Efterafgrøder - Bøvlede, men gavnlige

Selvfølgelig er det træls, at det ikke er groet til, som vi havde troet og håbet. Men det giver også et godt billede af udfordringer heroppe på den lave jord på Gjøl, lød det fra Agri Nords teamleder for planteavl, Poul Madsen, da Agri Nord og Seges forleden havde inviteret til vejkantsmøde med fokus på efterafgrøder.
- Forsøgene har vist, at olieræddikerne bare gror derudad i højmarken, men sådan er det altså ikke her, konstaterede Poul Madsen, der dog ikke skuede ud over en gold slette, da han og deltagerne havde søgt læ for blæsten bag en nærliggende gylletank efter at have inspiceret forsøgsparcellen på marken, der udgør et af i alt seks forsøg rundt omkring i landet.
- Her står jo masser af flotte rapsmarker, så når først afgrøden har taget fat, er iltmangel og deslige ikke noget problem.

Nye svipsere og gamle favoritter

På parcellen stod olieræddike og havre, mens man også har testet alternative arter til efterafgrøder i bestræbelserne på at få godkendt flere arter til formålet – blandt andet vårbyg, vinterhavre, blandinger af eksempelvis persisk kløver, sandhavre, fodervikke og boghvede, mens klinte og bibernelle også havde fået plads på marken. Mens der ikke for alvor var noget, der var slået igennem på marken på Gjøl, var konklusionen på sidstnævnte klar fra Seges’ specialkonsulent Nanna Hellum Kristensen.
- Den sår vi ikke igen næste år. Der er en grund til, at der er nogle arter, der er godkendte og bliver brugt igen år efter år. Selvom vi gerne vil finde alternativer, viser de gamle sig ofte som de stærkeste bud, konstaterede specialkonsulenten, der blev bedt om at give sit bedste bud på en efterafgrøde.
- Det er olieræddikerne og de korsblomstrende efterafgrøder, der kommer hurtigst op og kan optage mest kvælstof. Derfor ville jeg i mange tilfælde vælge dem frem for korn som efterafgrøde, lød svaret fra Nanna Hellum Kristensen, der dog erkendte, at kålbrok kan være en grund til at fravælge olieræddikerne.

Mix giver ro

Efter inspektionen af forsøgsmarken slog Poul Madsen fast, at fokus på efterafgrøder er mere væsentligt en nogensinde før.
Med en planche i hånden, der fortalte at der i 2021/22 skal være 380.000 flere hektar efterafgrøder end der er i dag, forklarede Agri Nord-konsulenten sig.
- Det er i høj grad aktuelt at arbejde med, hvilke efterafgrøder, der er bedst, og hvor de vokser bedst på ens egen jord, konstaterede Poul Madsen, der gav et eksempel på, at man eventuelt kan bruge rajgræs som den pligtige efterafgrøde, mens olieræddiker eller korn så kan blive en del af den målrettede frivillige efterafgrøde.
- Det kan give noget mere ro, at man kan så rajgræsset sammen med vårbyggen om foråret og dermed ikke skal være nervøs for, om man kan nå at så efterafgrøderne i efteråret, forklarede han.

Lov frem for lyst

At efterafgrøder på de danske marker primært er et resultat af et sæt lovkrav, ærgrer Nanna Hellum Kristensen, der ser en anden tilgang til sagen i vores nabolande.
- I Sverige og Tyskland sår man ikke efterafgrøder for at opfylde nogle regler. Der gør man det for at forbedre jordens frugtbarhed. Det giver et andet incitament til at udvikle, hvorfor man også kan se, at Tyskland er langt foran os. Samtidig har de selvfølgelig også en fordel i forhold til klimaet, der gør betingelserne noget sværere i Danmark – ikke mindst heroppe i Nordjylland, sagde hun.
Netop frugtbarhed er også et af nøgleordene for Poul Madsen, når man snakker efterafgrøder.
- Det kan godt være, at det her med efterafgrøder er noget bøvl, og at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at droppe de målrettede efterafgrøder. Men det handler altså også om jordens frugtbarhed. Hvis man formår at opretholde et godt iltindhold og en god regnormebestand, giver det en bedre frugtbarhed. Det kan eksempelvis sikres via efterafgrøder eller nedmuldning af halm, mens man heller ikke nødvendigvis skal pløje hvert år. Det handler alt sammen om at holde liv i jorden, fastslog han.
Poul Madsen havde plancher med i bagagerummet, der viste, at der primært er et merudbytte at hente ved brug af efterafgrøder i sandjord, mens lerjorden slet ikke kvitterer i samme grad.
Nanna Hellum Kristensen pointerede dog, at der altid vil være noget at hente, hvad enten man sår i ler- eller sandjord.
- Efterafgrøder vil stadig gøre noget godt for frugtbarheden på sandjord. For eksempel i forhold til at løsne jorden. Det er bare forbedringer, der er svære at måle – især fra år til år. Men over en længere årrække vil det betyde noget for jorden, forklarede hun.