Det har været overskyet nogle dage. Og det har været regnvejr.

Og så aflader FarmDroid-robotten tilsyneladende den strøm, som dens solceller har opsamlet, og som skulle give den strøm til at køre dag og nat.

- Så har den holdt stille. Nu er det sol, og robotten kører fint igen. Men ukrudtet er vokset lidt for stort, fortæller økologisk landmand Kirsten Rasmussen.

- Robotten skal arbejde sig over roemarken mindst én gang om ugen. Og det har ikke helt lykkedes hidtil. Vi satte den nok også for sent i gang, da vi gerne ville se roeplanterne, inden den begyndte med at luge, forklarer hun, da vi besøger hende i marken, med robotten kørende i baggrunden.

Ingen traktor i marken

Det er især kvikken, som hurtigt er blevet en udfordring på den syv hektar store, økologiske sukkerroemark hos Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen ved Jordløse på Sydvestfyn.

- Vi kan simpelthen ikke skaffe arbejdskraft. Uden robot stopper vi med roer

Kirsten Rasmussen, landmand i Jordløse på Sydvestfyn

- Nu er kvikken blevet for stor, som det står der mellem rækken. Robotten kan klare det som småt, men den har ikke endnu været over denne kvik, og det er hurtigt blevet for stort, fortæller Kirsten Rasmussen.

For at luge disse samlinger af kvikplanter, valgte Kirsten Rasmussen at køre med en traktor og radrenser for en tre-fire dage siden.

- Vi radrensede de værste kvikpletter i roemarken. Men det er både godt og skidt, fortæller hun, mens FarmDroid-robotten maser med at komme fremad i marken.

- Nok skære vi de forholdsvis små kvikplanter over, så robotten lettere kan klare dem. Men det er skidt, at vi får traktorhjulspor i marken, som er dybe for robotten at køre nede i. Derved vil robottens knive rense dybere nede i jorden fremfor lige i overfladen.

Så erfaringen på den sydfynske mark er, at man – så vidt overhovedet muligt – bør holde sig væk med sin traktor, når robotten skal køre i marken.

Umuligt at få folk

For Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen er robotten et næsten nødvendigt valg, hvis de vil dyrke økologiske roer.

- Vi kan simpelthen ikke skaffe folk, der vil hakke roer. Sidste år havde vi en aftale med et vikarbureau. Men de blev kun få dage. Så prøvede vi at få store skolebørn til at tjene ekstra lommepenge til 100 kroner i timen. Men de havde simpelthen ikke erfaringen med at hakke rigtigt og at blive ved med det.

- Det vil tage 10 effektive mand 10 dage at hakke denne roemark på syv hektar, fortæller Kirsten Rasmussen.

Så robotten var meget velkommen, da de fik mulighed for at købe den til en reduceret pris i starten af april.

- Nu vi er med til at teste den i praksis. Vi syntes, at konceptet i FarmDroid-robotten er helt perfekt, men der er også nogen ting på den, som skal skiftes eller forbedres – blandt andet så-systemet.

- Robotten har skullet ud og lære virkeligheden at kende; der er knolde hen over en bakke, og der er noget lerjord i den anden ende af marken. Og der er sten i en grad, som man ikke har i Jylland, hvor den er udviklet, fortæller Kirsten Rasmussen.

Uden robot ingen roer

Hvis de skal fortsætte med at dyrke økologiske sukkerroer, så er det med robot.

- Vi kan simpelthen ikke skaffe arbejdskraft. Uden robot stopper vi med roer, fastslår landmanden.

Robotten har også sået roerne – det er en forudsætning for, at den kan huske gps-koordinaterne på hver enkelt roeplante.

- Ser vi marken på tværs af roerækkerne, kan man faktisk se, at roerne også står i række på tværs, smiler Kirsten Rasmussen.

Landmanden er ikke i tvivl om, at FarmDroid-robotten bliver en kæmpe hjælp på sigt.

- Det vil tage 10 effektive mand 10 dage at hakke denne roemark på syv hektar

Kirsten Rasmussen, landmand i Jordløse på Sydvestfyn

- Det afgørende er jo, at den kan fjerne det meste af ukrudtet inde i rækken. Skal vi derefter selv ud at fjerne nogle store tidsler og kvik med et hakkejern – det er til at overkomme. Det kan to folk gøre meget ved på to dage

- Og roerne hjælper hurtigt, når de lukker rækkerne. Tilbage kan være melderne, som man så kan vælge at trække op eller ej.

Sikker på potentiale

Når robotten er finjusteret til den fynske jord, så vurderer Kirsten Rasmussen, at den kan tjene sig selv ind på to år.

- Forudsat naturligvis vi undgår helt at købe arbejdskraft ind til at luge roerne.

Lige nu døjer robotten dog med at passe den syv hektar store roemark.

- Endnu har den ikke levet helt op til forventningerne og løfterne fra producenterne. Men den er i udvikling, og jeg er stensikker på, at der ligger et godt potentiale i den, hvor vi også kan bruge den i mange andre afgrøder end roer.

- Den bruges allerede nu i grøntsager rundt omkring, hvor den er super-velegnet,