Den nye regering vil mindske landbrugets påvirkning af grundvand og miljø. Men samtidig overser den et af de virkemidler, der allerede er i brug på store dele af de danske marker: reduceret jordbearbejdning.

Det mener Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, FRDK. Ifølge ham risikerer regeringen at føre landbrugspolitik med skyklapper, hvis den alene fokuserer på lavere gødningskvoter og sprøjteforbud i drikkevandsområder.

- Hvis regeringen virkelig vil reducere landbrugets påvirkning af miljø og grundvand, så bør den begynde med at anerkende de dyrkningssystemer, der allerede leverer på flere af målene. I stedet bliver vi mødt med forbud og begrænsninger, siger Henrik Terp i en pressemeddelelse.

Regeringen har lagt op til en klarere regulering af landbruget. Kvælstofudledningen skal ned gennem nye kvoter, og brugen af pesticider skal begrænses med sprøjteforbud i drikkevandsområder. Men ifølge FRDK kan det gøres langt mere intelligent end ved at indføre generelle forbud og skære i gødningskvoterne.

Leverer på mange krav

Mere end en tredjedel af landbrugsjorden dyrkes i dag pløjefrit. Det er et dyrkningssystem med fokus på sædskifte, efterafgrøder og minimal jordbearbejdning. Og netop det system leverer ifølge FRDK på mange af de krav, regeringen stiller til fremtidens landbrug.

Hvis regeringen vil dansk landbrug, så skal man altså kigge på vores dyrkningssystemer og anerkende de effekter, der er af reduceret jordbearbejdning, siger Henrik Terp, der er formand for 600 pløjefri landmænd i FRDK.

Samtidig peger han på, at landbruget kan opretholde en rentabel produktion, hvis reguleringen i højere grad bygger på dyrkningssystemer frem for forbud.

Pesticider nedbrydes hurtigere

Når jorden ikke vendes med ploven, og der samtidig arbejdes med efterafgrøder og et varieret sædskifte, øges jordens mikrobielle aktivitet. Det er ifølge FRDK dokumenteret af flere instanser, herunder danske universiteter.

På Københavns Universitet har ph.d.-studerende Jeanne Vuaille dokumenteret, at pesticidrester omsættes hurtigere som følge af den øgede biologiske aktivitet i jorden.

Dermed er pesticider ifølge FRDK en mindre trussel mod drikkevandet i dyrkningssystemer med reduceret jordbearbejdning, fordi jordens mikrobiologi hurtigere nedbryder pesticidresterne.

- I stedet for at gennemføre meget indgribende forbud, der er dyre for statskassen, så burde man undersøge disse virkemidler først, siger Henrik Terp

Regler spænder ben for mindre gødning

FRDK peger også på, at de nuværende regler står i vejen for en yderligere reduktion af gødningsforbruget. De pløjefri landmænd arbejder i forvejen med varierede sædskifter og mange efterafgrøder. Men ifølge foreningen blokerer reglerne for brugen af efterafgrøder med kvælstoffikserende arter, som netop kan være en af nøglerne til at sænke behovet for handelsgødning.

- Efterafgrøder er nøglen til et mindre gødningsbehov, for hvis vi kan få lov at bruge kvælstoffikserende arter i vores efterafgrøder, så kan vi gennem biologien hente mere gødning, siger Henrik Terp.

En af indvendingerne mod kvælstoffikserende efterafgrøder er, at de kan øge risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Den bekymring afviser Henrik Terp ikke, men han mener, at den bliver brugt for unuanceret.

- Det vil der også (ske udvaskning, red.), hvis man pløjer jorden og lader den ligge bar, men det gør vi ikke indenfor reduceret jordbearbejdning, da hele ideen er at have levende rødder, der vokser året rundt, siger Henrik Terp, siger han.

Efter mere end 20 års jordforbedrende landbrug har Henrik Terp selv sænket sit gødningsforbrug markant. I kartofler bruger han i dag mellem 90 og 100 kilo kvælstof pr. hektar. Tidligere lå niveauet på 140 til 150 kilo. I vårbyg bruger han som regel under 100 kilo kvælstof pr. hektar mod tidligere 120 til 140 kilo. I raps placerer han 40 kilo kvælstof ved såning og tilfører mellem 100 og 120 kilo om foråret.

- Regeringen bør læse sine egne rapporter

FRDK mener, at regeringens egen rådgivning peger i samme retning. I ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring i jordbruget under den Grønne Trepart er konklusionen, at en levende jord bedre udnytter næringsstofferne, og at udvaskningen dermed reduceres.

Udvalget arbejdede primært med kulstoflagring i jorden, men pegede også på en række sidegevinster ved reduceret jordbearbejdning. Blandt andet nævnes øget udbytte, reduktion af kvælstofudvaskning, beskyttelse af drikkevand, øget biodiversitet i dyrkningsfladen, klimatilpasning, forsyningssikkerhed, jordsundhed, dyrevelfærd, liv på landet og reduceret brændstofforbrug.

For Henrik Terp er det derfor svært at forstå, at reduceret jordbearbejdning ikke fylder mere i den politiske værktøjskasse.

- Regeringen bør kigge i de rapporter, deres egne udvalg laver, siger han.

PolitikPløjefri dyrkning