DR giver L&F ret: Der manglede dokumentation for påstande om grundvand

Den 18. januar klagede Landbrug & Fødevarer over et indslag i TV Avisen på DR1.

Nu giver lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, medhold i flere dele af klagen. En klage, der først blev afvist af redaktionen på DR.

Det pågældende indslag blev sendt i TV Avisen torsdag den 13. januar klokken 21 og handlede helt specifikt om grundvandsbeskyttelse i Tyskland.

Indslaget blev indledt med ordene af værten: »Vi plejer her i landet at tale stolt om vores rene drikkevand, men det er – desværre – i høj grad en skrøne. Målinger viser, at der er kemikalierester i 72 procent af de boringer, der undersøger fremtidens vandkvalitet. 39 procent overskrider grænseværdierne, det er altså voldsomt!«

Og det er netop denne værtsudtalelse, der er et af de store omdrejningspunkter i sagen. For ifølge lytternes og seernes redaktør er det det, der er det største kritiske punkt.

Faktuelt forkert og vildledende

I klagen redegør L&F for, at indslaget ifølge L&F er faktuelt forkert og vildledende, fordi det opstiller en falsk modsætning mellem Danmark og Tyskland.

I indslaget, der ikke længere kan ses på DR’s hjemmeside, får man den opfattelse, at det ser helt anderledes ud i Tyskland, hvor man har initiativer med store grundvandsbeskyttelsesarealer, der er mere omfattende end i Danmark.

Problemet med indslaget er dog, at Danmark faktisk har de samme tiltag som nabolandet, og i flere tilfælde faktisk strengere krav end Tyskland, mener L&F, der sendte en klage til DR. 

I den oprindelige klage til DR mener L&F, at der er tale om en klokkeklar faktuelt forkert oplysning.

Blandt andet er der kun tilladt 148 aktivstoffer i pesticider i Danmark, hvorimod der er tilladt 277 aktivstoffer i Tysklands tilfælde.

Derudover fører danske landmænd også regnskab over gødning og pesticider ligesom i Tyskland, hvilket i indslaget blev nævnt som et specifikt punkt, som Tyskland gjorde.

Og følgelig nævnes det i indslaget, at man i Tyskland skal tilså jorden efter høst i nogle såkaldte grundvandsparker. Men her gør L&F opmærksom på, at man procentmæssigt i Danmark tilsår et langt større areal med efterafgrøder i forhold til de tyske grundvandsparker.

DR nævner også, at der ikke må bringes gylle ud fra 1. august til 1. februar i grundvandsbeskyttelsesområder i Tyskland. Men dette er et generelt krav i hele Danmark med enkelte undtagelser på eksempelvis vedvarende græs, hvor det er miljømæssigt forsvarligt.

Walter Brüsch

I indslaget optræder desuden Danmarks Naturfredningsforening seniorrådgiver Walter Brüsch som ekspertkilde med ordene: »Herhjemme har Walter Brüsch i årtier nøje fulgt kvaliteten at det danske drikkevand«.

I indslaget udtaler Walter Brüsch blandt andet følgende: »I Tyskland og i Sverige har de været klogere«, hvilket ifølge L&F ikke giver mening, da han er politisk aktør for DN og ikke objektiv ekspert i drikkevand.

Fem dage efter klagen vender en redaktør fra DR tilbage med et svar, som afviser kritikken fra DR. Redaktøren skriver, at indslaget specifikt handler om de tyske beskyttelsesområder omkring grundvandsreserver, som Danmark ikke har i samme omfang. Han nævner, at det handler om det specifikke initiativ og derfor ikke er en generel sammenligning mellem Danmark og Tyskland.

Redaktøren påpeger, at de tyske vandbeskyttelsesområder er større i omfang end de danske BNBO-krav, og at der i de tyske beskyttelsesområder er mere restriktive regler end omkring danske indvindingsboringer. Redaktøren nævner desuden, at præmissen for denne historie er klar fra start til slut, og derudover mener redaktøren ikke, at Walter Brüsch i indslaget bliver etableret som en »ekspert«.

»At dr.dk har præsenteret ham anderledes, gør ham jo ikke mindre brugbar som kilde, når blot han præsenteres som det, han er. Og det gør vi i indslaget i TV Avisen«, skriver redaktøren.

Holder fast i kritik

L&F mener dog ikke, at svaret fra redaktøren er fyldestgørende og holder fast i den generelle kritik af dækningen af de tyske indsatser, når de samme forhold – om end strengere – gør sig gældende i Danmark. 

