Efter godkendelse af lavbundsprojekter: Fornemmer lokal utålmodighed om treparten

I tæt samarbejde med lokale lodsejere sætter Ringkøbing-Skjern Kommune nu gang i forundersøgelserne for fem potentielle lavbunds- og vådområder. Projekterne skal være med til at reducere CO2-udledningen, mindske kvælstof i vandmiljøet og give mere plads til naturen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. De fem projekter, der i alt dækker knap 1.600 ha, er de første af en lang række udtagningsprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune under Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Projekterne er et direkte resultat af tegnemøder, der har været afholdt lokalt rundt om i kommunen. Her har lokale lodsejere haft mulighed for at indtegne de arealer på landkortet, som de har en interesse i at lave omlægningsprojekter på.

Forundersøgelserne af de fem projektområder ventes at løbe over de næste 1-2 år, hvor lodsejere og naboer helt praktisk vil opleve, at der går folk rundt på markerne og måler op eller tager jordprøver.

- Jeg kan fornemme en vis utålmodighed, og for mange er det måske svært at forstå, hvorfor det tager så lang tid, før arealer, der er indtegnet på et kort, bliver udtaget fra landbrugsdrift og omdannet til naturområder. Men vi er i fuld gang, og arbejdet med at skabe nye lavbunds- og vådområder for at sikre en god økologisk tilstand i Ringkøbing Fjord, skrider rigtig godt fremad, siger Emil Sloth Sig, der er projektleder i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Stort nationalt lavbundsfokus

Han tilføjer, at forundersøgelserne af de enkelte projekter indebærer en kortlægning, tekniske undersøgelser og samtidig i sagens natur beror på en tæt dialog med alle de involverede lodsejere i et projektområde. Samtidig hører det med til historien, at der er et stort nationalt fokus på at få oprettet lavbundsprojekter.

- En af årsagerne til, at det tager tid, er, at der lige nu er fokus på lavbundsprojekter i hele landet, og derfor er der en stor efterspørgsel efter de konsulenter, der kan foretage de tekniske undersøgelser og kortlægge, hvilke muligheder der er på de enkelte arealer. Kortlægningen er nødvendig for at sikre, at vi får en reel reduktion i kvælstofudledningen for de offentlige midler, der følger med projekter under Den Grønne Trepart, forklarer Michael Kjær Hæstrup, der er projektmedarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han understreger, at det fortsat er frivilligt for de enkelte lodsejere, om de vil være med på et projekt og tilføjer, at man som lodsejer stadig kan nå at indmelde arealer til omlægningsplanen under Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Netop lavbundsprojekter er i høj grad det, der kommer til at drive trepartens udvikling i den store kommune på grund af de lokale forhold, der gør sig gældende ved fjorden og havet.

Ifølge Mars-databasen er der i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt 17 lavbundsprojekter, der på den ene eller anden måde bliver myndighedsbehandlet. Et projekt, der fylder 2 hektar, er lavet færdig, syv projekter med etablingstilsagn på et 776 hektar stort areal har fået tilsagn om etablering, mens ni projekter, der fylder hele 2.659 hektar, har fået tilsagn om forundersøgelser, hvor de fem projekter ører til. Men derudover er der lige nu 45 skitseprojekter, der ikke tæller med i den samlede indsats. De projekter dækker et areal på 8.834 hektar.