- Der er vandoplande, hvor der praktisk talt ikke vil være landbrug tilbage

En af de knaster, der har fyldt både under trepartsforhandlingerne og de seneste uger, er ifølge Landbrug & Fødevarers formand vandplanerne. Problemet er, lød det fra Søren Søndergaard i hans beretning, at udfordringerne med kvælstof, fosfor, spildevand og så videre er ujævnt fordelt.

Dermed er kravene til de forskellige områder i landet ifølge formanden ekstremt forskellige – og nogle steder ekstremt urealistiske.

- Der er vandoplande, hvor der praktisk talt ikke vil være landbrug tilbage, hvis vi skal nå målene i de nuværende vandplaner. De steder kommer kystvandrådene til at se vandplanerne kritisk efter i sømmene. Blandt andet ved at screene for de fejl, som vi ved forekommer. Og ved at lave grundige analyser af hvert enkelt vandopland, sagde formanden i sin beretning.

Vigtig aftaletekst

Søren Søndergaard pointerede samtidig, at kvælstofbelastningen mange steder slet ikke kommer fra Danmark, men i stedet fra vores naboer i Tyskland og Sverige.

Det står ovenikøbet skrevet ind i trepartsaftalen, sagde han og henviste til en passage, hvori der står: »I en række mere åbne vandområder er opnåelse af god økologisk tilstand også afhængig af reduktion af udledninger fra vores nabolande. Parterne er derfor enige om, at regeringen derfor skal have skærpet fokus på at sikre, at nabolande også foretager de indsatser, der er nødvendige for, at vi kan genskabe godt vandmiljø i Danmark«.

- Det er en utroligt vigtig passage, fordi det kaster et nyt lys på vandplanerne. Og det er heldigvis lykkedes for os at få sat fokus på det nu. Et godt og konkret eksempel på den problematik er Bornholm, lød det fra talerstolen.

- For om vi så evakuerede hele øen, sendte alle bornholmerne til København og lavede hele dynen om til vådområde – hvis det ellers var muligt på en klippeø. Ja, så ville der ikke være en ærlig havbiolog, som ville kunne måle forskellen. Fordi langt størstedelen af udledningen kommer fra de øvrige lande omkring Østersøen.