Får planteavlerne forbud mod glyphosat kræves langt mere mekanisk jordbearbejdning, og det får konsekvenser.
Mindst 6.000 ton kvælstof mere vil årligt blive udvasket fra de danske marker, hvis glyphosat bliver forbudt. Primært på grund af mere ukrudtsharvning og anden mekanisk bearbejdning for at kontrollere ukrudtet.
Det er den foreløbige konklusion på en beregning fra Seges Innovation af konsekvenserne for miljø- og klimapåvirkningerne, hvis resultatet af EU’s gengodkendelse af glyphosat skulle ende i et forbud.
Seges Innovation har tidligere beregnet, at ændringer i sædskifter, jordbearbejdningsstrategier og rodukrudtsbekæmpelse på grund af fravær af glyphosat vil koste primærlandbruget 1,9 milliarder kroner om året.
Første delrapport
Ved brug af samme forudsætninger som i den økonomiske beregning, har Seges Innovation nu beregnet, at et totalforbud mod glyphosat vil resultere i en merudledning af klimagasser på knap 170.000 ton CO2-ækvivalenter, svarende til knap én procent af landbrugets samlede årlige udledninger af klimagasser.
Men den nødvendige ekstra mekaniske bekæmpelse af ukrudt er også forbundet med en større risiko for udvaskning af kvælstof til miljøet.
Til at belyse dette udgiver Seges Innovation nu den første delrapport omkring et eventuelt glyphosatforbuds effekt på kvælstofudvaskningen fra rodzonen.
Beregningerne viser som nævnt en forøgelse af udvaskningen på 3-5 kg kvælstof pr. hektar, svarende til 6.748 tons kvælstof fra det samlede landbrugsareal.
Forøgelsen skal ses i forhold til en gennemsnitsudvaskning fra landbrugsjorden på 50-60 kg kvælstof pr. hektar.
- Denne forøgelse er problematisk, fordi det i aftalen om grøn omstilling fremgår, at der skal ske en betydelig reduktion af udvaskningen fra landbrugsjorden, fastslår man fra Seges Innovation.
Læs mere om Glyphosat
Glyphosat – gift eller guld? Læs med her, når vi går i dybden med emnet i over 100 indsigtsgivende artikler om glyphosat.
Læs mere her