Aktiv forskel med den gode historie

Økonomi- og planteavlskonsulenter kom ind på en række vigtige emner, da Østdansk Landboforening for nylig havde planteavlsseminar.

Planteavlschef Julie Torp-Thomsen holdt for første gang et planteavlsseminar i Østdansk Landboforening. Foto: Jesper Hallgren

Østdansk Landboforening holdt for nylig et planteavlsseminar, hvor planteavlschef Julie Torp-Thomsen havde sammensat et program med indlæg fra økonomikonsulent Zwanita Reinders og tre af foreningens planteavlskonsulenter, Lars Skovbæk Jensen, Thomas Laugesen og Maja Folmer-Petersen.

- Det er første gang, jeg afholder seminaret, og det er en fantastisk følelse, indledte planteavlschefen, inden hun præsenterede økonomikonsulent Zwanita Reinders, der blandt andet skulle fortælle tilhørerne om begrebet bæredygtighed.

- Termer og beskrivelser er der mange af, når man taler om bæredygtighed, og man kan let blive forvirret. For hvordan skal vi anvende begreber som eksempelvis ESG i vores arbejde og på jeres bedrift, lød det fra Zwanita Reinders.

Årsrapport med ESG-nøgletal

ESG står for Environment (miljø), Social (samfund), Governance (ledelse). Begrebet bliver i dag brugt af firmaer og organisationer, der gerne vil give et mere nuanceret og gennemsigtigt billede af deres virksomhed. Blandt andet forbrugerne og pengeinstitutterne efterlyser større gennemsigtighed.

- Tænk over hvor på bedriften, der kan fortælles den gode historie, hvordan du gør en aktiv forskel og få det så med i din årsrapport.

Zwanita Reinders, økonomikonsulent

- ESG kommer I til at høre mere til, og den finansielle sektor har allerede taget begrebet til sig, sagde Zwanita Reinders og fortsatte:

- Derfor bør jeres årsrapport fremadrettet også indeholde et afsnit, der slet og ret hedder ESG-nøgletal, hvor I kan fremlægge tal for en CO2-nedbringning på bedriften, eller hvordan I målrettet arbejde med energireduktion i staldene.

- Tænk over hvor på bedriften, der kan fortælles den gode historie, hvordan du gør en aktiv forskel og få det så med i din årsrapport, påpegede Zwanita Reinders.

Økonomikonsulenten spår, at landmændenes pengeinstitut på længere sigt vil stille krav til øget bæredygtighed, og ESG-nøgletal, hvis der skal ydes lån.

Robin Hood-princippet

Lars Skovbæk Jensen tog stafetten og fortalte blandt andet om de historiske høje gødningspriser.

- Kan der spares på kvælstof, spurgte planteavlskonsulenten forsamlingen, og tilføjede efterfølgende, at det er svært.

- Man kan nedfælde gyllen frem for slangeudlægning til vårsæd eller bruge præcisionsjordbrug efter Robin Hood-princippet, hvor man tildeler mere til dårlige jorde og mindre til de gode.

- På blandt andet sandede jorde kan der selvfølgelig være en undtagelse. Husk at holde slangerne helt nede ved jorden. Hænger de bare 20 centimeter oppe i luften, er der en 25 procent større fordampning, meddelte Lars Skovbæk Jensen.

Alternativ til efterafgrøder

Efterfølgende fortalte planteavlskonsulent Thomas Laugesen om præcisionslandbrug som en mulig afløser for efterafgrøder – til en vis grad.

- Vi kan bruge præcisionslandbrug som et alternativ til efterafgrøder, hvor der selvfølgelig er krav til dokumentation. 11 hektar præcisionsjordbrug erstatter én hektar efterafgrøder. Det er marker med korn og raps, men flere tiltag er muligt.

På spørgsmålet om hvorfor det ikke gjaldt frøgræs, var svaret fra konsulenten, at frøgræs ikke holder på næringsstoffer i samme grad og derfor ikke med i løsningen.

Planteavlskonsulent Maja Folmer-Petersens indlæg handlede om den nye CAP-reform, og hvilke muligheder reformen medfører.

Planteavlschef Julie Torp-Thomsen afsluttede med gennemgang af planteværn til 2022, hvor et af flere centrale budskaber var græsukrudt skal have fuld fokus.

Læs også