PLANTER FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK, havde for nylig planteavlsmøde med besøg fra to førende forskere inden for jordsundhed og conservation agriculture.

Jay Fuhrer, specialist i jordsundhed fra Natural Resources Conservation Service (USDA), Bismarck, North Dakota, USA, lagde ud med et indslag om jordens sundhed.

- Oprindeligt havde vi i North Dakota prærie med bisonokser, og efter istiden var der efterladt næringsholdige lag til jorden, og der var stor biodiversitet.

- Vi fjernede efterfølgende de naturligt voksende planter, og udryddede dyrene. Så kørte man på med effektive sædskifter med monokultur. Og så kom symptomerne på ressourceudnyttelsen, fortalte Jay Fuhrer på mødet, som foregik i Daastrup Forsamlingshus i Viby mellem Ringsted og Roskilde.

Ustabil jordstruktur

Efter år med intensiv jordbearbejdning kom problemerne med dårlig jordstruktur og erosion.

- Det frugtbare lag forsvandt efterhånden, og jorden blev mindre levende med lav porøsitet og dermed færre af de store porer, der sikrer afvanding, iltning og giver rødderne mulighed for at finde vej til næringsstoffer og vand.

Jay Fuhrer foretrækker selv at dyrke jorden, så den bliver sund; med et godt system af små og store porer, samt mikroliv, så den holder på vandet, når det er tørt, og sørger for afdræning, når det er vådt.

- Første skridt er at sørge for et beskyttende lag, så jorden hele tiden er dækket af afgrøder eller afgrøderester, pointerede Jay Fuhrer.

- Vi sprøjter ikke, og det, at der konstant er plantedække, gør, at vi efterlader afgrøderester og ikke forstyrrer jorden, at der er gode forhold for jordens små nyttedyr, mikrober og nyttige svampe.

Han ser personligt ikke noget problem i, at glyphosat udfases.

Undgå at udpine jorden

Med hensyn til kulstof, forklarede Jay Fuhrer, at i kornafgrøder er det sådan, at en tredjedel af kulstoffet sidder i kornene, en anden tredjedel i den øvrige del af planten, der ses over jorden og den sidste tredjedel er i rødderne.

- Derfor bør man efterlade mest muligt plantemateriale tilbage til jorden, hvis man ikke med tiden skal forringe dens frugtbarhed, fortalte han og tilføjede:

- Kulstof- og kvælstofforholdet var i starten ude af balance på vores jorder. Der var ingen regnorme eller andet liv i jorden, men nu er der kommet masser af levende organismer, der hjælper med at bearbejde jorden og samtidig forhindrer erosion og sandflugt.

- Første skridt er at sørge for et beskyttende lag, så jorden hele tiden er dækket af afgrøder eller afgrøderester.

Jay Fuhrer

Han understregede, at det er høj tilstedeværelse af grønne planter, der opbygger kulstof i jorden, og det er det, der er grundlag for hele processen, og skaber liv og frugtbar jord, så længe man ikke fjerner det organiske materiale. Samtidig skal der være diversitet i plantearter og rodtype, så man har en kombination af kraftige, løsnende rødder og trevlerødder.

Godt med samsåning

Det er Jay Fuhrers erfaring, at hvis man dyrker forskellige arter sammen, i stedet for at dyrke monokultur, bliver et plus et mere end to. Blandt andet har det vist sig, at man ikke ser de samme insektskader når man bruger dækafgrøder.

For eksempel fra rapsjordlopper. Det skyldes formentlig, at insekterne har svært ved at navigere, når hovedkulturen står alene, sagde Jay Fuhrer.

- Der er masser af muligheder. Canadierne har lært os at så ærter og raps i samme mark. Det har gjort, at man ikke længere har et sædskifte, der hedder sne-raps-sne.

- Den gode jordstruktur gør, at jorden altid kan bære såvel kvæg som maskiner, uddybte han, og påpegede at samsåning også er god for biodiversiteten.

Pløjefri dyrkningPlanter