Prehn fik ønskeliste fra klima-taskforce
Der skal blandt andet satses på mere internationalt samarbejde, der kan være med til at sikre dansk eksport af klimaideer, for at den danske fødevareklynge kan være konkurrencedygtig i fremtiden, lyder det i en række anbefalinger fra Den Globale Klima-Task force, som fødevareminister Rasmus Prehn modtog på Klimafolkemødet i Middelfart fredag.

Fødevareminister Rasmus Prehn (til højre) modtog anbefalingerne fra Global Klima-Task force, her repræsenteret af DLG-direktør Kristian Hundebøll (til venstre) og direktør hos Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung (i midten) på Klimafolkemødet i Middelfart. Fotos: Landbrug & Fødevarer
Mens der er politisk strid om, hvorvidt der skal være bindende klimamål for landbruget i forhold til udledning af CO2, arbejdes der i landbruget og fødevareklyngen som helhed fortsat på at gøre erhvervet til en del af løsningen på klimaudfordringen i stedet for en del af problemet.
Og som et konkret eksempel på det sidste overrakte Den Globale Klima-Task force (DGKT, red.) fredag på Klimafolkemødet i Middelfart et dokument til fødevareminister Rasmus Prehn (S) med 15 konkrete politiske anbefalinger, der kan understøtte det spor, man fra erhvervets side gerne vil gå ud af.
Et globalt udsyn
Tanken bag DGKT's arbejde er, at hvis indsatsen for et bedre klima skal batte, skal der tænkes globalt og sikre CO2-reduktioner, der kan tælles ud over Danmarks grænser.
- Fremtidens løsninger skal – som det har været tilfældet frem til i dag – udvikles gennem tæt samarbejde med universiteter, rådgivning, landbruget, fødevareindustrien og en lang række innovative virksomheder og bringes ud på verdensmarkederne i samspil med EksportRådet, Danmarks Eksportkredit, Danida med mere, skriver Den Globale Klima-Task force i sine anbefalinger til fødevareministeren.
Blandt andet derfor anbefaler DGKT, at Danmark etablerer 3-4 nye samarbejdsaftaler med andre lande, der kan promovere afsætningen af klimaeffektive og bæredygtige danske løsninger til værdikæder i fødevareklyngen, a la det Memorandum og Understanding, som Denmark i forvejen har med Californien.
Samtidig opfordres der til, at Danmark indgår i samarbejde med 2-3 udviklings- og mellemindkomstlande omkring en oprettelse af bæredygtig fødevareproduktion, der samtidig er klimaeffektiv, at Danmmark gennemfører en række markedsfremstød i samarbejde med Udenrigsministeriet, og at udenrigstjenesten skal promovere fødevareklyngens kompetencer indenfor klimaeffektiv produktion.
Afgørende med en stærk dansk fødevareklynge
Taskforcen har i sit arbejde også haft fokus på EU-samarbejdet. I anbefalingerne til Rasmus Prehn står at læse, at Danmark bør arbejde på at give EU's Farm to fork-strategi mulighed for lige konkurrence i forhold til bæredygtighed og globale løsninger, samt at have fokus på konkurrenceevne, vækst og indtjening samt positive incitamenter er forudsætninger for erhvervets investeringer i en mere bæredygtig omstilling af produktionen.
- Det er afgørende for succesen, at der fortsat er en stærk fødevareklynge med en stor landbrugsproduktion i Danmark, som man kan bruge som platform for at udvikle en endnu mere klimaeffektiv og miljøvenlig produktion, samt at der fortsat er et godt samarbejde med samfundet, lyder det fra DGKT.
Men selv om anbefalingerne i udpræget grad har et internationalt udsyn, skal der også være fokus på at sænke blandt andet udledninger af CO2 herhjemme, påpeger et af taskforcens medlemmer, administrerende direktør i L&F, Anne Arhnung.
- Selvfølgelig skal vi reducere vores udledninger herhjemme. Men der er behov for øget politisk prioritering af den globale klimaindsats som supplement til vores nationale reduktionsmål på 70 procent i 2030. Den danske fødevareklynge ønsker fortsat at være en del af løsningen på klimaudfordringen – både nationalt og globalt, har hun tidligere sagt.
Udover eksportfremme og europæisk samarbejde har DGKT kommet med anbefalinger på områder som fødevare- og landbrugsforskning, hurtige godkendelsesprocedurer, blandt andet omkring veterinærcertifikater og godkendelse af bæredygtige teknologier samt indenfor dokumentation. Det handler blandt andet om, at »myndighederne via EU og FN skal arbejde for fælles standarder i forhold til klimaeffekt, klimaopgørelser, klimaregnskaber og opgørelsesmetoder internationalt«, som det fremgår af anbefalingerne.