Vårsædsmark kontra vintersædsmark i tørke: Politisk gruppeformand fik syn for sagn

Vand var det gennemgående tema, da Moderaternes Henrik Frandsen var på politisk besøg hos Landbrug & Fødevarer Syddanmark. Han fik også en dugfrisk indsigt i den negative effekt, tørken har haft på vårsædsmarker med efterafgrøder sammenlignet med en vintersædsmark.

Det var nærmest paradoksalt, at i det øjeblik Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen trådte ind i bygningen på Billundvej i Vojens hos Landbrug & Fødevarer Syddanmark til et politisk møde med vand som det gennemgående tema, så åbnede himlens sluser sig udenfor. Den regn, landmændene har tørstet efter så længe, kom omsider.

Besøget kredsede om vandplaner, tørke og minivådområder. Henrik Frandsen, der tilhører de mest landbrugskyndige hos Moderaterne, blev præsenteret for hovedlinjerne i de nye vandplaner, som i store træk er gengivelser af de mangelfulde og fagligt svage vandplaner fra tidligere år, lyder det i en pressemeddelelse fra L&F Syddanmark.

Ifølge organisationen blev der fortalt om det meget usikre beregningsgrundlag, som giver reduktionsmål og efterafgrødekrav, som er helt urimelige og desværre har meget lav virkning.

Henrik Frandsen kunne også med egne øjne se den væsentlige negative effekt, som tørken har haft på vårsædsmarker med efterafgrøder sammenlignet med en vintersædsmark. Planteavlschef Finn Olsen kunne vise, at vårsædsmarkens afgrøder nærmest intet er værd, mens vintersæden står bedre med stort rodnet og fint udbytte. Begge marker har dog fået den normale behandling med jordarbejde, gødning og planteværnsmidler. Men hvor vintersæden har suget al kvælstof, har en vårsædsmark et stort overskud af kvælstof, som planten ikke har suget. Når skybruddene kommer nu, ender kvælstoffet i vandløbene.

- Jeg tror faktisk, at Henrik var lidt overrasket over at se, hvor stor forskel der var på en vår- og vinterafgrøde. Det var også vigtigt for os at få forklaret, at det her handler om klimaet og om miljøet, fordi en mark med så lavt udbytte har negative konsekvenser for både miljø og klima. Derfor handler efterafgrødekravene om mere end bare vandplaner; det handler også om klimaet. Vi landmænd skal have lov til at dyrke vores marker, som vores gode landmandskab dikterer, og om det så skal være med vintergrønne marker, det er fint med os; vi skal bare have friheden og landmandskabet tilbage, siger Henrik Jessen, formand for Landbrug & Fødevarer Syddanmark.

Udfordringer

Henrik Frandsen blev også inviteret med ud til en landmand i lokalområdet, som har en del udfordringer med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med etablering af sit minivådområde. Der har været meget bureaukratisk bøvl og uigennemskuelig sagsbehandling, som har gjort det usikkert og besværligt, lyder det fra L&F Syddanmark.

- Det gavner ingen, at vi har de her bureaukratiske udfordringer hos Landbrugsstyrelsen. Deres systemer kan for eksempel ikke håndtere ændringer i projektet, men det sker bare ofte, at kommunen gerne lige vil have ændret en detalje, og så står projektet bare stille. Vi skal nå i mål med minivådområder; det er sindssygt vigtigt, og det nytter ikke noget, at systemer og skør fortolkning af regler skal bremse alle de landmænd, der gerne vil være med, siger Johan Schmidt, bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer Syddanmark.

Læs også