Organisationer i modangreb: §3-forbud er en håndsrækning til naturen

14 organisationer bakker fuldt op om regeringens sprøjte-, gødsknings- og omlægningsforbud på §3-arealer, og afviser kritik fra eksperter i biodiversitet.

I Folketinget er et snævert rødt flertal lige nu ved at vedtage et sprøjte-, gødsknings- og omlægningsforbud på §3-arealer, som kommer til at få betydning for cirka 37.000 hektar og 9.000 lodsejere.

Forskere i biodiversitet fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har kaldt forbuddet for symbolpolitik, som kun kommer til at få en meget, meget lille effekt for biodiversiteten. En holdning, der er lig med den, som blandt andet Landbrug & Fødevarer også længe har fremført.

Meldingen fra forskerne har dog nu fået hele 14 interesseorganisationer fra det såkaldte Grønne Kontaktudvalg til at gå sammen om et brev, hvor §3-forbuddene bliver forsvaret. Blandt de 14 finder man DN, Greenpeace og Dyrenes Beskyttelse.

- Landbruget og dele af oppositionen (samtlige partier i blå blok er imod lovforslaget, red.) mener, at forslaget ikke har nogen effekt for biodiversiteten, at tiltaget omfatter de forkerte arealer, og at det vil føre til forringet natur og er unødigt byrdefuldt for landbruget. Dertil har et par forskere beskyldt forslaget for at være symbolpolitik, som ikke reelt gavner biodiversiteten. Det er alt sammen indvendinger mod forbuddet, som vi på vegne af vore respektive organisationer finder det nødvendigt at tage til genmæle overfor, lyder det i brevet.

Her lyder det til dem, der mener, at §3-forbuddene er forkert prioritering – som de kritiske forskere gør, og man i stedet burde fokusere på urørt skov – at »det ene udelukker ikke det andet«.

- Beskyttelse af urørt skov hjælper i sagens natur ikke de arter, der er tilknyttet strandenge og ferske enge, står der i brevet.

Henviser til andre forskere

Organisationerne henviser i øvrigt også til, at forskere på DCE ved Aarhus Universitet i et notat fra 2012 har vurderet, at alene gødskning kan forårsage et nettotab på mere end 44 procent af artsrigdommen på enge, og at et forbud mod gødskning og sprøjtning af § 3-natur i løbet af 4-10 år forventes at medføre en målbar forbedring af naturtilstand og biodiversitet.

Landbrug & Fødevarer har påpeget, at langt hovedparten af de arealer, som det handler om, har en meget ringe naturværdi målt ved den såkaldte HNV-score.

- HNV-scoren er imidlertid ikke bedre end de data, der bliver indberettet, og for mange af disse arealer foreligger der ikke nogen registreringer. Desuden er hele grundidéen med lovforslaget, at naturkvaliteten skal forbedres, fordi det jo netop er gødskning, sprøjtning og omlægning med udsåning af kulturgræsarter, der er årsag til den lave naturværdi i de omhandlede enge, idet det medfører en nulstilling af naturen og forringer biodiversiteten, lyder det fra de 14 organisationer, der fortsætter:

- Sagt med andre ord, hvis man nu stopper med at belaste arealerne, øges chancerne også markant for, at biodiversiteten øges og naturen kommer i fremgang.

Fra organisationerne lyder det, at det selvfølgelig er fuldstændig fair, at landbrugets interesseorganisationer varetager deres medlemmers økonomiske interesse og forsøger at undslå sig regulering og politiske tiltag, som de mener kan udfordre deres erhverv.

- Men vi er meget uenige i forsøget på, at underkende de naturmæssige gevinster ved et forbud, lyder det.

Meget langsomt

Fra en af de forskere, der har været kritisk over for §3-forbuddene, lektor på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun, lød det i sidste uge til Effektivt Landbrug, at han mener, at forbuddene vil gøre noget positivt for naturen. Der lød dog et stort »men«.

Han forklarede, at når man har omlagt arealerne og sået kulturgræs på dem, hvilket typisk er det, som er sket på de arealer, som det her gælder om, så vil systemet være låst i den tilstand.

- Der vil kun ske en meget, meget langsom og en meget, meget lille forbedring af tilstanden på arealerne, sagde han, og kom med sammenligningen om, at biodiversitetskrisen er så slem, at forbuddene svarer til, at man er gået i gang med genopbygningen af et hus, der stadig er i brand.

Minister afviser kritik

Miljøminister Lea Wermelin (S), der står stejlt på at gennemføre §3-forbuddene, afviste onsdag aften i Folketingssalen kritikken fra forskerne, da hun blev spurgt ind til dem af Venstres Erling Bonnesen.

- For os er det ikke bare et enten eller. Det er et både og.

- Og jeg synes da heller ikke, at det er så mærkeligt, at arealer, der er blevet pløjet og dyrket i 30 år, ikke har en særlig høj naturværdi. Det er den, som vi vil forbedre for denne særlige naturtype (kulturengene, red.), sagde ministeren.

Ministeren gik efterfølgende på Twitter, hvor hun skrev, at hun håbede, at Erling Bonnesen ville tage at læse de 14 interesseorganisationers brev.

 

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

Læs også