L&F raser over fejl hos SGAV: - Landmænd må ikke betale prisen
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skal omregistrere en række arealer efter en afklaring fra EU-Kommissionen. Landbrug & Fødevarer kalder sagen dybt kritisabel og kræver, at berørte landmænd holdes skadesfri.

Landmænd har søgt ordningerne i tillid til myndighedernes klassificering, og derfor må en fejl hos styrelsen ikke koste den enkelte landmand dyrt, mener Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Foto: Niels Hougaard/L&F
En forkert fortolkning af, hvilke afgrødekoder der tæller med i opgørelsen af permanent græs, kan få økonomiske konsekvenser for landmænd, der deltager i udtagningsordninger som vådområdeprojekter, lavbundsprojekter og permanent ekstensivering.
Det fremgår af en udmelding fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som på baggrund af en afklaring fra EU-Kommissionen nu skal rette opgørelsen af, hvilke afgrødekoder der tæller med, når det vurderes, om et areal skal registreres som permanent græs.
Ifølge styrelsen betyder afklaringen, at nogle arealer, der hidtil har været registreret som omdriftsarealer, i visse tilfælde skal omregistreres til permanent græs. Det gælder arealer, hvor der har været græs, brak eller lignende i mere end fem år.
Styrelsen oplyser selv, at omregistreringen blandt andet kan få betydning for størrelsen af kompensationen ved udtagning af arealer. Det får nu Landbrug & Fødevarer til at reagere skarpt.
- Faktum er, at den enkelte landmand har søgt ordningerne i fuld tiltro til myndighedernes klassificering og dermed også kompensationens størrelse. Det forhold, at myndighederne har fortolket forkert, skal selvfølgelig på ingen måde komme landmanden til skade. Myndighederne må derfor få løst problemet, så landmændene kan få den kompensation, de har fået tilsagn om, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen.
Ukendt omfang
SGAV skriver, at styrelsen endnu ikke kender det fulde omfang af de arealer, der er påvirket af den forkerte fortolkning. Styrelsen oplyser samtidig, at den vil kontakte berørte lodsejere direkte, og at lodsejerne derfor ikke selv behøver at tage kontakt.
Sagen rejser dog en række spørgsmål om, hvor mange landmænd der kan være berørt, og om allerede indgåede aftaler eller tilsagn kan blive påvirket. Landbrug & Fødevarer frygter, at fejlen kan få store konsekvenser, hvis styrelsen ikke finder en løsning, der friholder landmændene økonomisk.
- Der kan være rigtig mange landmænd, som har indgået aftaler om kompensation for deltagelse i vådområdeprojekter, lavbundsprojekter, permanent ekstensivering og midlertidig ekstensivering, og hvis arealer styrelsen nu mener skal omregistreres, med det resultat at deres kompensation bliver sat ned. Men det er jo helt skævt, og vi har endnu ikke kendskab til sagens omfang. Det er styrelsen, der har begået en fejl, og derfor er det også styrelsen, der må rette op på den og holde den enkelte borger skadesfri, siger Martin Hjort Jensen.
Kobles til tidligere ministerudmelding
Hos Landbrug & Fødevarer bliver sagen samtidig koblet til tidligere politiske forsikringer om, at der var styr på grundlaget for ordningerne i den grønne trepart.
Organisationen henviser til et debatindlæg i Effektivt Landbrug fra 24. november 2025, hvor daværende trepartsminister Jeppe Bruus skrev, at der ikke var grund til at så mistillid om, hvorvidt der var styr på EU-godkendelserne i det grønne trepartsarbejde.
»Der er ingen grund til at så mistillid om, hvorvidt der er styr på EU-godkendelserne i det grønne trepartsarbejde. Alle ordninger skal naturligvis have det nødvendige godkendelsesgrundlag fra EU,« skrev Jeppe Bruus dengang.
Landbrug & Fødevarer mener, at den nye sag udfordrer tilliden til myndighedernes håndtering.
- Fra politisk side er det blevet sagt meget klart, at der var styr på sagerne. Som borger i det her land skal man jo kunne regne med den slags. Og den nye minister må forholde sig til sin forgængers – og partikollegas – udsagn og garanti, siger Martin Hjort Jensen.

Arealer med græs, brak eller lignende i mere end fem år kan i visse tilfælde skulle registreres som permanent græs efter en ny afklaring fra EU-Kommissionen, oplyser SGAV. Fotoet er et arkivfoto og viser ikke et areal, der er konkret berørt af sagen. Foto: Alexander Dornwirth
Flere sager skaber usikkerhed
Ifølge Landbrug & Fødevarer kommer udmeldingen fra SGAV i kølvandet på flere andre sager, der har skabt usikkerhed for lodsejere og landmænd.
Martin Hjort Jensen peger blandt andet på de nye kort over kvælstofreguleringen, som ifølge organisationen i flere tilfælde viste et markant andet billede end tidligere kort.
– Der tegner sig et tydeligt billede af, at myndighederne arbejder under så stort tidspres, at de simpelthen ikke selv kan følge med. Der er brug for, at regeringen skrider ind, giver mulighed for at få tingene tænkt igennem og får fagligheden på plads, siger han.
SGAV oplyser, at styrelsen løbende vil opdatere sin information om sagen, når der er yderligere svar. Avisen har spurgt SGAV, hvor mange hektar og lodsejere der foreløbig vurderes at være berørt.

































