Den udfordrende vækstsæson afspejles også i forsøgsmarken
- Der er ikke rigtig noget, der er normalt mere. Men forsøgene giver et godt oplæg til at få snakket om, hvad man så skal gøre ude i praksis, påpeger Henning Jakobsen, DLG Fyn, om planteavleres mulighed for at hente inspiration og viden, når der den 11. og 12. juni er markvandring i forsøgsmarken ved Bramstrup Videncenter.

- I februar var afgrøderne en hel måned foran, men nu er vi til gengæld kun en uge foran i forhold til et normalt år, lød det fra avlschef Erling Christoffersen, DLF (tv), da han var i forsøgsmarken for at planlægge det kommende »Åben forsøgsmark« sammen med planteavlskonsulent Morten Holmgaard, Patriotisk Selskab, Henning Jakobsen, DLG Fyn, chefkonsulent Erik Andkær Pedersen fra Patriotisk Selskab samt godsejer Niels E. Langkilde. Fotos: Camilla Bønløkke
- Det er guldregn, det regn vi netop har fået.
Godsejer Niels E. Langkilde kan ikke skjule sin glæde over den længe ventede regn, der i forrige uge endelig faldt over det 320 hektar dyrkede areal på Bramstrup Gods. Heraf er de 10 hektar lagt ud med landsforsøg, og 8 hektar dækker over arealet med forsøgsparceller, som drives i et samarbejde mellem Bramstrup Videncenter, Patriotisk Selskab, DLG og DLF.
Siden regnen i vinter er der kun faldet 14 millimeter i området. Men en ting er tørken. De markante skift i temperaturen med høj varme i februar, kulde i marts og tilmed nattefrost her i maj har sat deres spor i afgrødernes vækstperiode.
- I februar var afgrøderne en hel måned foran, men nu er vi til gengæld kun en uge foran i forhold til normalår, lyder det fra avlschef Erling Christoffersen, DLF, da arrangørerne den 23. maj var samlet i parcellerne for lige at vende de sidste detaljer forud for det traditionsrige tilløbsstykke »Åben forsøgsmark«, som i år finder sted lige efter pinse, tirsdag den 11. og onsdag den 12. juni.
Forlænget blomstring i raps
Raps fylder efterhånden meget i landskabet, og arealet er større, end det nogensinde tidligere har været. 165.000 hektar er det areal, der har stået i gul blomst på dansk jord dette forår. Trods sidste års ekstreme tørke så gav rapsen da alligevel også fornuftige udbytter. Det samme tegner til at gælde for denne vækstsæson, hvor vinterrapsen ligeledes står rigtig godt trods de begrænsede nedbørsmængder.
- Ligesom de øvrige afgrøder så står vinterrapsen nu med et stort rodnet og med virkelig mange skulper. Kulden vil dog strække modningen over en lang periode og er også årsag til en lidt lavere afgrøde end normalt, hvor forsøg med vækstregulering knap kan ses. Men potentialet til et godt udbytte er der i hvert fald, lyder det fra chefkonsulent Erik Andkær Pedersen fra Patriotisk Selskab, der tilføjer, at der aldrig tidligere er set så lang en blomstringsperiode i vinterrapsen, som den kulden i år har ført til.
Udover muligheden for at se nærmere på en række af markedets gode sorter af vinterraps vil deltagere ved årets vandring i forsøgene også få lejlighed til at høre mere om afprøvning af hele fire gødningsmodeller. Den engelske, tyske, svenske og danske gødningsmodel, der dækker over et spænd på 110 kilo N imellem den parcel, der har fået mest, og den der har fået mindst.
- De parceller med vinterraps der har fået tildelt gødning tidligt, har tydeligvis været kraftigere fra start, men det er en balance, da det gælder om at undgå lejesæd, forklarer planteavlskonsulent Morten Holmgaard, Patriotisk Selskab.
Svampebekæmpelse og vækstregulering
Vækstregulering i såvel frøgræs som hvede er også emner, der tages op under rundgangen i forsøgsmarken – også selvom vækstregulering har været lidt af en udfordring i det kolde forår.
- Der er ikke rigtig noget, der er normalt mere. Men forsøgene giver et godt oplæg til at få snakket om, hvad man så skal gøre ude i praksis, påpeger Henning Jakobsen, DLG Fyn, der kan fortælle, at det store smittetryk af gulrust, der er set i hvede i år, har givet problemer.
- Det er dog med store egnsmæssige forskelle og også meget afhængig af det udførte management, tilføjer Erik Andkær Pedersen, der påpeger, at der også – helt uden for normen – er set rust i strandsvingel.
Der er dermed god grund til at lytte efter, når teamet bag forsøgene fortæller mere om svampebekæmpelse i blandt andet nye kornsorter, og ikke mindst deler viden om de midler, der nu udgår, og de nye revolutionerende, der i stedet kommer på markedet til næste år. Herunder Univoq fra Corteva, samt Balaya og Entarago fra BASF, som arrangørerne allerede har med i afprøvningen og ser frem til at se resultaterne af.
Enkornssåning
For første gang er der også eksperimenteret med enkornssåning i vinterhvede og vårbyg, hvor forsøget er udført med en og samme maskine – en Horsch Singular System, der både kan køre med og uden præcisionssåning. En teknik, der kan bygges på følgende såmaskiner fra Horsch – Pronto, Focus og Express.
- Maskinen vil være at se under arrangementet. Dens cellehjul stiller særlige krav til rensning af udsæden, der derfor er specialrenset. Det skal være helt ensartede kerner, forklarer Henning Jakobsen, der om baggrunden for forsøget fortæller, at det skal undersøges, hvorvidt metoden kan give et merudbytte, så det kan betale sig.
Ved »Åben forsøgsmark« er der naturligvis mulighed for at se hele paletten af afgrøder, og det gælder også indenfor arter og en hel del sorter af frøgræs.
Også hestebønner er at finde i parcellerne, selvom de er blevet sået om, efter at første forsøg blev taget af rågerne.
Grill på godset
Efter gennemgangen i forsøgsmarken er der mulighed for at møde repræsentanter fra arrangørerne, ligesom der er mulighed for en snak med repræsentanter fra de medvirkende kemifirmaer.
De to aftener rundes af med grillmad i Bramstrups lade. Deltagelse er gratis, og alle interesserede er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, men der er præcis start begge dage klokken 18.00.