Konsulent: - Skræmmekampagne om glyphosat er uden hold i virkeligheden

- Det har været en rigtig lang rebus for os for at finde én der turde at stille sig frem og sige noget om det her, lød det fra Alfred Tværsig Olesen fra Bæredygtigt Landbrug på talerstolen på foreningens generalforsamling i denne uge.

- Vi er utroligt glade ved, at du havde modet til at komme. For den ene side siger jo, at det er frygteligt farligt, og verden går under, og den anden fløj mener, at der ikke er nogen forskel på det vi bruger i køkkenvasken og så Round-Up, fortsatte Alfred Tværsig Olesen, inden han præsenterede Aksel Jørgensen.

Aksel Jørgensen er en tidligere medarbejder i Kemisk Værk Køge, hvor han begyndte at arbejde i 1977. Sidenhen blev han ansat ved Monsanto, og i dag har han nu sit eget konsulentfirma ved navn AJCon.

I de sene 70’ere var Aksel Jørgensen én af de personer, som var med til at udvikle, afprøve og godkende brugen af glyphosat. Og under mødet forsøgte han at levere en mindre bredside mod medierne og politikernes frygt for midlet.

Glyphosat skaber overskrifter

- Hvad er glyphosat, lød det første retoriske spørgsmål fra Aksel Jørgensen.

- Glyphosat skaber overskrifter. Første gang det for alvor popper up var da Københavns Kommune foretager en analyse af sit drikkevand i 1997. Og så lige pludselig vælter det ud i nyhederne om, at der er fundet AMPA i drikkevandet, som er det første nedbrydningsprodukt af glyphosat, fortalte konsulenten.

- Det var en vældig nyhed, der kørte hver time i lokalradioen og også på den landsdækkende kanal. Men det viste sig så sidenhen, at det AMPA man fandt ikke kom fra glyphosat, men derimod fra det vaskemiddel man havde brugt til prøveflaskerne, man havde taget prøverne i, sagde Aksel Jørgensen, hvilket fremkaldte en mild latter blandt forsamlingen af landmænd.

Ifølge Aksel Jørgensen kørte historien om, at AMPA-fundet skyldtes vaskemidlet dog ikke efterfølgende i medierne. Og hermed var der støbt et skræmmebillede både blandt politikere, journalister og befolkningen.

Herefter ridsede Aksel Jørgensen endnu et par sager op. Blandt andet en sag med et fund af glyphosat i en markboring i Glyngøre i 1998, hvor det viste sig, at landmanden havde sprøjtet omkring borerøret, hvilket efter et regnskyl havde skyllet ned i den åbne passage og løbet ind i det utætte bor og ind i selve boringen.

GEUS-rapport fyldt med fejl

Dernæst tog det fart gennem årene, og i 2011 kom der en GEUS-rapport, som viste et fund i flere boringer over grænseværdierne.

- Men når man tager rundt til samtlige af de boringer – hvilket jeg gjorde – viste det sig, at der var helt klare forklaringer på, hvad der var sket. I de fleste tilfælde var der fejl ved prøveudtagning, analysefejl og så videre. Da man så tog nye prøver året efter, var der ikke noget, lød det fra talerstolen.

- Det var så grelt, at nogle af de brønde var placeret ude i en statsskov, hvor der på ingen måde var blevet brugt glyphosat i mange år, fortalte Aksel Jørgensen og kom ind på den nyere tids snak om EU-fornyelserne af godkendelserne.

- Visse lande ønsker ikke glyphosat på markedet, og så stemmer de imod i EU, og så har vi hele den historie kørende.

Som en ekstra finurlig bemærkning til debatten havde Aksel Jørgensen i den forbindelse taget en vurdering af stoffet med. En vurdering der er blevet foretaget af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) under EU.

Ifølge Aksel Jørgensen slår vurderingen klokkeklart fast, at glyphosat hverken er akut eller subkronisk giftigt, og at det ikke giver risiko for kræft i befolkningen. (Dog med den sidebemærkning fra agenturets side, at glyphosat kan være giftigt for vandlevende organismer, samt at det i sagens natur kan give øjenskader på grund af syre.)

Minimal risiko for, at det rammer grundvandet

Aksel Jørgensen påpegede, at stoffet binder sig kraftigt til jordpartiklerne ved kontakt.

Kort sagt betyder det, at det der ikke rammer planten, det bindes meget hurtigt og stærkt, og det medfører, at stoffet forbliver i det allerøverste jordlag, indtil det er nedbrudt.

I de få tilfælde, hvor der er blevet sporet glyphosat i drikkevand, så skyldes det, at der er blevet flyttet jordpartikler fra det øverste jordlag – for eksempel på grund af et kraftigt regnskyl, der giver jorderosion og har skubbet jordpartikler ned til en boring.

- Mig bekendt er der ingen offentlige vandboringer, der er lukket på grund af glyphosat, sagde Aksel Jørgensen, som kom med endnu et sidste svirp med halen.

- En stor kilde til AMPA kommer fra vaskemidler med fosfater. Og der er det jo meget interessant, at hvis det AMPA, man finder i naturen, kommer fra vaskepulver, så er der ikke noget problem i det, men hvis man kan godtgøre, at det kommer fra glyphosat, så bliver det pludselig et problem. Og det er jo lidt vanskeligt at forstå, at det hænger sådan sammen, lød det fra foredragsholderen, som ved den bemærkning blev mødt af spredte grin og mumlen i krogene.

Læs mere om Glyphosat