Proteinforskningen får en saltvandsindsprøjtning i Foulum

Den 25. juni er der indvielse af Danmarks største anlæg til bioraffinering af græs til proteiner. Anlægget står ved Aarhus Universitet i Foulum, og det kan forarbejde op mod 20 tons frisk biomasse i timen.

Tidligere på foråret viste projektet SuperPork, at det var muligt at bruge græsprotein i økologisk svinefoder, uden at det gik ud over smagsoplevelsen i slutproduktet. Men forskningen i græsprotein som et alternativ til andre kilder som for eksempel sojaskrå er langt fra slut.

Det er baggrunden for, at anlægget er blevet bygget med økonomisk støtte både fra private og offentlige midler. Ifølge projektleder ved Aarhus Universitet, Morten Ambye-Jensen vil anlægget få stor betydning for forskningen.

- Det at have den her proces i den størrelse under langt mere kontrollerede forhold, end vi har haft i vores pilotanlæg, det betyder rigtig meget for de data, vi får ud, og den kvalitet vi får ud af de forskellige processtrømme. Det handler også om, at indenfor bioraffinering er det mange forskellige erhverv, der skal arbejde sammen, og mange forskellige specialiseringer, der skal til inden for forskning, siger Morten Ambye-Jensen.

Gode grunde

En af de virksomheder, der er gået ind i samarbejdet om det nye store pilotanlæg, er grovvaregiganten DLG. Og det er der gode grunde til, siger Jesper Pagh, der er koncerndirektør for husdyrernæring i DLG.

- Der er ingen tvivl om, at bæredygtigheds- og klimadagsordnen er blevet sat op, og den er nok også kommet for at blive, og i relation til det er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi jo importerer relativt store mængder sojaskrå fra Sydamerika og andre steder i verden, siger han og fortsætter:

- Det kan man jo debattere længe, om det er bæredygtigt eller ej, for mange aspekter af sojaproduktionen er jo særdeles bæredygtige, og det er jo rent ernæringsmæssigt en rigtig fin proteinkilde i forhold til de alternativer der, og det er jo årsagen til at vi gør det.

Han tilføjer, at forbrugeradfærd kan være en medvirkende årsag til en mulig ændring i leverancen af protein i husdyrfoder.

- Nogle af forbrugerne og mange af NGO'erne ser jo helst, at man ikke importerer soja, og i og med, vi ikke kan producere soja i Danmark, og hvis man skal finde et alternativ til det, synes vi, det vil være relevant at kigge på græs som en del af løsningen på det her, siger Jesper Pagh.

Mangler viden

Anlægget skal primært bruges til tests af græsprotein, der kan øge kendskabet til proteinproduktion i den kaliber, der er tale om. For selv om der er tale om det største anlæg af sin art nogensinde på dansk jord, kan det ikke med et trylleslag fjerne behovet for at importere sojaskrå på den korte bane.

- Det, der er behov for nu, er at vi får noget mere viden omkring produktionen af den her type af protein, og det er det der er baggrunden for det anlæg, at man som virksomhed, entreprenør eller forsker kan tage noget grønt materiale og så lave nogle tests på det her anlæg, og det er derfor, det er et pilotanlæg, som skal bruges til at vi alle sammen bliver klogere på hvordan vi laver grønt protein, og om vi rent faktisk kan lave grønt protein, for det ved vi jo stadig væk ikke, siger Jesper Pagh og fortsætter:

- Men i første omgang vil det her være et fint supplement til økologisk sojaprotein, for det kan bære en højere pris end konventionelt protein kan men det her er ikke noget der indenfor kort tid ændrer på forsyningssituationen, siger han.

Han vil ikke afvise, at DLG kunne være interesseret i at investere yderligere i forskning indenfor proteinforsyning til eksempelvis foderblandinger.

- Hvis man arbejder på tværs af værdikæden med fx Arla og Danish Crown, kan det være at man kan lave nogle koncepter på fx mælk, kød eller æg, hvor man kan afsætte nogle af de her produkter, som er opdrættet baseret på grønne proteinkilder, og kan sælges til en højere pris og derfor kan laves en business case, der giver mening, er det selvfølgelig helt oplagt, hvis der er en forretning i det, så vil vi da se positivt på det, lyder det fra Jesper Pagh.

Skal arbejde sammen

Udover DLG har selskaber som netop Arla, Danish Crown og DLF også været med til at finansiere projektet, der også har fået del i GUDP-midler. Det giver god mening ifølge Morten Ambye-Jensen.

- Indenfor bioraffinering er der mange forskellige erhverv, der skal arbejde sammen, og mange forskellige specialiseringer, der skal til indenfor forskning. Vi skal både have mennesker med, der ved meget om biomassen, vi putter ind, om græsset, kløveren, lucernen, og om logistikken, hvordan det kommer ind.

- Men vi skal også have nogen som er eksperter i processen, til at forstå hvad det er for nogle udfordringer man har, når det er biomasse, man arbejder med. Og så skal vi have koblet det med anvendelsesmuligheder i produkter, man kunne forestille sig, der kunne komme ud af græs og biomasse. At have sådan en fælles forskningsplatform, det er jo virkelig vigtigt fremadsigtet, siger han til Effektivt Landbrug.

Selve invielsen af anlægget finder sted ved Cirkular Bioeconomy days, der løber af stabelen den 25. juni ved Forskningscenter Foulum.