Godt 60 af foreningens medlemmer og øvrige gæster fik skruet op for varmen med politisk debat og hyggelig snak på Landbogården i Odense, da der torsdag den 30. marts blev afholdt generalforsamling i Fyns Familielandbrug.

Aftenen blev indledt med et bugnende bord med smørrebrød, inden Trine Rex Christiansen fra Landbrug & Fødevarer tog ordet til et oplæg om Grøn Skattereform og satte fokus på den lidt mindre spiselige CO2-afgift, som der er et klart politisk flertal for.

Trine Rex Christiansen gjorde det blandt andet klart, at CO2-afgiften vil gå ud over landdistrikterne, hvor arbejdspladserne i primærerhvervet og de tilknyttede forarbejdningsvirksomheder de ligger.

- En afgift på omkring 1.200 kroner, som vismændene tidligere har talt om, koster cirka 20-30.000 arbejdspladser, lød det blandt andet fra Trine Rex Christiansen, der forsikrede, at det naturligvis også er noget, som Landbrug & Fødevarer prøver at råbe politikerne op omkring.

- Landbrug & Fødevarer er modstander af en CO2-afgift, men vi er også nødt til at læse det politiske landskab. Der er et flertal, der vil det her. Derfor arbejder Landbrug & Fødevarer ud fra syv principper, når vi taler om CO2-afgift, sagde Trine Rex Christiansen, inden hun kom nærmere ind på principperne, som arbejdet med en CO2-afgift skal tage højde for.

En turbulent tid

Hun blev afløst af formand Merete Hjorth Pedersen, der i sin beretning kom ind på mange af landbrugserhvervets, foreningens og Danmarks øvrige op- og nedture i det forgangne år. Ikke mindst i en tid, hvor krigen i Ukraine er gået ind i sit andet år.

- Krigen i Ukraine er en skræmmende og en menneskelig tragedie. Verden er blevet meget usikker og anspændt. Krigen påvirker hele verden. Vesten bruger store summer på militært isenkram, der sendes til Ukraine for, at de kan vinde hele verdens frihedskamp.

- Vi ser stigende priser på fødevarer og råstoffer. Inflationen er vendt tilbage samt stigende renter og afmatning i forbruget. Mælkebønderne fik tårnhøje afregningspriser i 2022. Prisen er i 2023 på vej ned, grundet overproduktion af mælk. Mere rolige og stabile markedsvilkår er et stort ønske i hele Fødevareerhvervet, lød det blandt andet fra formanden, der samtidig så tilbage på et luksus-år, når det kommer til planteproduktion, men til gengæld en turbulent tid, når det kommer til griseproduktionen i 2022.

Omvurdering af landejendomme

En anden bekymring hos formanden ligger hos de mange mindre landbrugsejendomme.

- Omvurdering af landbrugsejendomme står for døren. Den 9. marts indgav Landbrug & Fødevarer et høringssvar til Ejendomsskattestyrelsen om »Styrelsens« anvendelse af et såkaldt »Styringssignal« - et redskab til om-kategorisering af landbrugsejendomme.

Merete Hjorth Pedersen forklarede nærmere, at det er de mindre landbrugsejendomme op til cirka 25 hektar, som myndighederne ønsker kategoriseret som landbrug, beboelse eller andet erhverv.

- Der er en øvre og nedre grænse, som I skal være meget opmærksomme på, når I modtager et brev i e-boks fra Ejendomsskattestyrelsen.

- Hvordan Styrelsen vil håndtere dette »styresignal«, vil fremtiden vise. Som det fremstår pt., ser det ud til, at mellem 20-25.000 ejendomme kan stå foran en omkategorisering, understregede formanden og opfordrede kraftigt de fremmødte til, at henvende sig til en rådgiver om eventuel hjælp, ved en omkategorisering af ejendommen, ligesom hun påpegede, at der er meget korte tidsfrister at arbejde i.

Omfordelingsstøtten

Omfordelingsstøtten er også en sag, som Familielandbruget har i fokus. En mærkesag, der ifølge formanden desværre ikke fik den virkning, som Familielandbruget kæmpede for - nemlig flere penge fra stor til lille landmand.

