Store landbrug tipper EU-kommissærer: Staten overtræder fundamentale EU-retlige principper

Fundamentale EU-retlige principper bliver ikke overholdt i processen omkring den kommende udledningsbaserede markregulering.

Det mener jurist Ruben Wagenvoort, som har skrevet et fælles høringssvar på vegne af 19 underskrivere. Blandt underskriverne er en række større landbrug og godser, hvor det er typisk for flere af dem, at de dyrker mere end 1.000 hektar.

Ruben Wagenvoort har læst EU-ret på universitetet i Holland. Og på den baggrund retter han over for Effektivt Landbrug kritik af den proces og den retssikkerhedsmæssige position - eller mangel på samme - som landmændene som følge af den nye kvælstofregulering bliver sat i.

30 sider mod én sætning

Over for avisen sammenligner Ruben Wagenvoort processen omkring lovforslaget med sine erfaringer fra Holland, hvor han også har arbejdet med lovforslag, men hvor man ifølge hans erfaringer tager EU-retten noget mere alvorligt, end han har set ved udarbejdelse af den danske kvælstofregulering.

- Når der bliver lavet lovgivning i Holland, så er der nemlig typisk 30 sider i et notat, der omhandler relationen af den lovgivning til EU-retten, men i lovforslaget om kvælstoflovgivningen er det klaret i én eneste sætning, bemærker han til sin store forundring.

I håb om at råbe det politiske system op, har underskriverne sendt høringssvaret til SGAV med kopi til Folketingets politiske ordførere, EU’s landbrugskommissær Christophe Hansen og miljøkommissær Jessika Roswall samt til relevante EU-kabinetter.

- På grund af, at det rammer sådan nogle fundamentale principper i EU-retten, har vi valgt at sende det til EU-kommissærerne til orientering, forklarer juristen.

Men manglen på forankring i EU’s fundamentale rettigheder er ikke den eneste måde, hvormed Ruben Wagenvoort mener, at retssikkerheden halter. Også den hast, hvormed lovforslaget behandles i Folketinget, mener han er problematisk.

Kritiserer hastebehandling

- Jeg undrer mig over tempoet i den politiske behandling, siger Ruben Wagenvoort, som påpeger, at førstebehandlingen allerede har fundet sted, selv om høringsfristen først udløber 27. august, mens anden- og tredjebehandlingen ifølge ham følger med få dages mellemrum.

- Behandlingen er ekstremt kort. Jeg ved ikke hvorfor. Normalt tager behandlinger jo rigtig lang tid, fordi man vil være grundig. Men i dette tilfælde kommer første, anden og tredje behandling jo til at foregå på tre uger, hvor høringsfristen er midt i det hele.

- Førstebehandlingen har allerede været, og andenbehandlingen, den er tirsdag i næste uge, og så skal der stemmes om loven ved tredjebehandlingen, som jo allerede er to-tre dage efter.

Haltende retssikkerhed

I det fem sider lange høringssvar peges der på endnu flere bekymringer omkring landmændenes retssikkerhed. Blandt andet at landmanden skal rette egne indberetninger, mens det ikke fremgår tilsvarende klart, hvordan fejl i myndighedernes kort-, model- og systemoplysninger kan rettes.

Desuden kritiseres det, at landmændene angiveligt er afskåret fra at anvende den almindelige administrative klageadgang.

Et centralt punkt i høringssvaret er desuden, at der er fravær af alternativer til den udledningsbaserede markregulering, som lovforslaget lægger op til.

- Det eneste alternativ, de har kigget på, er et nulalternativ, men det er jo ikke et reelt alternativ, siger Ruben Wagenvoort.

Han henviser til, at det er et krav ifølge proportionalitetsprincippet (i artikel 5, stk. 4, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)), at rimelige alternativer skal identificeres, beskrives og vurderes, hvilket han ikke mener, der er sket i forbindelse med lovforslaget.

Manglende proportionalitet

- Det skal ses i sammenhæng med EU-Domstolens dom af 4. oktober 2018, hvor domstolen fastslår, at proportionalitetsprincippet skal overholdes af national lovgivning, der falder inden for EU-rettens område eller gennemfører EU-retten, og at foranstaltningerne skal være egnede og ikke gå videre end nødvendigt, uddyber han.

Endelig fastslår han, at proportionaliteten skal dokumenteres, fordi den konkrete danske reguleringsmodel er et nationalt valg og ikke i sig selv fastlagt af EU.

- Når der bliver lavet lovgivning i Holland, så er der nemlig typisk 30 sider i et notat, der omhandler relationen af den lovgivning til EU-retten, men i lovforslaget om kvælstoflovgivningen er det klaret i én eneste sætning

Ruben Wagenvoort, jurist med speciale i EU-ret