Områderne omkring sårbare drikkevandsboringer skal være sprøjtefrie, lyder det fra miljøministeren. Derfor vil et lovkrav nu pålægge kommunerne at forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejer.
For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver.
Regeringen er nu klar med den akutplan, der – som lovet i regeringsgrundlaget – skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte lodsejere.
Miljøminister Magnus Heunicke vil forpligte kommunerne til at lave forbud mod at bruge sprøjtemidler i områder omkring landets tusindvis af drikkevandsboringer, hvis der er risiko for forurening, og hvis vandforsyningerne ikke kan nå til enighed med lodsejerne om at stoppe med at sprøjte. Akutplanen er målrettet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO – der er områderne omkring drikkevandsboringerne.
I 2021 blev der konstateret rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i cirka 50 procent af de undersøgte drikkevandsboringer. I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Træder i kraft i 2024
Beslutningen kommer efter, at en evaluering fra 2022 har vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog, siden denne evaluering blev foretaget, været fremgang, og de seneste tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.
Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO, vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen.
Det kræver en lovændring at forpligte kommunerne til at lave forbud. Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling, og kan træde i kraft i midten af 2024.
Indtil da skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte. For at sætte den indsats op i gear, vil Miljøstyrelsen etablere en digital platform på styrelsens hjemmeside, hvor der løbende føres en status over beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder i alle landets kommuner. På baggrund af denne status målretter Miljøstyrelsen sin vejledning og opfølgning til de kommuner, der er længst fra mål med beskyttelsen af BNBO, med henblik på at sikre, at der også er fremskridt i disse kommuner.
Udover akutplanen sætter miljøminister Magnus Heunicke gang i en kortlægning af Danmarks grundvand. Kortlægningen skal udpege, hvor drikkevandet er truet af forurening, og hvor der er behov for en ekstra indsats for at beskytte det.
I 2022 blev der udpeget 5.607 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Kommunerne har vurderet en risiko for forurening i cirka halvdelen af dem.