Danva kræver nationalt sprøjteforbud i nyt regeringsgrundlag

Selv om folketingsvalget og dets fokus på drikkevandet for længst er overstået, er den politiske dagsorden på området langt fra et overstået kapitel. Mandag har Danva og Danske Vandmærker sendt et nyt udspil på gaden, hvor de slår et slag for, at et statsligt sprøjteforbud på grundvandsdannende områder skal være en del af et nyt regeringsgrundlag.

- Frivillighedssporet har fået 28 år, og resultatet er, at en minimal del af de sårbare områder reelt er beskyttet. Det er ikke holdbart. Vi skal handle på det, vi ved nu, ellers ender vi med en regning på milliarder til rensning af det drikkevand, vi kunne have beskyttet for en brøkdel, siger Carl-Emil Larsen, der er administrerende direktør i Danva.

Forbuddet skal samtidig omfatte gødskning og udbringning af spildevandsslam og jord i områder, hvor jorden er særligt sårbar for bl.a. nitratudvaskning. Samtidig skal det gå meget stærkere med at få indført et sådant forbud, lyder det fra de to organisationer.

Ni ud af ti støtter

Kortlægningen af Danmarks sårbare grundvandsdannende områder er allerede godt i gang. Fyn er kortlagt, mens Jylland, Sjælland og de øvrige øer færdiggøres inden udgangen af 2026. Danva og Danske Vandværker foreslår, at sprøjteforbuddet træder i kraft løbende i takt med at de sårbare zoner identificeres.

- Det er nu, vi skal se løfterne fra valgkampen omsat til konkret lovgivning, der kan håndhæves hurtigt. Der er sket meget lidt de sidste 28 år, og derfor er det på tide, at vi sætter fart på at beskytte grundvandet med et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor vores grundvand er sårbart og dannes, siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.

Ifølge en Wilke-undersøgelse fra februar 2026 bakker 9 ud af 10 danskere op om et sprøjteforbud, og opbakningen er bred på tværs af partiskel. Men det hører også med til historien, at den seneste Geus-undersøgelse slår fast, at en stor del af det danske drikkevand fortsat er uden målbare problemer.

I analyser fra 6.019 aktive drikkevandsboringer er over 80 procent uden indhold af nitrat, og der er i disse boringer ikke fundet rester af pesticider anvendt på dyrkningsfladen.

Ifølge Geus ligger boringer uden nitratindhold typisk i områder med en høj andel af landbrugsarealer. Derudover gennemføres der årligt omkring 25.000 analyser for cirka 60 forskellige pesticidstoffer i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet.

Selv om folketingsvalget og dets fokus på drikkevandet for længst er overstået, er den politiske dagsorden på området langt fra et overstået kapitel. Mandag har Danva og Danske Vandmærker sendt et nyt udspil på gaden, hvor de et slag for, at et statsligt sprøjteforbud på grundvandsdannende områder skal være en del af et nyt regeringsgrundlag.

- Frivillighedssporet har fået 28 år, og resultatet er, at en minimal del af de sårbare områder reelt er beskyttet. Det er ikke holdbart. Vi skal handle på det, vi ved nu, ellers ender vi med en regning på milliarder til rensning af det drikkevand, vi kunne have beskyttet for en brøkdel, siger Carl-Emil Larsen, der er administrerende direktør i Danva.

Forbuddet skal samtidig omfatte gødskning og udbringning af spildevandsslam og jord i områder, hvor jorden er særligt sårbar for bl.a. nitratudvaskning. Samtidig skal det gå meget stærkere med at få indført et sådant forbud, lyder det fra de to organisationer.