Han deltog selv i Aarhus, men det er for fattigt at hænge sig i, hvem der var til demonstration i lørdags, og hvem der ikke var, mener Christian Lund, formand for L&F Kvæg. I København deltog også L&F-folk. Heriblandt den fynske formand, Torben L. Povlsen.
Man kan ikke partout sige, at det var forkert eller rigtigt, uanset om man som landmand var til demonstration i Aarhus eller København lørdag eller ikke var. Sådan lyder det fra formand for Kvægsektionen i Landbrug & Fødevarer, Christian Lund, der også er formand for SLF.