Nyetableret landmand satser på conservation agriculture
Magnus Bønløkke er nyetableret landmand, og det første, han gør på sin nye ejendom, er at lægge markdriften om til conservation agriculture. – Det er fremtidens dyrkningsform, siger han.
Magnus Bønløkke, Trustrup på Djursland, er nyetableret planteavler, og han lægger med det samme driften om til conservation agriculture, hvor der ikke foretages jordbearbejdning.
Markerne hos Magnus Bønløkke i Trustrup på Djursland har set en plov for sidste gang.
Han lægger nemlig om til conservation agriculture (CA), og det betyder, at markerne kun kommer til at opleve en såmaskine fremover. Det er den eneste jordbearbejdning, han vil foretage.
- Conservation agriculture er fremtidens dyrkningsform. Det er det bedste for klima og biodiversitet, hvor vi arbejder med naturen i stedet for imod den, og så er det den metode, der giver det bedste resultat på bundlinjen, fordi der er så få udgifter forbundet med det, siger den unge landmand.
Han overtog ejendommen efter høst i år. Der er 13 hektar i alt, der blev afleveret pløjet. De skal nu drives sammen med hans far, Rasmus Bønløkkes jord. Rasmus Bønløkke driver 200 hektar og forpagter 140 hektar. En forpagtning, det er planen, at Magnus skal overtage.
Færre omkostninger
Én af de ting, der tiltaler ham ved CA-systemet, er, at afgrøderne etableres billigst muligt. Der skal ikke bruges brændstof og tid på at hverken harve, pløje og tromle.
Der sås direkte ned i den foregående afgrøde.
- Dét, der betyder noget er i sidste ende, hvad der står af kroner og ører på bundlinjen, siger han.
Og der skal nok komme nogle afgrøder, selvom inputtet er minimalt. Det ved han hjemmefra, hvor der ikke har været pløjet siden 2004, og der har været kørt CA siden 2016.
Mindre kemi- og gødningsforbrug
Der skal heller ikke bruges samme mængde kemi og gødning som i det traditionelle system, og det giver også en stor besparelse.
Indenfor conservation agriculture lader man nemlig biologien om at bekæmpe skadedyr og svampesygdomme, og et rigt mikroliv i jorden kan frigøre kvælstof og andre næringsstoffer til planterne, så man kan skære ned på gødningen.
- Jeg kommer til at lave nogle forsøg med slet ikke at behandle mod svamp og skadedyr, og jeg kommer til at forsøge med lavere fosfor-tildeling, da efterafgrøder og hjælpeafgrøder kan gøre fosforen nemmere tilgængelig for planterne. Fordi jeg ikke fjerner halmen, fjerner jeg stort set heller ikke kali, så det vil jeg også sætte ned, siger den unge landmand, der er uddannet agrarøkonom.
Blandt andet vil han eksperimentere med hjælpeafgrøder. Her sår man for eksempel kløver sammen med raps for at hente kvælstof til næste afgrøde, og man kan så andre arter, der kan frigøre næringsstoffer i jorden eller bekæmpe ukrudt.
Bedre jordstruktur
Magnus Bønløkke har allerede været ude at grave i jorden, og han har konstateret, at den er i rigtig god stand. Han har fundet regnorm, jorden har en god krummestruktur, og der er ingen pløjesål.
- Det skyldes sikkert, at der igennem mange år er tilført husdyrgødning med masser af organisk materiale, og det er er et godt udgangspunkt, men det kan blive meget bedre, siger landmanden.
Han ønsker sig blandt andet en mere frisk duft af skovbund i jorden, som han kender hjemmefra, og han ønsker sig en bedre farbarhed.
- Det var frygteligt at så. Vi kørte først med en harve med en stor pakkevalse, men nogle steder var det som at køre i mel, og det var svært at styre sådybden, fortæller han.
Fremover skulle jorden gerne blive mere fast og jævn og bære bedre oppe, når der ikke længere bliver jordbearbejdet.
Bedre vandhusholdning
Fremover bliver det regnormenes og efterafgrødernes opgave at løsne jorden, og det skulle gerne medføre en mere stabil jord. Også når det gælder om at både holde på vandet og afdræne den.
Uden bearbejdning kommer jorden i højere grad til at fungere som en svamp, der kan indeholde rigtig meget vand, men når den er mættet, er der alligevel en masse huller, som vandet kan løbe igennem.
- Det er helt klart den erfaring, jeg har med hjemmefra, at jorden bliver bedre til både at holde på vandet og dræne det væk, fortæller Magnus Bønløkke.
Større biodiversitet og klimavenlighed
Et andet tiltag, den unge landmand har sat gang i, er en biodiversitetsplan for ejendommen. Der skal plantes flere læhegn og en gammel juletræsplantage skal renoveres og nyplantes, så den kommer til at hænge bedre sammen med en eksisterende skov.
- Vi planter for insekter og vildtet, og det supplerer den biodiversitet, der er i CA-marker, hvor der er både fred, læ og føde til dem. Jeg mener, at CA er noget af det bedste, vi kan gøre for biodiversiteten, siger han.
Han peger også på den klimavenlighed, der ligger i dyrkningssystemet, fordi man sparer udledning af klimagasser, herunder CO2 og lattergas, når man ikke pløjer.
Ifølge FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning) kan conservation agriculture reducere udledningen med cirka 2,6 ton klimagasser (herunder CO2 og lattergas) pr. hektar om året i gennemsnit.