- Det er ellers en af »Kommissionens« grundtanker med cap-reformen. Bevarelse af mangfoldigheden og diversiteten i landbrugserhvervet og landdistrikterne.

Merete Hjorth Pedersen forklarede nærmere, at et af argumenterne for »udjævning« af støtten er, at de mindre landbrug, i stort omfang, vil søge de grønne tilskudsmuligheder – Eco scheemes.

- »Blåøjede« er landmænd ikke. Hvor der er mulighed for tilskud, vil det blive søgt af alle, påpegede formanden, der endvidere kunne fortælle, at det senere er blevet oplyst, at Danmarks godkendelse ikke nødvendigvis er gældende i hele reformperioden. Det har afstedkommet, at fire Familielandbrugsforeninger, herunder Fyn, har sendt et åbent brev til landbrugskommissæren, hvor det beskrives, hvilke ordninger der ikke er tilgængelige for de mindre landbrug.

Et alvorligt problem

Formanden lagde ikke skjul på, at det er forventningen, at mængden af opgaver og udfordringer i hele landbrugserhvervet fortsat vil stige og presse den samlede fødevaresektor til samarbejde og sammenhold.

- Kun i fællesskab får vi taget de rigtige beslutninger til gavn for alle landmænd, lød det fra Merete Hjorth Pedersen, inden aftenens ordstyrer åbnede for debatten.

Det blev en debat, hvor mange havde meget at sige og den tidligere formand Ib Jensen, var blot en af dem:

Smadre alle mindre landbrug

- Merete du var inde på de nye vurderingsregler, som jo, som jeg ser det, går ud på at smadre alle de mindre landbrug. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at det jo er dem, der alt andet lige har meget mere natur og biodiversitet, som folketinget vil.

- Forskellen i ejendomsskatten kan være fra 3.000 kroner om året til 30-35.000 kroner om året. Det er virkelig noget, der siger bang til dem, der har de små ejendomme og vil gøre det svært for nogle, der vil starte for sig selv. Hvad gør familielandbrugssektionen? Og hvad gør Landbrug & Fødevarer for at sætte en kæp i hjulet for det her, som er totalt forrykt?, lød spørgsmålet fra Ib Jensen.

En af de største udfordringer

Merete Hjorth Pedersen lagde i sit svar ikke skjul på, at det er en streg i regningen, med de nye regler:

- Det er nok en af de største udfordringer, landbruget har stået overfor – i hvert fald i særdeleshed de små landbrug.

- Der er indsendt et høringssvar, men det her bliver noget op ad bakke. Det er også derfor, at jeg lagde meget vægt på (i beretningen, red.), at I skal se på jeres e-boks. For I har kun 14 dage til at reagere i. Så falder hammeren, understregede formanden, der påpegede, at der dog er nogle muligheder for en overgangsordning.

Øget fokus på kvinder

Cathrine Lea Schäfer Jensen, kvindelig landmandsstuderende på Dalum Landbrugsskole efterlyste dels øget fokus på generationsskifte og den unge generation, men også øget fokus på kvinder.

- Nu er jeg selv nyt bestyrelsesmedlem i Midtfyns Landboungdom, hvor der ikke sådan rigtigt har været oplyst noget omkring kvinderne i den her del. Vi er i undertal. Det er jo bare en realitet. Det er et mandefag.

- Jeg synes, det kunne være fedt, hvis vi kunne få et samarbejde op, og stable noget på benene omkring generationsskifte, og hvordan kvinderne, der kommer ind i landbruget, som ikke er født på den her gård, kan komme ind i virksomheden.

- Det er ikke kun mændene, man skal have fokus på. Det er jeg ked af at sige, men det er der fandme nok fokus på i forvejen. Størstedelen af landbrugsskolen er jo fyldt med mænd og ikke kvinder, lød det.

Ligeværdig kollega

Børge Sørensen, formand for Landbrugsrådgivning Syd, herunder Fyns Familielandbrug replicerede:

- Jeg har svært ved at se, hvad det er for nogle særlige erhvervsmålrettede ting, der skal rettes mod kvinder. For mig er du da ligeværdig som kollega - også på en landbrugsejendom. Derfor har jeg svært ved at se, hvad det er for nogle ting, I har et behov for, og som I gerne vil understøttes i, som vi sætter fokus på.

