Landmænd vil gerne bruge easyconnect til påfyldning

Det lukkede påfyldningssystem (CTS) easyconnect er det seneste år blevet testet blandt 31 danske landmænd.

En rundspørge blandt en stribe planteavlere viser en god opbakning til at tage systemet easyconnect i brug fremadrettet. Især systemets evne til spildfri sammenkobling mellem kemidunk og kobleren, samt skylning af dunk, roses af testens deltagere.

I overensstemmelse med den europæiske brancheforening CropLife Europes forpligtelse til at gøre lukkede påfyldningssystemer (CTS – closed transfer systems) universelt tilgængelige, har arbejdsgruppen bag easyconnect i Danmark det seneste år fået systemet testet i praksis hos danske landmænd.

Testningen har ført til småjusteringer af systemet, der korrigeres, inden produktet forventes lanceret i Danmark og Holland i 2022-2023, efterfulgt af Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

Læs også