Da arbejdet med den kommende landbrugsreform så småt gik i gang i 2018, stod det klart, at klimaet denne gang ville komme til at spille en større rolle i debatten end nogen landbrugsaftaler før.

Både fordi klimaet er rykket markant op ad listen over politiske temaer. Den seneste reform aftale blev indgået i 2013 før både Paris-aftale, Gretha Thunberg og bølger af klimademonstrationer verden over i 2018 og 19.

Men også på grund af EU's arbejde med Green Deal, der er en klimamålsætning, som efter alt at dømme er afhængig af, at landbruget nedsætter udledningen.

Men hvor grøn den nye reform bliver, er der stadig usikkerhed omkring. Og formentlig vil der også stadig være uenighed om det den dag, reformen står færdig.

Udvasket i parlamentet

I Danmark gik syv grønne NGOer sammen om en pressemeddelelse kort efter reformen have været til behandling i Europa-Parlamentet i oktober, hvor de kaldte afstemningen i parlamentet for en kortslutning af landbrugsreformen.

Argumentet var, at flere af de grønne intentioner, der havde været, da Europa-Kommissionen startede processen med at skabe en ny reform, forsvandt efterhånden, da forslagene skulle stemmes igennem i parlamentet.

Det drejer sig blandt andet om kravene til de nye øko-ordninger, der er krav, som man skal kunne leve op til, for at kunne modtage hele sin direkte støtte.

- Reformen blev udvasket på det grønne område. Det er der ikke nogen tvivl om, lyder det fra Leif Bach Jørgensen, der er seniorrådgiver ved interesseorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og blandt andet arbejder med reformen af landbrugspolitikken for organisationen.

Hans kritik går især på, at kravene til landmændene ikke er høje nok for at få støtte. For mange penge går til direkte støtte.

- Der er er stadig for mange af pengene, som man ikke skal gøre andet end at overholde de gældende for love for at modtage. Vi havde hellere set en udfasning af det princip, så pengene hellere går hen, hvor der bliver gjort en indsats for miljøet, siger han.

- Vi så helst, at det ikke bare blev indkomsstøtte, men rent faktisk støtte til reelle handlinger og forbedringer, mener han.

For nemme krav

Det var netop intentionen med de nye såkaldte øko-ordninger, på engelsk eco-schemes, hvor man kan få udbetalt støtte for at leve op til nogle ekstra krav. Men ifølge Leif Bach Jørgensen ser kravene til at få støtte gennem eco-schemes ikke ud til at være høje nok.

- Pludselig lå der ting, som man gjorde i forvejen, som skulle være et eco-scheme. For eksempel efterafgrøder. Det giver jo ikke mening at lave en ordning for ting, som vi gør i forvejen, mener han.

Han peger på, at forskellen mellem konditionaliteten, der er kravene for overhovedet at kunne få landbrugsstøtte, og de initiativer man kan få ekstra støtte for gennem de nye eco-schemes, ikke er store nok.

- Ideen bør jo være, at man får ekstra støtte, hvis man forbedrer sig i forhold til, hvor vi står nu. Eco-scheme-ordningen giver ikke mening, hvis ikke vi sætter kravene højt nok. Og der var desværre en tendens til, at kravene blev svækket lidt for meget under Europa-Parlamentets afstemning, lyder det.

Set før

Han er derfor bange for, at initiativet med eco-schemes kan ende på samme måde som den grønne støtte under den nuværende reform.

- Det var jo også meningen, at det skulle være ekstra støtte til at gøre en ekstra forskel. Men i princippet endte det med bare at gælde som almindelig direkte støtte, fordi kravene lå for tæt op ad den måde, man gjorde tingene på i landbruget i forvejen. Sådan noget som sædskifte blev et krav, og det havde man jo benyttet sig af i Danmark i mange år, siger Leif Bach Jørgensen.

Selvom reformen ikke er færdigforhandlet endnu, tror han ikke, at reformen kommer til at flytte sig markant fra de kompromiser, der blev indgået i efteråret.

- Hvis noget skal flytte sig nu, så tror jeg, det bliver i de enkelte landes udmøntning af reformen, mener han.

Kan blive grøn i Danmark

Om reformen ender med at blive klima- og miljøvenlig i Danmark, afhænger ifølge Leif Bach Jørgensen nemlig i høj grad af, hvordan den danske implementering kommer til at forløbe, når reformen er på plads, og de danske folketingspolitikere, skal få de danske rammer på plads. Det forventes at ske i løbet af foråret.

Der er i denne omgang lagt op til markant mere fleksibilitet fra land til land, og det mener Rådet for Grøn Omstilling er en positiv udvikling.

- Der er naturligvis den risiko, at de mere progressive lande, som for eksempel Danmark, ikke tør gå lige så langt som ellers, fordi de ikke kan være sikre på, at alle de andre går i takt. Men der vil være forskel fra land til land uanset hvad, og fleksibiliteten gør, at nogle lande kan gå forrest, og at hvert land kan gøre det på den måde, der er bedst for sit landbrug, siger Leif Bach Jørgensen.

- Jeg tror på, at fleksibiliteten gør, at de lande, der alligevel var foran på det grønne område, nu får bedre mulighed for at forbedre sig. Det frigør hvert land, at de selv kan tage initiativ til klimavenlige initiativer og at de lande, der har klimavenlige regeringer, også kan føre en klimavenlig politik, mener han.

Omstilling hvis man tør

Og han mener, at der inden for rammerne af den CAP, der ser ud til at blive indgået, er mulighed for at ændre markant på landbrugets miljø- og klimavenlighed i Danmark.

- Hvis vi benytter den fleksibilitet, der er i reformen, til at sætte høje nok krav til landmændene, og hvis vi lægger pengene de rigtige steder og for eksempel bruger nogle engangsbeløb på at købe ineffektiv landbrugsjord fri, så vil vi kunne rykke noget, siger Leif Bach Jørgensen.

Og derfor tror han på, at reformen kan ende med at være grøn - i hvert fald i de lande, der ønsker det.

- Der er mulighed for at bruge CAP’en (EU-landbrugsreformen, red.) til at lave en grøn omstilling, hvis man altså ønsker og tør det, siger seniorrådgiveren hos Rådet for Grøn Omstilling.

Politik