- For mig er alle landmænd – uanset køn

- Jeg synes, at det er dejligt, at I alle sammen har været så aktive og at de unge mennesker har en forestilling om, hvordan vi skal komme videre, forsatte Merete Hjorth Pedersen.

- Når det kommer til det med kvinderne, så tror jeg ikke, at vi skal have særligt fokus på kvinderne. For mig er alle landmænd. Så er jeg ligeglad med kønnet, sluttede formanden.

Hvor er de unge?

25-årige Frederik Petersen, der til daglig er produktkonsulent hos Brødr. Ewers og stifter af udviklingsvirksomheden Fomento, rejste sig også efter formandens beretning:

- Jeg har tidligere sagt, at I er en flok gamle sure landmænd. Det har jeg ikke tænkt mig at sige i dag, men jeg kommer til at tænke på, hvad fremtiden egentlig er, når jeg hører beretningen og generalforsamlingen generelt. Jeg tror måske, at jeg har en idé om, hvad fremtiden er. Der sidder faktisk i dag en 5-6 stykker af dem. Det er de unge. I hvert fald en stor del af det.

- Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor vi ikke er flere unge til en generalforsamling som i dag?, påpegede Frederik Petersen.

Flere unge skal engageres

Han opfordrede efterfølgende til, at foreningen bruger nogle penge på at igangsætte en proces for at få flere unge med.

- Der er også nogle traditioner i det her. Jeg glæder mig altid til, at jeg skal her ud og have tre stykker smørrebrød og en ostemad, men jeg synes, der måske er ved at være plads til, at vi skal have igangsat nogle processer til at få de unge ind. En ting er, at man gerne vil have dem, men skal man ikke også til at gøre noget for at få dem, påpegede Frederik Petersen, der kunne sætte sig igen til spredte klapsalver.

Kontakten til skolerne

Formanden replicerede med det samme.

- Familielandbruget lavede for næsten tre år siden en aftale med Rådet for Sikker Trafik om, at vi ville fokusere på de unge, når de optræder i trafikken.

- Der blev sendt henvendelser ud til samtlige landbrugsskoler pr. mail og telefon, men der kom ingen svar. Til sidst forsøgte Sikker Trafik at komme igennem, og det lykkedes så her i marts måned på Korinth Landbrugsskole, hvor 120 unge og friske landmænd deltog på en god dag.

- Men hold da op et arbejde for at få kontakt med landbrugsskolerne. I bliver nødt til at hjælpe os med at åbne dørene til landbrugsskolerne. Så længe, at døren er lukket, så er det svært.

Fold armene ud

- Det er ikke fordi, at jeg skal genere det, at I har lavet et arrangement sammen med Rådet for Sikker Trafik, men jeg tror ikke, at det er det med at huske at vaske sidespejle og tænde dit blinklys, der får de unge landmænd med ind i foreningerne. Det er måske mere nogle netværksgrupper for unge landmænd, lød kommentaren herefter fra Anders Lindenskov, formand for Fyns Landboungdom.

Han vurderer ikke, at det skal være på landbrugsskolerne, at kontakten skal findes, men snarere efter uddannelsen, så man bibeholder de unge landmænd, som egentlig er uddannet og gerne vil fortsætte i landbruget.

Netværk for unge

Anders Lindenskov opfordrede endvidere til, at man sørger for at arrangere nogle netværksaftener for de unge, så man bibeholder deres engagement og interesse i landbruget, og måske også holde nogle erfagrupper for nyopstartede, der overvejer at gå ind i landbruget.

- Jeg bliver sgu sådan lidt trist. For her er der nogle unge mennesker, der smider noget på banen. Så er det ikke et spørgsmål om, hvad vi plejer at gøre, eller hvad vi har gjort. Det er et spørgsmål om, hvad vi kan gøre, supplerede Frederik Petersen.

- Det er en enorm kompetence, man kan få, hvis man vælger at åbne. Jeg er ikke sikker på, at landbrugsskolerne er det første sted, man skal starte. Men vær åben og fold armene ud og vær klar til at bruge de penge, det koster.

Politik