Områderne omkring sårbare drikkevandsboringer skal være sprøjtefrie, lyder det fra miljøministeren. Derfor vil et lovkrav nu pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejer.
For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver. Regeringen er nu klar med den akutplan, der skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte lodsejere.
Miljøminister Magnus Heunicke vil forpligte kommunerne til at lave forbud mod at bruge sprøjtemidler i områder omkring landets tusindvis af drikkevandsboringer, hvis der er risiko for forurening, og hvis vandforsyningerne ikke kan nå til enighed med lodsejerne om at stoppe med at sprøjte. Akutplanen er målrettet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO – der er områderne omkring drikkevandsboringerne.
I 2021 blev der konstateret rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i ca. 50 procent af de undersøgte drikkevandsboringer. I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
Gået for langsomt
Beslutningen kommer efter at en evaluering fra 2022, har vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog siden denne evaluering blev foretaget været fremgang, og de seneste tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.
I 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022. Men man konstaterer samtidig, at det er gået for langsomt.
Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen.
Det kræver en lovændring at forpligte kommunerne til at lave forbud. Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling, og kan træde i kraft i midten af 2024. Kravet om kommunale forbud vil således træde i kraft i midten af 2024.
Tilfredshed hos L&F
Landbrug & Fødevarer er meget tilfreds med den plan, som regeringen tirsdag har fremlagt for det videre arbejde med at stoppe brug af pesticider i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Planen indebærer, at kommunerne nu får pligt til at handle omkring de BNBO-arealer, hvor der vurderes at være en risiko. Indgås der ikke en aftale om ikke at sprøjte, så skal kommunen give et påbud til lodsejerne. Det skal så ske mod erstatning. Alle BNBO’er, hvor der er vurderet en risiko, skal være beskyttet i begyndelsen af 2025.
- Det er meget positivt, at regeringen har lyttet til parterne i form af vandværker og landbruget, og nu giver kommunerne pligt til at handle. Vi har set i arbejdet med BNBO’erne de seneste år, at nogle kommuner desværre har været en flaskehals. Derfor er processen mange steder ikke kommet i mål. I en række kommuner er der dog lavet et virkeligt godt stykke arbejde, hvor man er nået langt med de frivillige aftaler. Blandt andet i min egen hjemkommune, Bornholm, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Han understreger, at Landbrug & Fødevarer hele tiden har ønsket, at frivillige aftaler skulle realisere det sprøjteforbud, som et næsten enigt folketing besluttede i 2019.
Landbrug & Fødevarer vurderer fortsat, at der ikke fagligt er påvist et generelt behov for at afskære lodsejerne fra at benytte pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder.