Minister stod fast - blev mødt af buhråb: - Det, vi gør i dag, burde vi have gjort i går

Hvis nogle landmænd havde håbet, at natur- og dyrevelfærdsministeren Christian Rabjerg Madsen (S) havde en lempelse eller to med til erhvervet mandag eftermiddag til stormødet i Odense, blev det håb hurtigt slukket igen.

Fra talerstolen gentog ministeren det budskab, som han har haft de seneste dage om, at ministeriet er klar på at se nærmere på de udfordringer, især grøntsags- og frugtproducenterne møder med den gødskningslov, der ventes vedtaget på torsdag i Folketinget.  

Men ambitionerne i kvælstofaftalen står fast, understregede Christian Rabjerg Madsen.

- Det er afgørende for mig som minister at skabe plads til et stærkt landbrug på den ene side og på den anden side en sund natur, sagde han i sin tale – der flere gange blev ledsaget af tilhøreres buhråb og et båthorn, der ikke var til at overhøre.

Fokus på iltsvind

Ministeren var på den ene side fuld af lovord over de mange gode værdier, der hersker i landbruget. Han undlod heller ikke at gøre forsamlingen opmærksom på, at der er landbrugsaner i hans egen familie – hans bedstefar var formand for andelsmejeriet i Ølgod.

Men det, der burde samle folk, er ikke den nye kvælstofreguleringsmodel, men at Danmarks fjorde igen i år ser ud til at slå en kedelig rekord for iltsvind, understregede ministeren.

- Vi har en konto stående hos vandmiljøet, som desværre er kritisk i overtræk. Vi står derfor med fedtemøg, som kvæler livet under overfladen. Og vi kan ikke skubbe ansvaret foran os, siger Christian Rabjerg Madsen, der understregede, at man »i alt for mange år har undladt at tage de rigtige beslutninger«:

- Det, vi gør i dag, burde vi have gjort i går. Vi kan ikke gøre det til vores børns problemer, lød det fra ministeren.

Netop derfor er det så vigtigt at stå sammen om den grønne trepart, mente han.

- Landbruget står over for en stor, men også fuldstændig afgørende forandring. Men jeg vil gerne understrege, at den ikke står i modsætning til et stærkt landbrug. Det er en ordentlig mundfuld, I skal i gang med, og jeg er enormt glad for det ansvar, I har taget og det ansvar, jeg håber I vil fortsætte med at tage for den grønne trepart, sagde Christian Rabjerg Madsen.

Håber på grøn fremdrift 

Ministeren havde noteret sig, at mange af landbrugets repræsentanter i de lokale grønne treparter har sat arbejdet på pause.

- Jeg håber, at pausen bliver kort, for vi har brug for jer. Samarbejdet er den absolut største styrke i treparten, lød det fra ministeren.

Han gjorde også klart, at alternativet til den nye kvælstofreguleringsmodel ikke er, at der ikke skal gennemføres tiltag.

- Ingenting er ikke en mulighed. Vi står med den udfordring, at for mange har gjort for lidt, sagde ministeren, som også pegede på, at alternativet er en model, som er mindre fleksibel og dyrere for dansk landbrug.

Mødt af buhråb

Under sin tale nævnte ministeren, at det primært er landbruget, der kan påvirke havmiljøets tilstand med en lang række virkemidler, herunder braklægning, mens spildevandet kun fylder cirka 10 procent af miljøudfordringen. Undervejs blev han afbrudt af lyden af et båthorn og flere buhråb.

Ministeren var i det store hele tilfreds med den reguleringsmodel, politikerne har valgt.

- Det er en model, der er baseret på det bedst mulige faglige grundlag…(afbrydes af lyden af et båthorn)… vi har aldrig haft et bedre grundlag. Og det står på ryggen af aftalen i den grønne trepart. Er det så den perfekte model? Nej, jeg er bange for, at den perfekte model nok ikke findes, lød det fra ministeren.

Ambitioner ligger fast

Han understregede, at han er åben over for at lytte til såvel landbruget som til forskerne og andre, der har gode input til, hvordan regeringen løbende kan justere løsningerne.

- Jeg har også behov for at understrege, at der er ting, der ligger fast. Vi må ikke gå på kompromis med ambitionerne for vandmiljøet. Vi kan ikke blive ved med at vente på nye data, nye rapporter…. Vi skal have livet tilbage i fjordene. Det er en bunden opgave for jer, og det er ern bunden oopgave for os. Det bliver svært, og jeg står ikke her og siger, at den her opgave ikke vil kunne mærkes. Selvfølgelig vil det kunne mærkes at gennemføre kvælstofreduktionen, sagde ministeren, der tilføjede, at der derfor også ligger et kompensationsbeløb på 1,2 milliarder klar til de landmænd, der bliver hårdest ramt af kvælstofreguleringen.

- Jeg forstår godt frustrationen. I en perfekt verden ville det her ikke have været nødvendigt. Så havde man taget de rigtige beslutninger på et langt tidligere tidspunkt, sagde han.