Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddelstatistik er nu klar. Statistikken der gælder for 2017, viser at der er solgt flere pesticider end året før. Målsætningen i politikernes pesticidstrategi er dog klart overholdt.
En gang om året offentliggør Miljøstyrelsen en bekæmpelsesmiddelstatistik. Den seneste er netop blevet offentliggjort. Væsentligt at bemærke er det, at nyeste tal i statistikken er helt tilbage til 2017. Tørkeåret 2018 bliver altså først berørt i næste års statistik.
Et af de tal, der fra politisk hold især holdes øje med i den årlige udgivelse, er pesticidbelastningsindikatoren (PBI). Den måler belastningen af miljø og sundhed, blandt andet som følge af pesticidanvendelsen i landbruget, og beregnes både for salgstal og forbrugstal.
For 2017 er PBI, når det kommer til salgstal, havnet på 1,69. En stigning i forhold til 2016, hvor den lå på 1,40, men stadig klart under det mål, som man fra politisk hold har sat sig i Pesticidstrategien for 2017-2021.
Belastning faldet 48 procent
Partierne bag Pesticidstrategien, der tæller alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten og Alternativet, er enige om, at pesticidbelastningen for salgstal maksimalt må udgøre 1,96. Går man tilbage til 2011 er belastningen fra pesticiderne faldet med 48 procent.
Fra Torben Hansen, planteformand i Landbrug & Fødevarer bliver de nye tal mødt med tilfredshed.
- Vi kan være tilfredse med, at vi holder det politiske mål, siger han og forklarer, at en af grundene til, at landmænd i 2017 købte flere pesticider, og som dermed har ført i en stigning i PBI for salgstal pesticider, er, at effekten af den lageropbygning, som skete i forbindelse med omlægningen pesticidafgiften i 2013 fra 2017 begyndte at udjævne sig.
- I 2017 brugte vi også rigtig mange svampemidler, da der var store udfordringer. Jeg tror, at når vi får statistikken næste år, som gælder for 2018, så vil det falde igen, siger Torben Hansen.
Fra Miljøstyrelsen bliver udsvingene i PBI for salgstal mellem 2014 og 2017 forklaret med et varierende salg af svampemidler med aktivstofferne epoxiconazol og boscalid. Midler med disse to aktivstoffer er der solgt langt større mængder af i 2015 og 2017 end i 2014 og 2016.
Væk med afgifter
Planteformanden benytter i øvrigt igen lejligheden til at kritisere den nuværende afgiftsstruktur på pesticider, som ifølge ham leder landmænd hen til at bruge de samme midler, og dermed også markant øger risikoen for resistens.
- I 2017 brugte vi også rigtig mange svampemidler, da der var store udfordringer. Jeg tror, at når vi får statistikken næste år, som gælder for 2018, så vil det falde igen
Torben Hansen, planteformand i Landbrug & Fødevarer
- Vi har i forvejen verdens mest restriktive godkendelsessystem og står med nogle teknologiske foran os som kunne klare udfordringen for os i forhold til sundhed og miljø. I stedet bliver vi ved med at betale 600-700 millioner kroner i pesticidafgifter, som hæmmer os væsentligt i konkurrencen, siger Torben Hansen.
Når man ser på landmændenes indberettede sprøjtejournaler, er pesticidbelastningen faldet fra 2,94 PBI i 2010/11 til 2,14 PBI i 2016/17 svarende til et fald på 27 procent.