Godkendte actioncards: To embedsmænd slipper med advarsel i Minksagen
Politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch, der begge fik kritik i Minkkommissionens beretning, slipper med en advarsel skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

I en redegørelse fra Rigspolitiet til Justitsministeriet. lød det fra Rigspolitiet, at man 5. november, da actioncard’et blev forfattet, var klar over, at der manglede hjemmel i lovgivningen til at kræve raske mink uden for smittezonerne aflivet, men at man havde den »klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid«. Arkivfoto
Politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch, som begge havde en afgørende rolle i sagen om de famøse action cards, får en advarsel af Rigspolitiet.
Det sker som opfølgning på Minkkommissionens beretning.
Rigspolitiet oplyser herudover, at der ikke vil være yderligere ansættelsesretlige konsekvenser i forhold til de to embedsmænd i Rigspolitiet.
Rigspolitiet oplyser herudover, at der ikke vil være yderligere ansættelsesretlige konsekvenser i forhold til de to embedsmænd i Rigspolitiet.
Fra artiklen
Ifølge Minkkommissionens beretning, var det ikke blot rigspolitichefen og politidirektøren i Rigspolitiet, men også politiinspektør Uffe Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch, der begge konkret godkendte actioncardet, på mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020.
Det skete til trods for, at de havde fået oplyst af veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, at der ikke var hjemmel til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne.
I beretningen stod blandt andet følgende:
»Kommissionen finder, at det er særdeles kritisabelt, at Rigspolitiet alligevel udformede og anvendte et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink.
Det er kommissionens vurdering, at politiinspektør Uffe Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch hver især har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar«.
Bertelsen slap med advarsel
Efter en række ministres afgørelser, som er truffet på baggrund af rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, er følgende sket:
Henrik Studsgaard, der er tidligere departementschef i Fødevareministeriet og i dag departementschef i Miljøministeriet, er blevet fritaget fra tjeneste. Det betyder med andre ord, at han er hjemsendt, mens hans sag vurderes videre.
Justitsministeren har desuden besluttet at indlede disciplinærforfølgning af rigspolitichef Thorkild Fogde, som også er fritaget fra tjeneste.
Samtidig kan Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen dog fortsætte, stort set som om intet var hændt. Hun får dog en advarsel oven på minksagen.
Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen får dog en advarsel oven på minksagen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Derudover har Justitsministeriets departementschef Johan Legarth fået en irettesættelse.