Og i en ny henvendelse til DR efterlyses det, at man som minimum, hvis man ikke hører en uafhængig ekspert, også hører en repræsentant fra det danske landbrug i stedet for kun at holde sig til DN som kilde. Og derudover påpeges det endvidere, at man faktisk finder flere procenter af en række stoffer i Tyskland, som man slet ikke finder i Danmark.

Efter endnu et svar fra redaktøren, der på ny afviser kritikken, vælger L&F at anke sagen til lytternes og seernes redaktør, der nu giver medhold på flere punkter.

Jesper Termansen nævner, at vedkommende ikke har forudsætning for at bedømme de fagtekniske argumenter i de rapporter, som L&F henviser til. Men nævner samtidig, at L&F har medsendt en stor portion påstand og dokumentation, som »afgørende bryder med DR’s fremstilling (…)«

Direkte kobling

Og derudover mener han, at der ikke specifikt i selve indslaget siges, at Tyskland har bedre beskyttelse af grundvandet end i Danmark.

»Men DR foretager i oplægget til indslaget en meget direkte kobling mellem undersøgelser, der angiveligt viser giftrester i dansk grundvand og renere vand i Tyskland som følge af vandbeskyttelseskravet. Værten siger, at anderledes ser det ud i Tyskland. Dermed kommer indslaget til at fremstå sådan, at det tyske vandbeskyttelseskrav sikrer bedre vandkvalitet end i Danmark«, hvilket altså ikke bliver dokumenteret af DR.

Og derudover mener Jesper Termansen ikke, at DR formår at sætte kilde på de målinger om, at der er kemikalierester i 72 procent af vandboringerne i Danmark. Og så er det derudover kritisabelt, at der ikke kommer nogen dokumentation eller bevis for, at de tyske grundvandstal skulle være bedre end de danske.

Dog mener han ikke, at det i sig selv er kritisabelt, at DR benytter sig af Walter Brüsch som kilde, da det bliver nævnt, at han er fra Danmarks Naturfredningsforening og dermed er en partskilde. 

Ikke svaret ordentligt

Men ifølge lytternes og seernes redaktør er det kritisk, at Walter Brüsch bruges som en bekræftelse på værtens oplæg med udtalelsen: »I Tyskland og i Sverige har de været klogere« uden at der er faktuelt belæg for det i indslaget.

Sidst svarer Jesper Termansen, at det til en vis grad er rigtigt, at DR ikke har svaret ordentligt på klagepunkterne i den efterfølgende dialog.

»DR har afvist at forholde sig til klagerens kritik af de samlede danske initiativer for bedre grund- og drikkevand (gødningsplaner, journaler, m.m.). Det er kritisabelt. Det er et væsentligt argument, da DR i indslaget giver det indtryk, men ikke dokumenterer, at tyske krav til grundvand er meget bedre og skaber renere vand. Klager har ret i, at uanset at man i Danmark ikke har vandbeskyttelseszoner, så må man se på den samlede mængde af beskyttelsesinitiativer i Danmark og i Tyskland for at kunne forholde sig til, hvor vandkvaliteten er bedst.

L&F overvejer Pressenævnet

Landbrug & Fødevarer overvejer nu at tage sagen et skridt videre til Pressenævnet for at få berigtiget de forkerte udsagn i TV Avisen.

- Problemet er i høj grad, at skaden jo allerede er sket. Seerne får ikke en berigtigelse samme sted, men blot en tekst på dr.dk. Det er ikke godt nok. Nu beder vi i første omgang TV Avisen om også at berigtige fejlen, alternativt er Pressenævnet en mulighed, siger Morten Nielsen.

Han hilser det dog velkommen, at Lytternes og Seernes redaktør har behandlet sagen.

- Det er godt, at lytternes og seernes redaktør går ind og holder DR i ørerne, når redaktionerne ikke selv vil gå i dialog om redaktionelle fejl. Vi har en tilsvarende sag, også om drikkevandskvalitet, som DR ikke har villet svare på, fordi der ligger en klage ved Pressenævnet, der ganske perifert berører det samme emne. Lytternes og seernes redaktør har dog i den sag skrevet en klumme, hvor han medgiver, at svarene på seriøs kritik fra Landbrug & Fødevarer slet ikke er gode nok og ikke overholder DR’s egne etiske retningslinjer.