsø dyrkes linsesorten Anicia, der er mørkegrøn. Netop for at lette sorteringsarbejdet med en let genkendelig farve.

Læs også