Lovfilter, som skulle værne land- og yderområder, dumper i praksis

Blot i 22 ud af i alt 698 fremsatte lovforslag i perioden 2017-2020 er indskrevet bemærkninger om regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser af lovene.

Det fremgår af en evaluering foretaget af Indenrigs- og Boligministeriet, som nu får Landdistrikternes Fællesråd til at konkludere, at det såkaldte landdistriktsfilteret, som skulle beskytte land- og yderområder, er dumpet.

Siden 2017 har landdistriktsfileret være et lovgivningsmæssigt filter, som skulle sikre, at ministerierne forud for en lovs vedtagelse har skulle foretage en konsekvensanalyse af lovforslags konsekvenser for land- og yderområder.

Men filteret har stort set ikke været brugt, viser det sig altså.

Støttepartier bakker op

Landdistrikternes Fællesråd står ikke alene med sin kritik. To af regeringens støttepartier bakker således op.

- På baggrund af evalueringen må vi desværre konstatere, at landdistriktsfileret ikke bliver tilstrækkeligt anvendt. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor vi reelt går glip af at kende konsekvenserne før, at et lovforslag vedtages. Derfor vil jeg opfordre til, at landdistriktsfilteret bliver gjort obligatorisk, siger formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer i Folketinget, Karina Lorentzen fra SF. Hun mener, at det bør give anledning til at gøre ordningen obligatorisk, pointerer hun i en pressemeddelelse udsendt af Landdistrikternes Fællesråd.

Samme toner lyder samme sted fra Radikale Venstres landdistriktsordfører, Kathrine Olldag:

- Jeg mener grundlæggende, at det er sundt at forholde sig til de konsekvenser, som lovforslag har for forskellige dele af vores land. Af samme grund ærgrer det mig, at landdistriktsfilteret ikke ser ud til at blive anvendt i det omfang, man kunne have ønsket. Det er derfor helt oplagt, at landdistriktsfilteret gøres obligatorisk. Ellers risikerer vi, at det er tilfældigheder, der afgør, om det anvendes, og det er problematisk for os politikere, som har brug for at kende det fulde beslutningsgrundlag, siger Kathrine Olldag.

Ikke blevet taget seriøst

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, kalder det »pinligt« og »foruroligende«, hvor lidt landdistriktsfilteret har været anvendt på lovforslag siden dets indførelse.

Som nævnt har der i blot 22 ud af i alt 698 fremsatte lovforslag i perioden 2017-2020 været indskrevet bemærkninger om de regionale og landdistriktsrelaterede konsekvenser.

Oveni konkluderer evalueringen fra Indenrigs- og Boligministeriet, at der også er stor variation i ministeriernes anvendelse af konsekvensvurderingerne.

- Landdistriktsfilteret handler ikke om at stoppe gode politiske idéer, men i bund og grund om at skabe et system, hvor man på et oplyst grundlag stopper op og tænker sig om en ekstra gang, når det gælder konsekvenserne for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.

- Derfor ærgrer det mig, at landdistriktsfileret ikke er blevet taget tilstrækkeligt seriøst i ministerierne. Med et landdistriktsfilter sikrer vi, at politikere får det fulde kendskab til, hvilke konsekvenser et lovforslag kan have. Og det er der i den grad behov for, når årtiers centralisering har rømmet landdistrikter for både skoler, sundhedstilbud og politistationer.

Vink med vognstang

Landdistrikternes Fællesråd kalder evalueringen et vink med en vognstang til politikerne om, at landdistriktsfilteret bør gøres obligatorisk. Som ordningen er skruet sammen i dag, er det nemlig kun i tilfælde, hvor det enkelte ressortministerium vurderer et lovforslag til at have væsentlige regionale og landdistriktsmæssige konsekvenser, at det skal noteres i lovforslaget.

Og det kan ifølge Steffen Damsgaard være årsagen til, at landdistriktsfilterets begrænset anvendelse.

- Gør man ordningen obligatorisk, vil det både skabe større ensartethed i anvendelsen af landdistriktsfilteret samtidig med, at der skabes sikkerhed om, at landdistriktsfilteret faktisk virker efter hensigten ved at give politikere et bedre beslutningsgrundlag, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd har via et brev til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) nu henvendt sig direkte i sagen med ønsket om at gøre landdistriktsfilteret obligatorisk.